Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Udslæt på penis

Tip en ven

Af: Jørgen Nordling, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 15.10.2013

Fakta

  • Udslæt på penis kan skyldes infektioner, inflammationer, allergier og kræft (sjældent)
  • Symptomerne kan være sår, misfarvninger, blærer og lignende
  • Behandlingen afhænger af årsagen

Hvad er udslæt på penis?

  • Sygehistorien og udslættets udseende vil som regel give diagnosen

Forekomst

  • Er forholdsvist hyppigt afhængigt af årsagen

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager

  • Herpesinfektion hos mænd
    • Kønssygdom med herpesvirus
    • Det første udbrud (primærudbruddet) kendetegnes ved almensymptomer og ondt i halsen, udbrud af småblæret udslæt på forhuden eller omkring urinrørsåbningen, det svir og er ubehageligt. Blærerne brister og bliver til overfladiske sår. Det hele varer 4-6 uger
    • Senere udbrud kendetegnes ved mindre almensymptomer, færre småblærer/sår, kendskab til tidligere udbrud, sårvarighed 1-2 uger
    • De udløsende faktorer kan være solbadning, infektioner og psykiske belastninger, men er oftest ukendte
  • Betændelse under forhuden (balanitis)
    • Infektion af forhuden forårsaget af forskellige mikroorganismer
  • Svampeinfektion
  • Allergisk udslæt
    • Sidder typisk på penisskaftet
  • Kønsvorter, kondylomer
    • Spidse eller blomkålslignende vorter, men de kan også være flade
    • Kløe kan forekomme, ellers få andre symptomer
    • Kønsvorterne sidder typisk på indersiden af forhuden og på spidsen af penis
  • Forstørrede kirtler på undersiden af "kransen" er en normal variant

Sjældne årsager

  • Syfilis
    • Seksuelt overført sygdom
    • Opstår første gang med smertefrit sår på kønsorganerne eller andre steder 2-6 uger efter smitte
    • Lokale lymfeknuder hæver op, men er ikke ømme
  • Klamydiagranulom (lymfogranuloma venereum)
    • Seksuelt overførbar sygdom
    • Smertefrit sår eller lille blære på ydre kønsorganer, eller ved endetarmen. Såret kan også være tilstede i endetarmen
    • Sårene heles normalt efter ca. en uge. Nogle uger senere hæver lymfeknuderne i lysken op

Hvornår bør du søge læge?

  • Hvis du mistænker kønssygdom, bør du kontakte læge

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Sørg for jævnlig rengøring. Vær særlig påpasselig med at få vasket indersiden af forhuden (træk forhuden helt tilbage og vask). God hygiejne er særlig vigtig, hvis du har udslæt
  • Undgå seksuel kontakt når du har et sår eller en infektion på penis. Brug i det mindste kondom for at undgå at smitte

Kontakt egen læge

  • Hvis ovenstående råd ikke hjælper

Kontakt læge med det samme

  • Det er der normalt ikke grund til

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Spørgsmål lægen kan stille:

  • Hvor længe har du haft udslættet?
  • Kan du være smittet med kønssygdom?
  • Har du almensymptomer udover udslættet?

Lægeundersøgelsen

  • Lægen vil som regel nøjes med at foretage en undersøgelse af selve penis og føle på lymfeknuderne i lysken

Andre undersøgelser

  • Det kan være aktuelt at tage prøver af udslættet og sende det til "dyrkning". Ved denne undersøgelse kan man fastslå, hvilken mikroorganisme som er årsag til udslættet

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Er normalt ikke nødvendig

Hvis du vil vide mere

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Jørgen Nordling, prof., overlæge, dr. med., Urologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Gregers Hansen-Nord, speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge,
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen