Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Højt stofskifte, hyperthyreose

Tip en ven

Af: Henrik Vestergaard, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 03.02.2014

Fakta

  • Højt stofskifte (hyperthyreose) er en sygdom, som skyldes øget produktion af hormonerne thyroxin (T4) og trijodtyronin (T3), som lagres i skjoldbruskkirtlen
  • Forhøjet stofskifte kan føre til mange forskellige gener; hjertebanken, rastløshed, træthed, slaphed, svaghed, nervøsitet, irritabilitet, sved, varmeintolerance, udstående øjne, struma, fin rysten, løs afføring, hurtig puls og forhøjet blodtryk
  • Tilstanden kan optræde familiært og være forbundet med andre såkaldte autoimmune sygdomme
  • Graves' sygdom er den hyppigste årsag til højt stofskifte blandt yngre personer
  • For højt stofskifte bliver behandlet med medicin, radioaktive midler eller operative indgreb

Hvad er højt stofskifte - hyperthyreose?

Skjoldbruskkirtlenzoom

For højt stofskifte, der også hedder hyperthyreose er en sygdom, som skyldes øget produktion af hormonerne thyroxin (T4) og trijodtyronin (T3), der bliver dannet i skjoldbruskkirtlen (thyroidea). Forhøjet T4 og/eller T3 giver forhøjet stofskifte, og dette kan føre til gener som:

  • Hjertebanken og rastløshed
  • Træthed, slaphed og svaghed
  • Nervøsitet og irritabilitet
  • Vægttab til trods for god madlyst
  • Svedtendens og varmeintolerance
  • Løs afføring og menstruationsforstyrrelser
  • "Udstående" øjne
  • Huden er ofte varm og let svedig
  • Hurtig puls og gerne lidt forhøjet blodtryk
  • Fin tremor (rysten)
  • Forstørret skjoldbruskkirtel (struma) kan også forekomme

Hvor hyppig er for højt stofskifte?

I Danmark diagnosticeres der cirka 5000 nye tilfælde af for højt stofskifte (hyperthyreose) per år. Sygdommen debuterer ofte i alderen 20-40 år, men dog oftest efter 50-års alderen for knudestruma (multinodøs toksiske struma). 15 % af tilfældene rammer personer ældre end 60 år. Multinodøs toksisk struma og Graves' sygdom er de hyppigste årsager til hyperthyreose.

Hvorfor får man for højt stofskifte?

Graves' sygdom er den hyppigste årsag til højt stofskifte blandt yngre personer. Ved Graves' sygdom danner kroppen antistoffer (TRAb), som efterligner hormonet TSH, der normalt stimulerer produktionen af hormonerne T4 og T3. Dermed stiger mængden af disse hormoner i kroppen. Sygdommen er et eksempel på en autoimmun sygdom, hvor årsagen til antistofdannelsen er ukendt. Skjoldbruskkirtlen er som regel diffust forstørret. Halvdelen udvikler udstående øjne. Tilstanden kan optræde familiært og være forbundet med andre autoimmune sygdomme.

Mild hyperthyreose kan skyldes en akut betændelseslignende tilstand i skjoldbruskkirtlen kaldet  thyroidit. Der findes flere former for thyroidit. Postpartum thyroidit forekommer efter fødsler. Tilstanden angives at forekomme hos 5-10 % baseret på studier i Norden og England, hyppigst 1-4 måneder efter fødslen. Tilstanden er ofte mild og forbigående og kan i en kort fase gå over i en tilstand med lavt stofskifte (hypothyreose) før normalisering. 70 % af patienterne med postpartum thyroidit har lignende sygdomme i familien eller antistoffer mod et stof i skjoldbruskkirtlen (anti-TPO).

