Hjerteanfald/brystsmerter

Albert Marni Joensen

speciallæge

Fakta

  • Et hjerteanfald skyldes en blodprop, der helt eller delvist aflukker en kranspulsåre, som forsyner hjertemusklen med blod
  • Typisk opstår der pludselige brystsmerter med udstråling til venstre arm, kæbe/hals. Ofte, men ikke altid, kommer smerterne uden forvarsel
  • Anfaldet kan følges af uro, åndenød og kvælningsfornemmelse. Kvalme og klamsved er ikke ualmindeligt, ligesom nærbesvimelse, besvimelse og hjertestop kan ses
  • Ved svære brystsmerter, der ikke svinder efter 15 minutter i hvile, skal der straks ringes 112
  • Ambulancerederne kan umiddelbart efter ankomsten tage hjertekardiogram (EKG) og sende det elektronisk via mobilnettet til et hjertecenter til evaluering
  • Er der typiske ændringer i hjertekardiogrammet (ST elevationer), skal patienten hurtigst muligt køres til en specialiseret hjerteafdeling (Hjertecenter) med henblik på øjeblikkelig undersøgelse af kranspulsårene (koronar arteriografi (KAG) og akut ballon-behandling, hvis der er tegn til blodprop
 

Baggrund

  • Et hjerteanfald skyldes en tilstopning (en blodprop), som dannes inde i en kranspulsåre (arterie), der bringer blod til dele af hjertemusklen
  • Tilstopningen medfører, at denne del af hjertemusklen mister sin blodforsyning. Konsekvensen af dette afhænger af, hvor stor en del af hjertemusklen er afhængig af blodforsyningen af den tilstoppede kranspulsåre. I de allerfleste tilfælde får man pludselig indsættende brystsmerter
  • Den alvorligste, akutte komplikation til et hjerteanfald er, at der opstår en rytmeforstyrrelse i hjertet - ventrikelflimmer - som fører til hjertestop
  • Hvis du mistænker, at en person har et hjerteanfald, skal du berolige vedkommende. Bed ham eller hende om sætte eller lægge sig ned. Ring straks 112.  I telefonen vil du få råd til, hvad du skal gøre, indtil ambulancen kommer og overtager den videre behandling

Typiske symptomer og tegn

  • Brystsmerter eller sammensnørende trykken i brystet, som kan stråle op i kæben og ud i armene
  • Smerterne kommer i begyndelsen turvise
  • Klam og koldsvedende
  • Kvalme og opkast
  • Eventuelt åndenød
  • Eventuelt svimmelhed og besvimelsestendens
  • Eventuelt blå om læberne

Førstehjælp

  • Få vedkommende til at sætte sig ned
    • Det er bedst, at du får vedkommende til at læne sig bagover og hvile ryggen mod en væg eller stoleryg, således at hovedet og skuldrene har støtte, og knæene er bøjet
  • Ring straks 112 eller tilkald på anden måde akut medicinsk hjælp
    • Hvis du selv har et hjerteanfald, skal du ringe 112 og afvente ambulancen – kør ALDRIG selv 
  • Tage en tablet med salicylat (75 mg)
    • For eksempel børnemagnyl eller en kodimagnyl. Tyg den for at fremskynde optagelsen
    • Hvis der er adgang til nitroglycerin, bør det tages
  • Begynd hjertelungeredning
    • Hvis den syge er bevidstløs, skal du gå i gang med hjerte-lungeredning. Den sundhedsfaglige person, du ringer til (112), vil rådgive dig yderligere om hjertelungeredning 
    • Så selv om du ikke har træning i hjertelungeredning, vil du få forklaret, hvad du skal gøre, indtil der kommer hjælp
    • Hvis der er flere personer ved personen som har fået hjertestop, skal en prøve at hente en hjertestarter. Den sundhedsfaglige person kan oplyse, hvor den nærmeste hjerterstarter er, eller du kan finde den via Find hjertestartere

Vil du vide mere?

 

Kilder

Fagmedarbejdere

Albert Marni Joensen

overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen