Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Hæmorider

Tip en ven

Af: Svend Schulze, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 08.08.2012

Fakta

  • Hæmorider er udposninger af blodårer i endetarmen
  • Det er en meget almindelig tilstand, der især giver anledning til blødning og smerte ved endetarmen. Man vil ofte kunne mærke hæmoriderne som små "poser"
  • Behandlingen er gode toilet- og kostvaner, og kirurgisk behandling i mere udtalte tilfælde
  • Det er en godartet sygdom, men ofte kronisk med tilbagefald af symptomerne.

Hvad er hæmorider?

Hæmoroiderzoom

Hæmorider er udposninger af blodårer, det vil sige en slags åreknuder, i endetarmen. Hæmorider inddeles i 4 grader afhængigt af deres størrelse. Grad 1 hæmorider er de mindste, mens grad 4 er de største og mest generende. Omkring de forskellige grader gælder:

  • Grad 1 bløder kun, buler ikke ud og ses ikke ved inspektion af endetarmen, men de kan påvises ved en kikkertundersøgelse (endoskopi)
  • Grad 2 buler ud, når du presser, men glider tilbage af sig selv
  • Grad 3 buler ud konstant, og må skubbes ind
  • Grad 4 buler ud og lader sig ikke skubbe på plads (sjælden tilstand)


Animation om hæmorider
Animation om hæmorider

Hvor hyppig er hæmorider?

Hæmorider er meget almindelige. Man regner med, at omkring en tredjedel af befolkningen har hæmorider.

Hvad er årsagen til hæmorider?

Årsagen til denne tilstand er oftest ukendt. Øget tryk i blodårerne, som fragter blod tilbage til hjertet, venerne, kan imidlertid give hæmorider. Det er for eksempel det, der fører til, at gravide meget ofte er generet af hæmorider. Enkelte faktorer kan gøre dig mere udsat for at udvikle hæmorider:

  • Tilstande, som øger trykket i maven, blandt andet kraftig pres ved afføring, forstoppelse, graviditet, langvarig stående og tungt kropsarbejde
  • Hæmorider kan undtagelsesvis opstå som følge af skrumpelever, svulster i maven, forstørret prostata og svulster i endetarmen

Hvad er symptomerne på hæmorider?

Typiske symptomer ved denne tilstand er:

  1. Blødning, smerte og synlig udposning i endetarmsåbningen
  2. Blødningerne kommer ofte i forbindelse med afføring. Det kan være dryppende blod, eller blod som sprøjter ned i toiletkummen. Det er det hyppigste symptom ved grad 1 og 2 hæmorider
  3. Udposningerne kan bestå af følbare "buler" i endetarmen. Bulerne kan forsvinde ind, eller de lader sig proppe ind efter afføring. Andre gange drejer det sig om indvendige hæmorider, som man ikke kan mærke. Jo mere udtalte hæmoriderne er, jo mere vil udposningerne være generende
  4. Man kan have smerter fra hæmoriderne, men det er især ved større hæmorider (grad 3 og 4). I sådanne tilfælde vil der også ofte være kløe, irritation og hygiejneproblemer
  5. Symptomerne ved hæmorider kommer og går.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Hvis der kommer blødning fra endetarmen, skal man altid søge læge og blive undersøgt for årsagen til blødningen. Ved tiltagene gener bør man også undersøges, så sygdommen ikke bliver værre og dermed mere besværlig at behandle.

Hvordan stilles diagnosen?

For at lægen kan stille diagnosen, kan det ud over en almindelig undersøgelse være nødvendigt at foretage en såkaldt sigmoideskopi og anoskopi. Dette er undersøgelser, hvor lægen ser ind i endetarmen med et skop (rør). Lægen kan på denne måde få bedre oversigt over hæmoriderne, og kan udelukke kræft i endetarmen eller nedre del af tyktarmen.

Det er vigtigt, at lægen undersøger endetarmen. Du bør ikke acceptere diagnosen hæmorider, uden at lægen har undersøgt endetarmen - både ved at føle ind med en finger og ved at se ind (anoskopi).

Hvordan behandles tilstanden?

Behandlingen af hæmorider baseres især på de gener, du selv oplever. Behandlingsmetoden afhænger af, hvad lægen finder. Hensigten med behandlingen er at lindre generne og symptomerne. Den vigtigste og ofte eneste behandling, er dog de ting, man selv kan gøre. Der er flere ting, du selv kan gøre for at bedre situationen:

Hvad kan man selv gøre?