Hashimotos thyroidit er en anden betændelseslignende tilstand, som er karakteriseret ved højt stofskifte tidligt i sygdomsudviklingen. Der bliver efterhånden dannet en struma, og tilstanden går over i hypothyreose. Subakut (De Quervains) thyroidit er en tredje type thyroidit. Den er virusbetinget og opstår oftest efter en øvre luftvejsinfektion. Thyroidit kan give smerte i skjoldbruskkirtlen fortil på halsen, feber, slaphed, høj blodsænkning og CRP (måles ved en blodprøve). Der opstår hurtigt symptomer på hyperthyreose, idet skjoldbruskkirtel-hormoner lækker fra en betændt kirtel. Symptomerne går som regel over i løbet af måneder. Hos nogle kan tilstanden opstå igen på et senere tidspunkt.

Blandt ældre skyldes hyperthyreose oftere, at dele af skjoldbruskkirtlen mister sin følsomhed for TSH og går over til egen (autonom) produktion af thyroxin i form af hormonaktive knuder (multinodøs toksisk struma, toksisk knudestruma eller toksisk adenom - toksisk betyder i denne sammenhæng, at stofskiftet er forhøjet). I nogle områder af verden forekommer jodmangel, hvilket kan forårsage toksisk struma.

Andre forhold, som kan forårsage hyperthyreose, er medicinske præparater (amiodaron, overbehandling med thyroxin) og overdrevent indtag af jod (blandt andet fra helsekostprodukter).

Hvad er symptomerne på for højt stofskifte?

Forhøjet stofskifte kan føre til mange forskellige gener og symptomer. Blandt de hyppigste er hjertebanken og en let rysten på hænderne (tremor), nervøsitet og irritabilitet, vægttab til trods for god madlyst, svedtendens og varmeintolerance og løs afføring og menstruationsforstyrrelser.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen bliver stillet på baggrund af sygehistorien og de symptomer, som måtte foreligge, og målinger af hormonet TSH sammen med T4 og T3 vil i langt de fleste tilfælde bekræfte diagnosen. Påvisning af antistoffer i blodet styrker diagnosen. Andre undersøgelser, der kan være aktuelle, er scintigrafi, som gør det muligt for lægen at se, hvor aktiv skjoldbruskkirtlen er i produktionen af tyroideahormon og eventuelt afdække, om der foreligger knuder i kirtlen.

Hvordan behandles tilstanden?

Hyperthyreose behandles med medikamenter, radioaktive midler eller operative indgreb, men ingen af disse behandlingsformer er ideelle. Valg af behandling afhænger af din alder, størrelsen på skjoldbruskkirtlen og din generelle sundhedstilstand. Hos mange patienter vil de forskellige behandlingsformer i nogle tilfælde ende med, at skjoldbruskkirtlen producerer for lidt hormon. Du får da hypothyreose og skal da have daglig medicinsk behandling med thyroxin i tabletform.

Medicinsk behandling

Medicinsk behandling med thyreostatika vil, specielt hos yngre mennesker, forsøges først.

Hos ældre voksne taler følgende faktorer for medicinsk behandling:

  • Lille eller manglende struma
  • Graves' sygdom med udstående øjne

Medicinen virker ved at hæmme dannelsen af tyroideahormonerne, og denne behandling skal ofte pågå i 18 til 24 måneder. Behandlingen giver kontrol over hyperthyreosen i løbet af nogle uger hos 90 % af patienterne. Hos personer med Graves' sygdom vender symptomerne tilbage hos ca. 50 % efter endt behandling - oftest blandt dem, der ryger, som har stor struma eller har store mængder antistoffer.

I sjældne tilfælde (0,1-0,5 %) kan medicinen forårsage svigt i produktionen af hvide blodceller (agranulocytose). Derfor er det vigtigt, at du møder til regelmæssige kontroller. Da ikke alle opnår normalt stofskifte efter medicinsk behandling, kan der blive behov for enten radiojodbehandling eller operation af thyroidea, hvor kirtlen fjernes.

Betablokkere en en type medicin, som ofte bliver brugt til at dæmpe generne ved forhøjet stofskifte som f.eks. hjertebanken, rysten og indre uro. Ved forbigående betændelse i skjoldbruskkirtlen (thyroidit) er dette ofte den eneste behandling, du behøver, fordi hormonproduktionen med tiden vil normalisere sig igen. Behandlingen fortsættes, så længe du behøver den for at dæmpe symptomerne.

