Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Mæslinger

Tip en ven

Af: Flemming Skovby, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 17.04.2012

Fakta

  • Mæslinger er forårsaget af mæslingevirus
  • Mæslinger giver forkølelsessymptomer, øjenkatar, lysskyhed, feber og udslæt
  • Der er ingen specifik behandling
  • MFR-vaccination kan forhindre mæslinger

Hvad er mæslinger?

Mæslinger skyldes mæslingevirus (morbilli) og viser sig ved udslæt med feber. Sygdomsforløbet kan inddeles i to faser, den indledende fase (prodromalfasen) og udslætfasen.

Foto af barn med mæslingeudslæt

Indledende fase

De første symptomer kommer 1-2 uger efter, at barnet blev udsat for smitte (inkubationstid). Sygdommen starter med forkølelsessymptomer som hoste, løbende næse, øjenkatar, lysskyhed, høj feber og sygdomsfølelse, og varer i 3-4 dage. Der er ikke udslæt i denne fase. I munden kan man i dette første stadie se nogle hvide pletter på indersiden af kinden (Koplikske pletter). Efter første stadium følger en kortvarig bedring. Feberen falder, og det syge barn kvikker lidt op.

Udslætfasen

I den anden fase stiger temperaturen påny, og det typiske mæslingeudslæt viser sig. Udslættet er først småplettet og lyserødt, men det flyder efterhånden sammen til større områder med lidt mørkere farve. Huden kan virke lidt fortykket. Typisk starter udslættet bag ørerne, for så at sprede sig nedover halsen, kroppen og til slut arme og ben. Dette tager et par dage. Denne fase varer som regel 3-5 dage.

Hvor hyppig er mæslinger?

Efter indførelse af MFR-vaccinen (gives når barnet er 15 mdr. og 4 år) er mæslinger blevet en sjælden sygdom i Danmark. Mæslinger forekommer i dag kun hos personer, som ikke er vaccinerede. Sygdommen ses oftest hos små børn, men enkelttilfælde forekommer hos voksne, teenagere og uvaccinerede førskolebørn.

I 2011 var der mere end 26.000 tilfælde af mæslinger (heraf 14.000 i Frankrig) og 8 dødsfald i Europa.

På verdensplan er mæslinger fortsat et stort sundhedsproblem. Specielt i U-lande er mæslinger en betydelig årsag til børnedødelighed. I følge WHO førte mæslinger til, at omkring 164.000 mennesker døde i 2008, og det var især børn under fem år. Verdensomspændende vaccinationsprogrammer har reduceret død som følge af mæslinger med 74 % fra år 2000 til år 2007.

Hvorfor får man mæslinger?

Foto af barn med mæslingerzoom

Mæslinger skyldes mæslingevirus, på fagsprog kaldet morbillivirus. Sygdommen smitter ved såkaldt dråbesmitte. Det vil sige, at viruset findes i store mængder i spyt. Ved hoste eller nysen spredes viruset sammen med de små spytdråber. Patienten er smittefarlig fra starten af forkølelsesfasen - altså før udslættet har vist sig - og i 4 dage efter, at udslættet er brudt ud. Sygdommen er mest smittefarlig i dagene før, udslættet bryder ud.

Hvad er symptomerne på mæslinger?

Mæslinger giver forkølelsessymptomer, øjenbetændelse, lysskyhed, feber og udslæt.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Feber efter, at mæslinger er overstået, kan være tegn på infektion med bakterier som en komplikation til mæslinger.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ud fra den typiske sygehistorie med kraftige forkølelsessymptomer, to feberperioder og typisk udslæt. Undersøgelse af urin, spyt og blodprøver kan bekræfte diagnosen.

Hvilken behandling er der?

Der er ingen behandling, som virker på selve mæslingevirus. Barnet bør, i den grad det er praktisk muligt, isoleres den første uge efter udbruddets start. Tilstrækkeligt at drikke er specielt vigtigt ved febersygdom.

I særlige tilfælde, for eksempel hos personer med nedsat immunforsvar, kan man formodentlig reducere udbruddet med en indsprøjtning af antistoffer. Denne sprøjte skal imidlertid gives inden for 6 døgn efter smitte.

Vaccination giver livslang beskyttelse. Har moren haft sygdommen eller er vaccineret, er barnet beskyttet indtil ca. 6 måneders alderen.

Et barn, som har haft mæslinger, kan vende tilbage til daginstitutionen, når det ikke længere har feber og ellers har det godt.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Mæslinger regnes for den alvorligste "børnesygdom". De allerfleste bliver dog helt raske efter 1-2 uger, uden nogen form for varig skade.

Efter mæslinger får 10-15 % komplikationer forårsaget af bakterier - for eksempel bronkitis, lungebetændelse, bihulebetændelse eller mellemørebetændelse. Da disse sygdomme skyldes bakterier, behandles de med antibiotika (for eksempel penicillin). Man bør med andre ord være på vagt i tiden efter mæslinger og reagere, hvis barnet bliver sygt igen kort tid efter, at virusinfektionen er overstået. Hjernebetændelse på grund af mæslingevirus forekommer, men er meget sjælden.

Vaccineudløste reaktioner

Vacciner giver i de fleste tilfælde en forbigående periode med feber indenfor et tidsrum på 3 uger efter, at vaccinen er givet. MFR-vaccine (vaccine mod mæslinger, fåresýge og røde hunde) er en levende, svækket virusvaccine. En let infektion med et eller flere af de virus, som er i MFR-vaccinen, er en forventet reaktion, som ses hos nogle af de vaccinerede. Symptomerne er milde og begynder som regel 5-12 dage efter vaccinationen. Da kan der også komme udslæt. Dette er ikke farligt, barnet smitter ikke, og man bør fortsætte vaccinationsprogrammet. Som ved andre årsager til temperaturforhøjelse kan der komme feberkramper.

Foto af mæslinge-lignende udslæt efter MFR-vaccinezoom

Er vaccinen farlig?

I årene 2000/2001 var der megen opmærksomhed om en rapport fra en engelsk læge, hvor der blev antydet en mulig sammenhæng mellem MFR-vaccine og øget hyppighed af en speciel form for autisme blandt børn. I mange lande førte dette til en intens debat og forskningsaktivitet for at efterprøve resultaterne. Udfaldet af disse undersøgelser er helt entydige og overbevisende, og konklusionen er, at der ikke er nogen sammenhæng mellem MFR og autisme. Også i England er dette grundigt vist i en forskningsrapport publiceret i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal i 2002 (BMJ 2002; 324: 393-6). Vaccineanbefalingerne er derfor som før.

Hvordan undgår børn at få mæslinger?

At gennemføre det rutinemæssige børnevaccinationsprogram vil forhindre mæslinger.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Klik her og se animation om mæslingerzoom

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Flemming Skovby, overlæge, professor, dr.med., Rigshospitalet
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen