Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Højt stofskifte, hyperthyreose

Tip en ven

Af: Birte Nygaard, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 31.05.2015

Fakta

  • Højt stofskifte (hyperthyreose) er en sygdom, som skyldes øget produktion af hormonerne thyroxin (T4) og trijodtyronin (T3), som lagres i skjoldbruskkirtlen
  • Forhøjet stofskifte kan føre til mange forskellige gener; hjertebanken, rastløshed, træthed, slaphed, svaghed, nervøsitet, irritabilitet, sved, varmeintolerance, udstående øjne, struma, fin rysten, løs afføring, hurtig puls og forhøjet blodtryk
  • Tilstanden kan optræde familiært og være forbundet med andre såkaldte autoimmune sygdomme
  • Graves' sygdom er den hyppigste årsag til højt stofskifte blandt yngre personer
  • For højt stofskifte bliver behandlet med medicin, radioaktivt jod eller operation

Hvad er højt stofskifte - hyperthyreose?

Skjoldbruskkirtlenzoom

For højt stofskifte, der også hedder hyperthyreose er en sygdom, som skyldes øget produktion af hormonerne thyroxin (T4) og trijodtyronin (T3), der bliver dannet i skjoldbruskkirtlen (thyroidea). Forhøjet T4 og/eller T3 giver forhøjet stofskifte, og dette kan føre til gener som:

  • Hjertebanken og rastløshed
  • Træthed, slaphed og svaghed
  • Nervøsitet og irritabilitet
  • Vægttab til trods for god madlyst
  • Svedtendens og varmeintolerance
  • Løs afføring og menstruationsforstyrrelser
  • "Udstående" øjne
  • Huden er ofte varm og let svedig
  • Hurtig puls og gerne lidt forhøjet blodtryk
  • Fin tremor (rysten)
  • Forstørret skjoldbruskkirtel (struma) kan også forekomme

Hvor hyppig er for højt stofskifte?

I Danmark diagnosticeres der cirka 5000 nye tilfælde af for højt stofskifte (hyperthyreose) per år. Sygdommen debuterer ofte i alderen 20-40 år, men dog oftere efter 50-års alderen for knudestruma (multinodøs toksiske struma). 15 % af tilfældene rammer personer ældre end 60 år. Multinodøs toksisk struma og Graves' sygdom er de hyppigste årsager til hyperthyreose.

Hvorfor får man for højt stofskifte?

Graves' sygdom er den hyppigste årsag til højt stofskifte blandt yngre personer. Ved Graves' sygdom danner kroppen antistoffer (TRAb), som efterligner hormonet TSH, der normalt stimulerer produktionen af hormonerne T4 og T3. Dermed stiger mængden af disse hormoner i kroppen. Sygdommen er et eksempel på en såkaldt  autoimmun sygdom, hvor årsagen til antistofdannelsen er ukendt. Skjoldbruskkirtlen er som regel diffust forstørret. Halvdelen udvikler let påvirkning af øjnene. Tilstanden kan optræde familiært og være forbundet med andre autoimmune sygdomme.

Mild hyperthyreose kan skyldes en akut betændelseslignende tilstand i skjoldbruskkirtlen kaldet  thyroidit. Der findes flere former for thyroidit. Postpartum thyroidit forekommer efter fødsler. Tilstanden angives at forekomme hos 5 %, hyppigst 1-6 måneder efter fødslen. Tilstanden er ofte mild og forbigående og kan i en kort fase gå over i en tilstand med lavt stofskifte (hypothyreose) før normalisering. 70 % af patienterne med postpartum thyroidit har lignende sygdomme i familien eller antistoffer mod et stof i skjoldbruskkirtlen (anti-TPO).

Hashimotos thyroidit er en anden betændelseslignende tilstand, som i nogle tilfælde kan give højt stofskifte tidligt i sygdomsudviklingen. Der bliver efterhånden dannet en struma, og tilstanden går over i hypothyreose. De fleste med Hashimoto har dog ikke denne fase med højt stofskifte.

Subakut (De Quervains) thyroidit er en tredje type thyroidit. Den er formegentlig virusbetinget. Thyroidit kan give smerte i skjoldbruskkirtlen fortil på halsen, feber, slaphed, høj blodsænkning og CRP (måles ved en blodprøve). Der opstår hurtigt symptomer på hyperthyreose, idet skjoldbruskkirtel-hormoner lækker fra en betændt kirtel, hvorved hormondepoterne tømmes. Symptomerne går som regel over i løbet af måneder. Hos nogle kan tilstanden opstå igen på et senere tidspunkt.

Blandt ældre skyldes hyperthyreose oftere, at dele af skjoldbruskkirtlen mister sin følsomhed for TSH og går over til egen (autonom) produktion af thyroxin i form af hormonaktive knuder (multinodøs toksisk struma, toksisk knudestruma eller toksisk adenom - toksisk betyder i denne sammenhæng, at stofskiftet er forhøjet). I Danmark har vi tidligere haft moderat jodmangel, hvilket specielt i barndommen og ungdomsårene kan stimulere til dannelse af knuder i kirtlen, som senere giver højt stofskifte. Dette er årsagen til at der i Danmark er mange patienter med knudestruma både med normalt og højt stofskifte.

Andre forhold, som kan forårsage hyperthyreose, er medicinske præparater (amiodaron, overbehandling med thyroxin) og overdrevent indtag af jod (blandt andet fra helsekostprodukter).

Hvad er symptomerne på for højt stofskifte?

Forhøjet stofskifte kan føre til mange forskellige gener og symptomer. Blandt de hyppigste er:

  • hjertebanken
  • en let rysten på hænderne (tremor)
  • nervøsitet og irritabilitet
  • vægttab til trods for god madlyst
  • svedtendens
  • varmeintolerance 
  • løs afføring
  • menstruationsforstyrrelser

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Indre uro, nervøsitet, søvnbesvær, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, hjertebanken,  åndenød, tremor, vægttab, diarré, menstruationsforstyrrelser, varmeintolerans og hedeture, træthed, struma

Mange af ovenstående symptomer kan dog også ses i relation til andre sygdomme og tilstande - f.eks stress. Det er vigtigt ikke at overse symptomerne.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen bliver stillet på baggrund af sygehistorien og de symptomer, som måtte foreligge. Den endelig bekæftigelse af diagnosen gøres ved målinger af hormonet TSH sammen med T4 og T3. Påvisning af antistoffer i blodet styrker diagnosen. Andre undersøgelser, der kan være aktuelle, er scintigrafi, som gør det muligt for lægen at se, hvor aktiv skjoldbruskkirtlen er i produktionen af tyroideahormon og eventuelt afdække, om der foreligger knuder i kirtlen.

Hvilken behandling er der?

Hyperthyreose behandles med medikamenter, radioaktivt jod eller operation. Valg af behandling afhænger af din alder, størrelsen på skjoldbruskkirtlen og din generelle sundhedstilstand. Hos mange patienter vil de forskellige behandlingsformer i nogle tilfælde ende med, at skjoldbruskkirtlen producerer for lidt hormon. Du får da hypothyreose og skal da have daglig medicinsk behandling med thyroxin i tabletform.

I mange tilfælde vil man som patient blive involveret i en afvejning af fordele og ulemper ved de enkelte behandlingstyper

Medicinsk behandling

Hos patienter med Graves' sygdom og knudestruma med højt stofskifte vil man ved diagnose opstarte medicinsk behandling med såkaldt thyreostatika, der stabiliserer stofskiftet. Herefter lægges en mere langsigtet behandlingsplan. Medicinen virker ved at hæmme dannelsen af tyroideahormonerne. Behandlingen giver kontrol over hyperthyreosen i løbet af nogle uger hos 90 % af patienterne. I sjældne tilfælde (0,1-0,5 %) kan medicinen forårsage svigt i produktionen af hvide blodceller (agranulocytose). Derfor er det vigtigt, at du møder til regelmæssige kontroller. 

Betablokkere en en type medicin, som ofte bliver brugt til at dæmpe generne ved forhøjet stofskifte som f.eks. hjertebanken, rysten og indre uro. Ved forbigående betændelse i skjoldbruskkirtlen (thyroidit) er dette ofte den eneste behandling, du behøver, fordi hormonproduktionen med tiden vil normalisere sig igen. Behandlingen fortsættes, så længe du behøver den for at dæmpe symptomerne.

