Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Cøliaki, oversigt

Tip en ven

Af: Ole Haagen Nielsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 28.03.2012

Fakta

  • Cøliaki er en sygdom, der udløses af en unormal reaktion på proteinet gluten i kosten
  • Fimrehårene (villi) i tarmen forsvinder, hvilket nedsætter tarmens indre overflade. Man udvikler malabsoption, dvs. nedsat evne til at optage maden i kroppen
  • Man stiller diagnosen ud fra blod- og vævsprøver
  • Hvis man har cøliaki, skal man derfor undgå glutenmel i kosten

Hvad er cøliaki?

Cøliaki er en tilstand, hvor en del af det yderste lag (fimrehår) i tyndtarmen (tarmvilli) ødelægges på grund af betændelse - der opstår såkaldt villusatrofi (se tegningen). Betændelsen skyldes en abnorm reaktion på stoffet gluten, som findes i mange melsorter.

Coeliaki - villusatrofizoom

De typiske symptomer er løse og hyppige afføringer. Afføringen er ofte omfangsrig, gråhvid og ildelugtende. Der kan være rumlen i maven (lette mavesmerter), diarre, luftgener, vægttab og mathed. Hos børn, som lider af cøliaki, kan det vise sig ved reduceret vækst og dårlig form eller trivsel. Tilstanden kan også give svage og diskrete symptomer.

Cøliaki kan opstå i barndommen, men sygdommen kan også opstå i voksenalderen. Sygdommen varierer globalt i hyppighed. Den er specielt almindelig i den hvide (kaukasiske) race, blandt arabere, indere og pakistanere, mens den er meget sjælden blandt asiater og negroide.

Hvor hyppig sygdommen forekommer i Danmark, ved vi ikke med sikkerhed. Men der er grund til at antage, at helt op til 1 ud af 100 i den danske befolkning har cøliaki. Under halvdelen af disse får stillet diagnosen. Der kan derfor være omkring 55.000 cøliakipatienter i Danmark. Der eksisterer en patientforening, Cøliakiforeningen for denne patientgruppe.

Hvorfor får man cøliaki?

Gluten er et stof, som findes i flere melsorter. Hos personer med cøliaki opfatter kroppen gluten-stofferne som "fremmede" og starter en betændelsesreaktion for at "afstøde" glutenpartiklerne. Dermed går kroppens eget immunforsvar til angreb på tyndtarmen og ødelægger tarmvilli ( autoimmunitet). Tarmvilli er vigtige for optagelse af næringspartikler fra tarmen. Når næringsoptagelsen forstyrres, opstår der diaré og vægttab, og hos børn reduceret vækst og udvikling.

Hvad er symptomerne på cøliaki?

Løse og hyppige afføringer. Afføringen er ofte omfangsrig, gråhvid og ildelugtende. Rumlen i maven, diarre, luftgener, vægttab og mathed - men i nogle tilfælde kan tilstanden nærmest være symptomløs.

Hvordan stilles diagnosen cøliaki?

Der er forskellige symptomer, som kan give mistanke om cøliaki. Mistanken kan styrkes gennem svar på bestemte blodprøver. Test for gluten-antistof i blodet kan give udslag og vil være til stor hjælp for at stille diagnosen. For at få en sikker diagnose foretager man næsten altid mindst en gastroskopi, hvor der kan tages vævsprøver fra slimhinden i tyndtarmen. Ved at undersøge vævsprøverne under et mikroskop kan man få en sikker diagnose.

Både voksne og børn kan have forskellige hudforandringer, som er typiske for sygdommen. Det er almindeligt at foretage en ny gastroskopi med vævsprøve efter, at den glutenfri behandling er påbegyndt for at se på resultatet (normal højde af villi). Hvis lægen er i tvivl om diagnosen, kan han/hun udsætte patienten for gluten igen - og derefter tage en tredje vævsprøve efter nogen tid, for at se, om villi bliver flade.

Hvilken behandling er?

Formålet med behandlingen er at normalisere tarmslimhinden, således at generne forsvinder. En kostvejleder (diætist) vil kunne give dig grundig information.

Den vigtigste behandling ved cøliaki er en livslang glutenfri kost. Dette medfører, at man skal undgå melprodukter fra hvede, rug og byg. Nogle tåler heller ikke havre. Alternative korntyper som majs, ris, boghvede og hirse tolereres. Der findes også færdiglavede glutenfrie madprodukter i butikkerne. De første tre måneder af behandlingen skal nogle også holde sig til en mælkefri kost. Det er ofte nødvendigt med jerntilskud i startfasen, og i den første tid bør man også tage fedtopløselige vitaminer, især vitamin A og vitamin D.

Hvis man ikke behandler cøliaki, øges faren for at udvikle kræft (især lymfekræft). Men ved hjælp af en streng diæt reduceres kræftfaren til det samme niveau, som gælder for den del af befolkningen, der ikke har cøliaki.

Opfølgning af cøliaki

Cøliaki er en sygdom, som kræver opfølgning over tid. Hvis man får en rigtig og livslang behandling, normaliseres tilstanden. Omvendt kan en dårlig kontrol af sygdommen betyde, at der udvikles kræft. Det er derfor afgørende at få bekræftet, at sygdommen ikke er aktiv.

Efter den første fase med udredning og opstart af diætbehandling bør man møde til kontrol efter 1 år. Der foretages ny gastroskopi, og der udtages nye vævsprøver til mikroskopi. Hvis prøverne viser normalisering af slimhinden, er det ikke nødvendigt med nye vævsprøver. Hvis prøverne derimod viser fortsatte forandringer i slimhinden, vil man blive henvist til en diætist. Diætisten vil sammen med dig kritisk gennemgå din diæt for at afklare, om der er behov for justeringer. Efter yderligere mindst 1 måned vil der blive taget nye vævsprøver. Hos personer, som har fået stillet diagnosen i 40-50 års alderen, kommer der ofte ikke normalisering af slimhinden. Men en bedring indtræder hos de fleste.

Enkelte steder følges patienterne af en speciallæge i mavesygdomme, andre steder af egen læge. Børn med cøliaki skal følges regelmæssigt hos en børnelæge. Cøliakiforeningen har udarbejdet anbefalinger for opfølgning af cøliaki. De anbefaler alle cøliakipatienter at have en regelmæssig opfølgning hos læge.

Når sygdommen er under kontrol, anbefaler man kontrol hvert 5. år. Udover lægeundersøgelse bliver der taget blodprøver, som bl.a. kan afklare om der er mangeltilstande. Hvis man har vedvarende mavegener anbefales det, at man får foretaget ny gastroskopi.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Intolerancen overfor gluten er livslang. Man vil således have diagnosen cøliaki resten af livet. Glutenfri kost fjerner næsten altid generne. Ved fortsat diæt vil man både være og føle sig rask. Hvis man begynder på den glutenfri kost i en høj alder, kan virkningen indtræde langsommere og være mindre effektiv.

Hvis cøliaki ikke behandles eller behandles utilfredsstillende, medfører det øget risiko for kræft i bughulen, særlig i form af lymfomer (lymfekræft).

Dermatitis herpetiformis er en meget kløende hudsygdom som rammer 10-15% af de, der har cøliaki. Modsat har 80-90% af patienterne med dermatitis herpetiformis svind af tarmvilli, når tarmslimhinden undersøges unde ret mikroskop. Disse forandringer er af samme karakter som ved cøliaki. Dermatitis herpetiformis behandles også med en glutenfri kost.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre tilstanden?

Som anført bør man holde sig helt fra hvede, rug og byg mel

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Ole Haagen Nielsen, professor, overlæge, dr. med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen
Klik

Korte filmklip om sygdomme i mave- og tarmsystemet.