Hypospadi

Michael Borre

Speciallæge

Fakta

  • Hypospadi er en af de hyppigste medfødte misdannelser hos drenge og forekommer hos ca. 1 ud af 200-300 nyfødte drenge

  • Årsagen er ikke fuldt klarlagt. Man mener, at både genetiske forhold og påvirkning af fosterets hormonudvikling spiller en rolle. Betydningen af hormonforstyrrende miljøstoffer er fortsat uafklaret 

  • Ved hypospadi udmunder urinrøret forkert på undersiden af penis, pungen eller i mellemkødet bag pungen

  • Tilstanden giver som regel ikke smerter, men urinstrålen kommer fra et andet sted end normalt, og penis kan være krummet

  • Hypospadi behandles med operation, typisk i 6-18 måneders alderen

Hvad er hypospadi?

Ved hypospadi fødes drengen med et ufuldstændigt udviklet urinrør, hvis åbning udmunder forkert på undersiden af penis, pungen eller i mellemkødet. Se tegning af hypospadi.

Hvad er symptomerne på hypospadi?

Hypospadi giver ikke i sig selv symptomer, men urinen kommer ikke fra spidsen af penis, som den normalt gør.

Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?

Urinen kommer ikke fra spidsen af penis, og penis kan eventuelt være krummet nedad ved rejsning.

Der er stor variation i, hvor alvorlig misdannelsen er. Ved meget alvorlige former åbner urinrøret sig i mellemkødet, og man kan derfor være usikker på, hvilket køn barnet har. I de milde former åbner urinrøret sig i den ydre del af penishovedet.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles i de fleste tilfælde lige efter fødslen, men tilstanden kan overses, hvis urinrørets åbning ligger tæt på den normale placering. Hos enkelte børn opdages hypospadi først senere i barndommen, hvis urinrørsåbningen ligger tæt på normal placering, eller hvis krumningen først bliver tydelig ved erektion.

Lægen, som undersøger det nyfødte barn, vil typisk se urinrørets åbning på undersiden af penis, i pungen eller i mellemkødet. Jo længere bagtil urinrørets åbning befinder sig, jo større bliver krumningen af penis. Jo længere fortil urinrørets åbning befinder sig, jo større er risikoen for forsnævring af urinrørets åbning.

Børn med hypospadi har øget forekomst af samtidigt ikke-nedsunkne testikler (10 %) og lyskebrok (15 %). Meget sjældent er der misdannelser i de øvre urinvejene.

Hvorfor opstår hypospadi?

Hypospadi skyldes en fejl opstået i fosterstadiet, hvor anlæggelsen af urinrøret og penis sker fra 6. til 12. uge af graviditeten.

Årsagen er ikke fuldt klarlagt. Man mener, at både genetiske forhold og påvirkning af fosterets hormonudvikling spiller en rolle. Betydningen af hormonforstyrrende miljøstoffer er fortsat uafklaret.

Er hypospadi arveligt?

Tilstanden kan være arvelig. Risikoen er øget, hvis far eller brødre også har hypospadi.

Hvordan behandler man hypospadi?

Formålet med behandlingen er at opnå et resultat som, både kosmetisk og funktionelt, er så normalt som muligt, og med mindst mulig risiko for komplikationer. Behovet for behandling afhænger blandt andet af urinrørets placering, penis' krumning og den forventede funktion.

Behandlingen er en operation, hvor penis rettes ud, og den yderste del af urinrøret bliver genskabt, således at urinrørets åbning kommer tæt på normal position. Ikke alle børn med meget milde former for hypospadi har behov for operation.

Det nykonstruerede urinrør vil oftest kunne laves af den hud eller forhud, der ligger omkring urinrøret. Derfor bør drenge med hypospadi ikke omskæres, før de er vurderet af en speciallæge. Der er sjældent behov for at transplantere væv fra hud eller slimhinde. 

Man foretager ikke omskæring af forhuden, før barnet er færdigopereret for hypospadi, da der kan blive behov for ekstra væv til at kunne reparere eventuelle komplikationer.

Den ideelle alder for indgrebet er 6-18 måneders alderen, hvor risikoen for problemer med bedøvelse (narkose) er mindst. Væksten af penis er desuden minimal i de første leveår, og barnet vil ikke huske operationer, som er sket før 3 års alderen. Barnet vil heller ikke begynde at blive opmærksom på sine kønsorganer før efter 18 måneders alderen. Ulempen ved et indgreb så tidligt er, at penis på dette tidspunkt er så lille, at operationen vanskeliggøres teknisk.

Der findes mange forskellige typer af operationer. Typen af indgreb afhænger af, hvor urinrørets åbning befinder sig. Jo længere bagtil, jo mere krævende indgreb.

Der kan forekomme komplikationer efter indgrebet. En mindre del kan få behov for mere end én operation. Der kan dannes fistler, dvs. ekstra åbninger fra urinrøret til huden. Urinrørets åbning kan forsnævres og gøre det vanskeligt at tisse. I de tilfælde skal der foretages en ny operation.

I langt de fleste tilfælde går operationen godt, og barnet er da færdig med at blive behandlet.

Det kosmetiske resultat efter operationen er i dag betydeligt bedre end for nogle årtier siden. Urinrørets åbning er bedre placeret og har et mere normalt udseende på spidsen af penis. Fistler, sammenvoksninger og restkrumning er de hyppigst forekommende problemer efter operationen.

Med operationen ønskes det at opnå:

  • En styrbar urinstråle fra spidsen af penis

  • Uhindret vandladning uden smerte

  • En normal følsomhed og krumningsfri rejsning

Hvornår skal man kontakte læge efter operation?

Kontakt hospitalet eller egen læge, hvis barnet får feber, kraftig blødning, problemer med kateteret, ikke kan lade vandet eller hvis operationssåret bliver meget rødt og hævet.

Opfølgning

De fleste børn afslutter behandlingen få måneder efter operationen. Enkelte udvikler først problemer senere i barndommen eller efter puberteten. Hvis der senere opstår problemer med vandladning, krumning eller gener ved erektion, bør man kontakte en urolog.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Med operation er prognosen god.

Langt de fleste opererede børn vokser op med normal vandladning, normal seksuel funktion og normal fertilitet.

Langt de fleste lever et helt normalt liv. Enkelte undersøgelser har vist, at nogle mænd, som er opereret for hypospadi i barndommen, kan opleve større bekymring om udseende eller funktion af penis end andre.

Hvor udbredt/hyppig er hypospadi?

  • Hypospadi er en af de hyppigste medfødte misdannelser hos drenge og forekommer hos ca. 1 ud af 200-300 nyfødte drenge

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Michael Borre

Overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

Ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Patienthåndbogen