Hos Graves' patienter vil man ofte vælge medicinsk behandling i 12-18 måneder som en kur. Herefter vil ca. 50% være blivende raske, idet den autoimmun tilstand med antistoffer går i ro. Risiko for fortsat behandlingsbehov er størst hos rygere, patienter med stor struma og høje antistoffer.

Ved knudstruma med højt stofskfite vil man ofte vælge radioaktivt jod, idet en sådan behandling vil kunne gøre ca. 75% blivende raske. Ved knudestruma kan man ikke anvende ovenstående kur med medicinsk behandling, da knuderne vil fortsætte med at danne stofskiftehormon, når medicinen stopper.

Radioaktiv jodbehandling

Radiojodbehandling går ud på at tilføre kroppen radioaktivt jod. Da alt jod vil samles i skjoldbruskkirtlen, vil dette føre til, at kirtlen bliver ødelagt, uden at andre strukturer i kroppen bliver skadet. 

Behandlingen er effektiv ved Graves' sygdom og toksisk knudestruma. Behandlingsformer er udbredt og bruges, når anden behandling svigter. 

Radiojodbehandling er effektiv og sikker. Fuld effekt opnås i løbet af 4-12 uger. 80-90 % vil have normalt stofskifte efter 8 uger med én dosis, mens resten vil kræve en eller flere ekstradoser. Hos patienter med toksisk knudestruma vil denne behandling reducere størrelsen af struma med op til 40 %. Behandlingen kan med tiden medføre permanent hypothyreose. Bivirkningerne er få, og behandlingen øger ikke risikoen for kræft.

Følgende mål ikke behandles med radiojod:

  • Børn og unge
  • Gravide
  • Kvinder som ammer

Kirurgi

Kirurgisk fjernelse af skjoldbruskkirtlen (thyreoidektomi) er også en mulighed. Under indgrebet fjernes kirtlen. Kirurgi foretages sjældnere end tidligere, men er særlig aktuel, hvis der er svulster i kirtlen, eller du har et stor struma, som trykker på andre dele af halsen. Kirurgi bliver også tilbudt til patienter, der har udviklet allergi over for thyreostatika eller ikke ønsker radiojodbehandling.

Indgrebet kurerer hyperthyreose, men giver varig hypothyreose, som kræver livslang behandling med stofskfitehormon, da hele skjoldbruskkirtlen fjernes. Komplikationer er sjældne, men 1-2 % kan få skade på én af de nerver, der styrer stemmebåndene (recurrensnerven) - hvilket giver dig varig hæshed - eller skader på biskjoldbruskkirtlerne som giver forstyrrelse i kalkstofskiftet.

Hvad er langtidsudsigterne?

Tilstandens forløb vil variere meget fra person til person. Enkelte bliver raske af sig selv, men hos de fleste vil sygdommen fortsætte med at udvikle sig og kræve behandling. En del af komplikationerne ved sygdommen vil også kunne vare ved til trods for, at sygdommen er under kontrol. De fleste får med tiden lavt stofskifte, mens et mindre antal kan få tilbagefald med højt stofskifte.

Komplikationer som øjengener og "udstående" øjne er almindelige. Nedsat tolerance over for skarpt lys, smerter "bag" øjnene og dobbeltsyn kan også forekomme. Der er herudover øget risiko for atrieflimmer, som er en tilstand, hvor hjertets forkamre slår for hurtigt. Dette giver øget risiko for blodprop i hjernen (apopleksi).

Hvis tilstanden ikke bliver behandlet, kan den forårsage eller forværre tilstande som angina pectoris, hjerteinfarkt, hjertesvigt og osteoporose (knogleskørhed).

At leve med hyperthyreose

De fleste vil blive raske efter behandling, men mange vil alligevel være afhængige af at skulle tage medicin, som indeholder de hormoner, der normalt bliver produceret i skjoldbruskkirtlen. I så fald skal du indstille dig på, at tage disse tabletter en gang om dagen resten af livet.

Vil du vide mere?

Animationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Birte Nygaard, overlæge, ph.d., Endokrinologisk afdeling, Herlev Sygehus
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
Link til Lægehåndbogen
Korte filmklip om hormoner og stofskifte

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.