Radioaktiv jodbehandling

Radiojodbehandling går ud på at tilføre kroppen radioaktivt jod. Da alt jod vil samles i skjoldbruskkirtlen, vil dette føre til, at kirtlen bliver ødelagt, uden at andre strukturer i kroppen bliver skadet. Det er en sikker og god behandling og øger ikke risikoen for at udvikle kræft senere.

Behandlingen er effektiv ved Graves' sygdom og toksisk knudestruma. Behandlingsformen er udbredt og bruges traditionelt mest hos kvinder efter overgangsalderen, når anden behandling svigter. I USA er dette den hyppigste form for behandling, og også i Europa benyttes den nu stadig oftere hos patienter ned til 20-års alderen.

Radiojodbehandling er effektiv og sikker. Fuld effekt opnås i løbet af 4-12 uger. 80-90 % vil have normalt stofskifte efter 8 uger med én dosis, mens resten vil kræve en eller flere ekstradoser. Hos patienter med toksisk knudestruma vil denne behandling reducere størrelsen af struma med op til 40 %. Behandlingen kan med tiden medføre permanent hypothyreose. Bivirkningerne er få og behandlingen øger ikke risikoen for kræft.

Følgende skal ikke behandles med radiojod: Børn og unge (dog under opblødning i nogle lande), gravide og kvinder som ammer.

Kirurgi

Kirurgisk fjernelse af skjoldbruskkirtlen (thyreoidektomi) er også en mulighed. Under indgrebet fjernes det meste af kirtlen. Kirurgi foretages sjældnere end tidligere, men er særlig aktuel, hvis der er svulster i kirtlen, eller du har et stor struma, som trykker på andre dele af halsen. Kirurgi bliver også tilbudt til patienter, der har udviklet allergi over for thyreostatika eller som ikke ønsker radiojodbehandling.

Indgrebet kurerer hyperthyreose i mere end 90 % af tilfældene. De fleste får varig hypothyreose. Komplikationer er sjældne, men 1-2 % kan få skade på én af nerverne, der styrer stemmebåndene (recurrensnerven) - hvilket giver dig varig hæshed - eller skader på biskjoldbruskkirtlerne.

Hvad er langtidsudsigterne?

Tilstandens forløb vil variere meget fra person til person. Enkelte bliver raske af sig selv, men hos de fleste vil sygdommen fortsætte med at udvikle sig. En del af komplikationerne ved sygdommen vil også kunne vedvare til trods for, at sygdommen er under kontrol. De fleste får med tiden lavt stofskifte, mens et mindre antal kan få tilbagefald med højt stofskifte.

Komplikationer som øjengener og "udstående" øjne er almindelige. Nedsat tolerance over for skarpt lys, smerter "bag" øjnene og dobbeltsyn kan også forekomme. Der er herudover øget risiko for atrieflimmer, som er en tilstand, hvor hjertets forkamre slår for hurtigt. Dette giver øget risiko for blodprop i hjernen (apopleksi).

Hvis tilstanden ikke bliver behandlet, kan den forårsage eller forværre tilstande som angina pectoris, hjerteinfarkt, hjertesvigt og osteoporose (knogleskørhed).

Tyretoksisk krise er en meget sjælden og alvorlig komplikation, som skyldes stor frigørelse af skjoldbruskkirtelhormoner. Denne tilstand vil give hurtig indsættende symptomer på hyperthyreose og alvorlige hjerterytmeforstyrrelser.

At leve med hyperthyreose

De fleste vil blive raske efter behandling, men mange vil alligevel være afhængige af at skulle tage medicin, som indeholder de hormoner, der normalt bliver produceret i skjoldbruskkirtlen. I så fald skal du indstille dig på, at tage disse tabletter en gang om dagen resten af livet.

Vil du vide mere?

Animationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

globus

Man regner med, at ebola-virus findes naturligt i regnskoven i Afrika og Asien, og at det findes i dyr.