Lever og galdeveje hænger sammen og befinder sig øverst i maven i højre side under mellemgulvet (diafragma). De ligger indenfor den nedre del brystkassen og er delvist beskyttet af ribben.
Leveren er kroppens største kirtel. Den har en række livsvigtige opgaver som at:
Galden løber ud af leveren gennem små kanaler, som efterhånden samler sig til større kanaler, og til slut ender i den store galdegang. Udførselsgangen til bugspytkirtlen munder ud i nederste del af den store galdegang, og sammen tømmer galde og bugspyt sig ud i tolvfingertarmen - se tegning af galdeblære og bugspytkirtel.
En sidegren til hovedgaldegangen fører ind til galdeblæren, som opsamler og koncentrerer galden. Under et måltid tømmer galdeblæren sig, galden kommer over i tarmen, blander sig med føden, og bidrager især til at nedbryde fedtet i kosten.
Ingen af disse organer kan ses på almindelige røntgenbilleder.
Ultralyd er lydbølger, som sendes ind i kroppen fra et lydhoved (en probe). Lydbølgerne har så høj frekvens, at de ikke kan høres med det menneskelige øre. Når lydbølgerne rammer væv, opstår et ekko. Ekkoet gør, at lydbølgerne kommer retur (reflekteres) til lydhovedet, som opfanger lydsignalerne (ekkoerne).
Efter lydsignalerne er bearbejdet i en computer, vises de som levende sort-hvide billeder på en skærm.
Forskellige typer væv i kroppen har forskellig tæthed. Lydsignalerne, som kommer tilbage til lydhovedet, vil derfor variere, afhængigt af hvilket organ eller type væv ultralyden støder på. For eksempel giver væv i knogler og fedt forskellige ekkoer. De forskellige væv og organer kan derfor skelnes fra hinanden på billederne. Reflektionen fra luft er så stor, at væv bag luftansamlinger ikke kan vurderes.
Ultralyd har ingen kendte skadelige bivirkninger, og der er ingen risiko for stråling som ved brug af røntgenstråler.
Ultralyd har i modsætning til røntgen den fordel, at der også kan fremstilles billeder af kroppens bløde organer.
Luftfyldte organer, som lunger og tarm, fremstilles derimod ikke så godt med ultralyd.
Undersøgelsen bruges til:
Undersøgelsen kan variere fra afdeling til afdeling. Du skal følge vejledningen fra den afdeling, hvor du skal undersøges.
De fleste steder gælder følgende:
Undersøgelsen foregår, mens du ligger på ryggen på et leje.
Lægen eller sonografen udfører skanningen ved at føre et lydhoved hen over hudoverfladen - ofte med et vist pres for at få bedst mulige billeder.
For at få god kontakt mellem hud og lydhoved får du smurt ultralydcreme (gelé) på det område, du skal have undersøgt. Geléen vil ofte være opvarmet til kropstemperatur.
Der er normalt intet ubehag forbundet med undersøgelsen. Skanningen tager normalt 10 - 20 minutter.
I enkelte tilfælde kan det være en fordel at bruge kontraststof ved ultralydsskanningen, så man får et tydeligere billede af levervævet.
Der sprøjtes kontraststof i en blodåre i din arm, og enkelte gange kan kontraststoffet give lidt kvalme, metalsmag i munden eller hovedpine. Alvorlige bivirkninger ses meget sjældent. Alvorlige bivirkninger kan være allergiske reaktioner
Lever, galdeveje og bugspytkirtel undersøges med ultralydskanning i samme seance. Undersøgelsen er nyttig til at diagnosticere sygdomme i disse organer.
Milten undersøges som regel også, men er et andet organ - og viser sjældent forandringer ved sygdom i lever- eller galdeveje.
I leveren ses efter cyster, svulster og spredning af kræft (metastaser). Det kan være vanskeligt alene ud fra udseendet at skelne mellem godartede og ondartede svulster.
Ultralydkontraststof kan i mange tilfælde hjælpe med at skelne. Levercyster er almindeligvis medfødte og er et meget hyppigt godartet fund ved ultralydskanning af leveren.
Skrumpelever (levercirrhose) kan påvises hos personer med alkoholoverforbrug eller som følge af anden sygdom.
En sjælden gang findes der en ansamling af pus i leveren (leverabsces -også kaldet en byld). Pus er en gullig, tyktflydende væske, der kan dannes ved betændelse. Under vejledning af ultralyd kan der ved hjælp af en nål suges pus ud fra abscessen. Samtidig kan man undersøge, hvilke type bakterie der har udløst bylden ved at sende noget af indholdet til dyrkning.
Der påvises eventuelle galdesten. En fortykket væg i galdeblæren er et tegn på betændelse i galdeblæren (kolecystitis) - akut eller kronisk.
Udvidet bredde på galdegangen eller blokering af galdegangen er tegn på, at galdesten har passeret eller befinder sig i galdegangen, eller at en svulst lukker galdegangen af. Det kan skyldes kræft i bugspytkirtlen.
Ved gulsot kan udvidelse af de større galdeveje, både inde i leveren og udenfor leveren, vises på ultralyd.
Ved akut betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis) er fundene afhængig af, i hvor høj grad kirtlen er ødelagt.
Ved alvorlig betændelse kan der ses større områder fyldt med væske. Det kan være ansamlinger af pus (abscesser).
Kronisk betændelse i bugspytkirtlen medfører, at der dannes:
Samme forandringer kan ses ved kræft.
Kræft i bugspytkirtlen findes i 2/3 af tilfældene i kirtlens hoved. Svulsten vokser ofte ind i galdegangen og aflukker denne, hvilket medfører gulsot.
Der er ingen kendt risiko forbundet med ultralydsskanning. Man kan få bivirkninger, når man får indsprøjtet kontraststof, men det er yderst sjældent. Det er de samme bivirkninger, der kan ses efter kontraststoffer i forbindelse med CT-skanning eller MR-skanning. mest alvorlig er akut allergisk reaktion
Hvis du skal have foretaget indgreb i leveren eller bugspytkirtlen i forbindelse med en ultralydskanning, for eksempel en vævsprøve (biopsi), vil du blive informeret om de mulige bivirkninger inden indgrebet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
