Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Omgangssyge (virus)

Tip en ven

Af: Ole Haagen Nielsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 04.07.2012

Fakta

  • Tarminfektioner med virus skyldes oftest Norovirus og Rotavirus eller Adenovirus og kaldes i daglig tale oftest omgangssyge eller roskildesyge
  • Symptomerne er diarre evt. med kvalme og opkastninger. Opkastninger ophører typisk efter 1-2 dage, mens diaréen oftest varer noget længere
  • Viruset, som giver omgangssyge, smitter oftest via afføring fra personer med infektion – eller eventuelt via opkast
  • Omgangssyge er for de flestes vedkommende en ufarlig tilstand, og den går over i løbet af 3-7 dage
  • Små børn med omgangssyge bør ses af en læge, hvis deres urin bliver meget sparsom og mørkfarvet, eller hvis barnet bliver slapt og sløvt

Hvad er omgangssyge?

Viral gastroenteritis er den medicinske betegnelse for virusinfektion i tarmen, eller omgangssyge ("Roskildesyge"). Dette er en almindelig årsag til diaré og opkastning. Infektionen kan ramme alle aldersgrupper, men er alvorligst hos mindre børn. Hos spædbørn under 3 måneder forekommer tarminfektionen sjældent. På samme måde som forkølelse er virusinfektion i tarmen hyppigst om vinteren, men kan dog forekomme på alle årstider.

Det findes en række vira, som kan give diaré og opkast. Nogle vira giver først og fremmest kvalme og opkastninger, andre giver hovedsageligt diaré - det almindeligste er dog en kombination heraf. Det er også forskel mellem de forskellige typer vira i den tid det tager, fra man bliver smittet, og til sygdommen bryder ud. I de fleste tilfælde tager det 2-3 dage. Men der forekommer både længere og kortere intervaller.

Sygdommen kan vare en uges tid. Opkastningstendensen ophører typisk efter 1-2 dage, mens diaréen oftest varer noget længere.

Hvor hyppig er omgangssyge?

Der er ikke nogle præcise tal, da tilstanden ikke er anmeldelsespligtig - men især på institutioner er der stor risiko for spredning, da virus let spredes.

Hvorfor får man omgangssyge?

Viruset, som giver omgangssyge, smitter oftest via afføring fra personer med infektion. Dette sker oftest ved at den syge, eller dem som passer vedkommende, har sjusket med at vakse hænder efter toiletbesøg. Nogle af de vira, som giver omgangssyge, kan også smitte gennem spyt og hoste eller ved opkastninger. Især ved norovirus-infektioner, der er en hyppig årsag til udbrud på sygehuse, er det almindeligt med dråbesmitte i forbindelse med opkastninger.

Omgangssyge smitter let, deraf navnet. I tætte miljøer - som i børnehaver og på sygehuse - spreder sygdommen sig hurtigt til mange - såvel patienter som personalet. Børn er derudover særligt udsatte for omgangssyge. Det skyldes, at deres immunforsvar er mindre udviklet end voksnes.

Hvad er symptomerne på omgangssyge?

Diare evt. med opkastninger, dehydrering (væskemangel), mavesmerter og feber.

Hvordan stilles diagnosen?

Omgangssyge er en såkaldt klinisk diagnose. Det vil sige, at lægen normalt ikke udfører specielle test for at sikre sig diagnosen, men stiller diagnosen på baggrund af de typiske symptomer. Omgangssyge kræver sjældent, at man skal indlægges. I særlige tilfælde vil man stille diagnosen med baggrund i blod- eller afføringsprøver. Når disse prøvesvar foreligger, er patienten som regel blevet rask i mellemtiden.

Hvordan behandles omgangssyge?

Omgangssyge er for de flestes vedkommende en ufarlig tilstand, og den går over i løbet af 3-7 dage. Et muligt problem ved omgangssygen er dog væskemangel. Man taber en del væske gennem både opkast og diaré. Man har desuden mindre lyst til både mad og drikke i denne situation. Væskemangel kan give alvorlige problemer, især hos børn under 2-års alderen - og blandt ældre mennesker. For at undgå væskemangel er det derfor vigtigt at drikke meget. En ringe mængde urin og mørk urin er tegn på, at man ikke får nok væske. Hos små børn kan væskemangel også vise sig ved, at barnet bliver slapt og sløvt, eventuelt irritabelt og i svære tilfælde med indfaldne øjne (halonering).

Den vigtigste del af behandlingen er med andre ord væsketilførsel. Følgende råd kan være til hjælp ved omgangssyge:

  • Man bør indtage små mængder væske ad gangen. Men drik hyppigt - dette kan også hjælpe lidt mod kvalmen
  • Spædbørn bør ammes, så ofte man kan. Men sygdommen kan medføre, at børnene ikke har kræfter nok til selv at få nok mælk i sig. Man bør da give hyppige, små portioner væske i tilskud med sprøjte, flaske eller ske.
  • På apoteket kan man købe specielle væskeerstatninger (f.eks. Revolyt), som også supplerer kroppens behov med salt og sukker. Det vigtigste er, at man får væske i sig. Til børn bør man derfor give alt det, de ønsker at drikke. Søde drikke (sodavand, sød saft) bør dog om mulig undgås. Det skyldes, at de øger væskemængden i tarmen og kan forværre diaréen. Der er intet i vejen for, at barnet kan få mælk (i modsætning til hvad man tidligere troede). I denne forbindelse er behandling med Lactobacillus (f.eks. Cultura) en mulighed, for at få tarmen igen kan få en "normal" bakterieflora.
  • Er den syge ikke i stand til at indtage noget mad i en kortere periode, er dette ufarligt. Letfordøjelig mad som yoghurt, suppe, kiks, revne æbler og lignende kan forsøges, når madlysten tillader det. For voksne: Cigaretter, kaffe og alkohol bør undgås i sygdomsperioden.
  • Der findes medicin, som dæmper diaré. Generelt anbefaler man dog ikke brug af sådanne medikamenter. Det skyldes, at de blot medfører, at f.eks. vira i tarmen ikke udskilles hurtigt nok. Diaré er kroppens egen måde at få bugt med infektionen på - ved at "skylle eller spule" viruset ud af tarmen. Medicin anbefales derfor kun, hvis væsketabet bliver specielt stort, eller for at undgå diaré i særlige situationer (f.eks. under en flyrejse). Denne medicin bør heller ikke anvendes til børn under 12 år.

Hvornår skal læge kontaktes?

  • Spædbørn, som har alvorlig diare eller kaster op, bør altid blive undersøgt af en læge.
  • Små børn, som virker påvirkede og slappe ("er ikke sig selv") bør også undersøges af en læge.
  • Tegn på væskemangel (lidt og mørk urin, tør mund og tørst) bør medføre lægekontakt.
  • Udtalte mavesmerter, høj feber, blodigt opkast eller blod i afføringen er også symptomer, der bør føre til kontakt med en læge.

Hvis der er tegn på svær væskemangel, ved blod i afføringen eller ved stærke mavesmerter kan det blive nødvendigt med hospitalsindlæggelse. På hospitalet kan man effektivt erstatte væsketabet, ved at en saltopløsning indføres i et drop direkte i blodet. Hospitalsindlæggelse er dog sjældent nødvendig ved denne tilstand.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre omgangssyge?

En god håndhygiejne er vigtig i denne sammenhæng.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Ole Haagen Nielsen, professor, overlæge, dr. med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen