Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Skuldersmerter

Tip en ven

Af: Jes Bruun Lauritzen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 05.05.2014

Fakta

  • Skuldersmerter forekommer hyppigt. De kan skyldes overbelastninger i relation til ens arbejde eller mere akutte skader opstået under sport
  • De typiske symptomer er smerter, nedsat funktion og nedsat bevægelse af skulderen.  
  • Irritative gener omkring senerne er hyppige. Slimsækkene kan være påvirkede, og ledkapslen kan være påvirket og medføre såkaldt frossen skulder
  • Behandlingen afhænger af årsagen til lidelsen, men de fleste tilfælde kan behandles uden behov for kirurgi

Hvad er skuldersmerter?

  • Med skuldersmerter menes smerter, der udgår fra strukturer i og omkring selve skulderleddet eller leddet mellem kraveben og skulder (AC-leddet, acromioclaviculærleddet)
  • Det er en meget udbredt lidelse. I en almindelig lægepraksis kommer der ca. 40-50 patienter årligt med skulderlidelser
  • ¼ af ældre mennesker har mere eller mindre hele tiden smerter fra skulderen

Hvad er smertemekanismerne?

  • Skulderleddet er et kompliceret led, hvor bevægelser kan foregå i alle retninger. Leddet omgives af en ledkapsel, af ledbånd og mange sener. Tilsammen udgør dette en kappe rundt om skulderen, som er vigtig både som støtte for leddet og for normal funktion og bevægelighed
  • Derudover findes også en række slimsække, der skal sikre, at senerne glider smidigt i forhold til hinanden. Ved skuldersmerter kan der være sygdom i selve leddet, der kan være betændelse i sener eller ledkapsel og der kan være betændelsesreaktion i slimsækkene
  • De allerfleste tilfælde af skuldersmerter skyldes overbelastning eller fejlbelastning. Mest almindelige er senebetændelsesreaktioner (tendinitis), som man anslår, står for 75 % af alle tilfælde med skuldersmerter

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager

  • Senebetændelse (tendinitis)
    • Udgør 75 % af alle skulderlidelser. I ca. 4 ud af 5 tilfælde skyldes det betændelsesreaktive forandringer i supraspinatussenen
    • Giver smerter i skulderen, som forværres, når man udfører bevægelser, som belaster senen
  • Akut slimsækbetændelse (bursitis)
    • Udgør ca. 3 % af alle skulderlidelser og kan forekomme sammen med senebetændelse
    • Akut bursitis i skulderen starter ofte med akutte smerter, som kan forstyrre nattesøvnen. Ved denne tilstand udløser de fleste bevægelser smerter
  • Kronisk slimsækbetændelse (bursitis)
    • Udgør ca. 10 % af alle skulderlidelser
    • Ofte et langvarigt forløb, hvor bestemte bevægelser og belastninger forstærker smerterne
  • Ledkapselbetændelse (kapsulitis, "frozen shoulder")
    • Udgør ca. 10 % af alle skulderlidelser og halvdelen skyldes en tidligere skade
    • Tilstanden er kendetegnet af smerter, nedsat aktiv og passiv bevægelighed, skulderstivhed ("frozen shoulder")
  • Skader ved sport eller fald
    • Kan give blødninger i og omkring senerne, hvilket kan forårsage betændelsesreaktioner
    • Det er vigtigt at udelukke knoglebrud
  • Smerter som følge af, at der har været flere tilfælde af skulderen ude af led (skulderluksation)
    • Skyldes skader på led og ledbånd

Sjældnere årsager

  • AC-leds overbelastning (akromioclavikulærleddet - leddet mellem kravebenet og den øvre del af skulderbladet)
    • Skyldes ofte en skade, som kan give slappe ledbånd, betændelsesreaktion og slidforandringer på sigt
    • Tilstanden er præget af smerter over AC-leddet og smerter som går om i nakken
  • Seneafrivning (rotator cuff syndrom)
    • Efter gentagne skader på supraspinatussenen kan der opstå små udrifter, slidforandringer og til sidst komplet overrivning af senen (ruptur)
    • Patienten er ofte over 40 år og kan berette om gentagne skader eller belastninger. Man kan tidligere have været behandlet med lokale kortisonindsprøjtninger
    • Tilstanden behandles som en senebetændelse, og hvis der ikke sker forbedring, kan man overveje operation
  • Nerveafklemning
    • En nerve (n. suprascapularis) kan komme i klemme ved skulderleddet. Sker bl.a. hos idrætsudøvere, f.eks. volleyballspillere, svømmere, kastere og tennisspillere
    • Giver nedsat kraft ved visse bevægelser og smerter bagtil i skulderen
    • Behandlingen er aflastning og optræning med øvelser. Hvis der ikke er effekt i løbet af 6-12 måneder, kan man overveje operation
  • Gigt sygdom
  • Andre sjældne årsager
    • F.eks. infektion, svulst, blodkræft

Hvad kan man selv gøre?

  • De fleste skulderlidelser går over af sig selv med tiden, dog kan det tage både måneder og år
  • Generes man af den ene eller begge skuldre, kan man begrænse generne ved at gøre følgende:
    • Undgå ensformigt arbejde og se, om man kan forbedre arbejdsstillingen
    • Holde pauser
    • Udføre øvelser efter instruktion af læge eller fysioterapeut

Hvornår bør man søge læge?

  • Ved stærke smerter
  • Ved vedvarende gener
  • Ved skader mod skulderen og efterfølgende smerter

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Spørgsmål som lægen kan stille:

  • Hvor længe har du haft generne?
  • Hvordan startede det hele?
  • Har du været udsat for skulderskade? Hvad skete der?
  • Er der et arbejde eller aktiviteter, som især er belastende for skulderen?
  • Kan smerterne beskrives nøjagtigt?
  • Stråler smerten ud i armen? Hvor?
  • Er smerterne til stede i hvile? Om natten?
  • Kan du sige, hvilke bevægelser i skulderen som udløser smerter?
  • Kan du sige, hvilke belastninger af skulderen som udløser smerterne?
  • Har skulderen tidligere været ude af led?
  • Hvilke konsekvenser har skuldergenerne for din arbejde eller andre daglige aktiviteter?

Lægeundersøgelsen

  • Lægen vil foretage en grundig skulderundersøgelse:
  • Se efter skævheder eller andre synlige forandringer
  • Føle på skulderen for at finde ud af, hvor smerterne sidder
  • Udføre forskellige tests med passive og aktive bevægelser og teste, om bestemte belastninger udløser smerte eller om muskulaturen er svækket
  • Det kan ske, at lægen anlægger en blokade med lokalbedøvelse for at få bekræftet årsagen til lidelsen (forsvinder smerterne efter bedøvelsen?)

Andre undersøgelser

  • Blodprøver og røntgen giver ofte ringe information om skuldersmerter, men i nogle tilfælde kan MR-skanning være nyttig
  • Ved mistanke om reumatisk lidelse tager man en blodsænkningsprøve

Henvisning til fagspecialist eller hospital

  • De fleste personer med skuldersmerter behandles af deres egen læge og eventuelt fysioterapeut. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at blive henvist til en specialist

Illustrationer

Vil du vide mere?

Spørg løs hedder en guide til dig, der skal til samtale på sygehuset: Guiden hjælper med at forberede dig på de samtaler, du har på sygehuset. Se hvilke spørgsmål andre i samme situation har haft gavn af og lav din egen liste, som du kan tage med. Læs mere på www.sikkerpatient.dk

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Jes Bruun Lauritzen, professor, overlæge, dr. med., Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.