På hver side af tindingen findes en pulsåre, som kaldes arteria temporalis. Denne pulsåre (arterie) kan nogle gange få forandringer, som minder om betændelse. Sygdommen kaldes kæmpecelle arteritis (arteritis temporalis). Sygdommen giver hovedpine, synsforstyrrelser og smerter, når du tygger.
Kæmpecelle arteritis er en tilstand, som kan give varige skader på synet. Tilstanden kræver derfor hurtig undersøgelse og behandling.
Ved at udtage en vævsprøve (en biopsi) af tindingepulsåren og sende den til en patolog (læge), som ser på den i mikroskop, kan man eventuelt påvise betændelsesforandringer i blodårens væg. Diagnosen anses da som bekræftet.
Forandringerne i tindingepulsårerne er ofte spredt med normale afsnit imellem. Det er derfor nødvendigt, at vævsprøven omfatter et stykke af arterien på 1-2 cm.
Hvis lægen har mistanke om kæmpecelle arteritis, vil lægen udtage en prøve af arterien og sende den til undersøgelse i et mikroskop. Det er ikke nødvendigt at tage en sådan prøve, hvis lægen er sikker på, at det er den beslægtede tilstand polymyalgia rheumatika.
Lægen vil undgå at tage prøve fra blodårerne i tindingerne på begge sider i samme omgang. Det skyldes, at det kan skade forsyningen af blod til hovedbunden.
Indgrebet foregår i lokalbedøvelse, og indlæggelse på hospital er ikke strengt nødvendigt. Indgrebet varer cirka 45 minutter.
Kirurgen vælger den arterie/blodåre, som virker mest betændt. Hvis der ikke er synlige forandringer på grund af betændelsen, vælges den arterie, som er lettest at føle, eventuelt at se.
Nogle gange bruger lægen ultralyd for at finde det bedst egnede sted at tage prøven.
Det valgte prøvested barberes for hår - lidt tindingehår skal fjernes - og blodåren markeres med en lodret tuschstreg. Lokalbedøvelse anlægges. Kirurgen laver et snit på ca. 2 cm, frilægger arterien og sætter klemme på nedre og øvre del af det stykke, som skal fjernes. Efter at 1-2 cm af arterien er fjernet, underbindes de frie ender af arterien, så den ikke bløder, når klemmerne fjernes. Såret lukkes derefter.
Det afskårne stykke arterie placeres i en lille transportbeholder og sendes til mikroskopisk undersøgelse.
Det er almindeligt, at du skal til kontrol en uge senere. Da er svaret på mikroskopien oftest klar, og du vil få fjernet stingene.
Det hænder, at prøven teknisk set er utilfredsstillende, så du skal have taget en ny prøve.
Komplikationer er sjældne. Hvis de opstår, er de stort set ufarlige. Der kan forekomme blødning, men i de fleste tilfælde holder det op med at bløde, når du klemmer mod såret.
Ved større blodansamling og mistanke om blødning er det nødvendigt at åbne såret, tømme blodansamlingen og underbinde arterien på ny.
Der kan også komme infektion i såret.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen