Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Knogleskørhed, årsager

Tip en ven

Af: Henrik Vestergaard, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 09.08.2013

Fakta

  • Knogleskørhed (osteoporose) er kendetegnet ved en lav knoglemasse og meget små ændringer i knoglernes opbygning
  • Ændringerne i knoglerne medfører øget skrøbelighed af knoglerne (skørhed), og dermed øget tendens til knoglebrud.
  • Der kan være mange årsager til knogleskørhed - overordnet:
    • knogleskørhed uden tilgrundliggende sygdom (primær osteoporose), som er den hyppigste variant og som skyldes normale aldringsprocesser i kroppen,
    • knogleskørhed med tilgrundliggende sygdom (sekundær osteoporose) fx forhøjet stofskifte, visse tarmsygdomme, behandling af gigtsygdomme og visse betændelsestilstande med binyrebarkhormoner.

Hvordan er skelettet opbygget?

Skelettet har mange vigtige funktioner:
  • Det virker som et "stativ" for alle bløddele og organer, således at kropsvævet holdes på plads.
  • Muskler og sener er fæstnet til knoglerne, så vi kan bevæge os på hensigtsmæssige måder.
  • Sårbare indre organer, fx hjerte, lunger og hjerne bliver beskyttet mod stød og tryk af skelettet.
  • Inde i rørknoglerne bliver de røde og hvide blodceller produceret.
  • Desuden er knoglerne et vigtigt lager for flere kemiske stoffer, som er nødvendige i kroppen, blandt andet mange mineraler.

Den vigtigste struktur i knoglevæv er et blødt, men stærkt protein, der hedder kollagen. Lange kollagenfibre strækker sig igennem knoglerne og sørger for styrke og struktur. De sørger også for, at knoglerne har en vis bevægelighed, så de kan bøjes lidt. Dette gør, at de tåler meget større belastninger uden at knække. Mellem kollagenfibrene findes en række andre kemiske stoffer, blandt andet calciumforbindelser.

Knoglerne indeholder en række celler. Nogle har ansvar for at opbygge ny knogle, mens andre nedbryder knogle. Skelettet er altså et levende organ, hvor der sker tusindvis af kemiske processer hele tiden, hvor celler deler sig og dør, og knoglevæv bliver bygget op og brudt ned.

Der er en kontinuerlig balance mellem opbygning og nedbrydning af knogle. Denne proces hedder remodellering. Hos børn er opbygningen og nydannelsen større end nedbrydningen, og resultatet bliver øget knoglemasse. Ved 20-30 års alderen er knoglemassen maksimal, for derefter at holde sig stabil i 10-20 år. Fra 40 års alderen aftager den med 0,5-1 % årligt.

Med alderen er det altså en naturlig proces at knoglerne bliver tyndere og mere skrøbelige. Hos nogle individer går nedbrydningen imidlertid hurtigere end det, der er normalt. Resultatet kan blive knogleskørhed (osteoporose), en tilstand hvor knoglemassen er væsentlig reduceret i forhold til normalværdien.

Hvorfor opstår knogleskørhed?

Der kan være mange årsager til knogleskørhed. Man skelner som regel mellem knogleskørhed uden tilgrundliggende sygdom (primær osteoporose) og knogleskørhed med tilgrundliggende sygdom (sekundær osteoporose).

Primær osteoporose

Primær osteoporose er den hyppigste variant, og den skyldes normale processer i kroppen. Ofte skelner man mellem postmenopausal og senil osteoporose.

Postmenopausal knogleskørhed er den hyppigste variant hos kvinder mellem 60 og 80 år, der får brud på ryghvirvlerne eller håndleddene, og den skyldes det kraftige fald i mængden af det kvindelige kønshormon østrogen, som sker i overgangsalderen. Østrogen stimulerer nydannelse af knogle, og når produktionen af hormonet falder, kan knogletabet blive mere end 5 % årligt de første år. Resultatet bliver hurtig svækkelse af skelettet, og knogleskørhed opstår hos nogle.

Mænd har som regel kraftigere knoglebygning end kvinder og har derfor større "reservekapacitet", når de bliver ældre. Desuden opretholdes produktionen af det mandlige kønshormon testosteron indtil høj alder. Mænd er dermed mere beskyttet mod knogleskørhed end kvinder, og det er sjældent at mænd bliver ramt før 70-80 års alderen. Den variant kaldes senil osteoporose og skyldes det aldersbetingede tab af knoglemasse. Senil osteoporose kan ramme begge køn, og viser sig ofte ved lårbenshalsbrud hos 70-90-årige.

En meget sjælden variant af primær osteoporose kaldes juvenil- og adult-idiopatisk osteoporose. Denne form kan ramme personer af begge køn i relativt ung alder, og man kender ikke årsagen til hvorfor den opstår.

Sekundær osteoporose

Sekundær osteoporose skyldes underliggende sygdom eller brug af medikamenter, som får nedbrydningen af knogle til at gå hurtigere end nydannelsen.

Det er særligt sygdomme, som påvirker balancen af kønshormoner og hormoner fra skjoldbruskkirtlen og binyrerne, som kan give knogleskørhed. Eksempler på disse sygdomme er thyreotoxicose ( hypertyreose), hyperparatyreoidisme, Cushings sygdom og nedsat funktion af æggestokke eller testikler.

Tilstande som påvirker balancen af mineraler (særligt af calcium) og D-vitamin, kan også give knogleskørhed. Eksempler er mave- og tarmsygdomme, som giver en nedsat optagelse af næringsstoffer (malabsorption, f.eks. cøliaki, Crohns sygdom og ulcerøs kolit) og leversygdom. Nyresvigt, reumatiske sygdomme (fx leddegigt og Bechterews sygdom), knoglemarvssygdomme og spiseforstyrrelser i ungdommen er andre eksempler.

Flere lægemidler kan give knogleskørhed. Langvarig brug af kortikosteroid-tabletter (binyrebarkhormon) er en hyppig årsag. Denne behandling gives blandt andet mod bindevævssygdomme og andre inflammatoriske lidelser (betændelsestilstande). Også tilførsel af thyreoideahormon (thyroxin) i store doser kan give knogleskørhed. Det samme gælder enkelte lægemidler, som bruges mod epilepsi ( antiepileptika), nogle cellegiftmidler (cytostatika) og langvarig brug af heparin.

Animation om knogleskørhed (osteoporose)
Animation om knogleskørhed (osteoporose)

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.