  • Undgå forstoppelse. Drik rigeligt med væske, spis fiberrig kost og husk gode afføringsvaner
  • Undgå langvarig pressen for at få afføring ud, når du er på toilettet. Sid ikke på toilettet og læs avis eller ugeblade
  • Undgå tunge løft og langvarig stående stilling
  • Motion er vigtig
  • Hvis en større del af endetarmen krænger sig ud efter tømning af afføring, bør du proppe denne udposning på plads så hurtigt som muligt. Dette kan du gøre, mens du sidder på toilettet eller i sideleje med bøjede knæ og hofter. Man kan bruge toiletpapir, handske eller kompres med rigelig vaseline

Lokalbehandling

Det er muligt at lokalbehandle med en salve, som får blodårerne til at trække sig sammen. Salven dæmper også betændelse, lindrer ubehaget og mindsker kløen. Denne salve smøres på 2-3 gange dagligt i 1-2 uger. Det er vigtigt, at salven føres et lille stykke (2 cm) op i endetarmen (med handske), da den skal virke der. Stikpiller er ofte mindre effektive, fordi de hurtigt forsvinder ind i endetarmen og forbi det område, hvor de skal virke.

Kirurgiske metoder

Nogle gange kan en ydre hæmoride vise sig i form af en smertefuld blodfyldt bule ved endetarmsåbningen. Behandlingen kan være, at lægen laver et snit i bulen i lokalbedøvelse, således at blodet kan tømmes ud.

Gummielastikmetoden

En almindelig metode til at fjerne mellemstore hæmorider er at placere en lille gummielastik omkring "halsen" på hæmoriden. Det vil stoppe blodforsyningen til hæmoriden, og den vil visne og falde af. Ved grad 2 hæmorider er dette den mest effektive og mindst generende kirurgiske metode. Indgrebet udføres ambulant og uden bedøvelse. Op til tre hæmorider kan behandles per gang. Proceduren kan gentages med nogle få ugers mellemrum. Behandlingen er vellykket hos 80 %.

Åben operation

Større og generende hæmorider fjernes ved en operation. Der findes flere operationsmetoder. Kirurgisk fjernelse medfører en del ubehag den første tid efter indgrebet. Dette, sammen med at der er risiko for tilbagefald, gør, at lægerne alene anbefaler operation til dem, som er meget generet af deres hæmorider. Kun ca. 10 % af dem, som henvises til kirurgi, opereres i dag på denne måde.

Nyere metoder

Der udvikles stadig mere skånsomme metoder, som især er velegnede til mindre og moderat store hæmorider. Som et eksempel kan nævnes varmebehandling (fotokoagulation).

Valg af behandlingsmetode

  • Grad 1
    • Behandles med afføringsmiddel og uparfumeret salve. Milde steroidsalver kan benyttes i kortere perioder. Ved smerter kan man anvende lokalbedøvende salve
  • Grad 2
    • Denne type hæmorider bør behandles med gummielastikmetoden
  • Grad 2-3
    • Disse kan behandles med gummielastikmetoden, men åben operation med kirurgisk fjernelse af hæmoriderne anbefales. Nyere operationsmetoder kan også være aktuelle
  • Hæmorider, hvor der er dannet en blodprop
    • Giver stærke smerter. Behandles enten med kirurgisk fjernelse i lokalbedøvelse eller i narkose afhængigt af, hvor store hæmoriderne er, samt hvor de er placeret

Hvordan er langtidsudsigterne?

Tilstanden er kronisk og stadig tilbagevendende. Selvom du får det bedre og har mindre besvær i lange perioder, kan hæmoriderne hurtigt dukke op igen efter en episode med øget tryk og pres mod endetarmsåbningen. Nogle vil med tiden opleve, at slimhinden i endetarm/endetarmsåbning "krænger" sig ud, f.eks. i forbindelse med toiletbesøg. Du har da fået et såkaldt endetarmsfremfald (anal- eller rektalprolaps). Hos enkelte bliver dette så generende, at lægen vil anbefale operation.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre hæmorider?

Det vigtigste er, at man følger den egenbehandling, der er beskrevet ovenfor. Dette gælder især, hvis man har haft hæmorider tidligere.

Vil du vide mere?

  • Endetarmsfremfald (anal- eller rektalprolaps)
  • Hæmorider - for sundhedsfaglige
  • Spørg løs- en guide til dig, der skal til samtale på sygehuset. "Spørg løs" er en guide, der hjælper med at forberede dig på de samtaler, du har på sygehuset. Se hvilke spørgsmål andre i samme situation har haft gavn af og lav din egen liste, som du kan tage med. Læs mere på www.sikkerpatient.dk

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen
Klik

Korte filmklip om sygdomme i mave- og tarmsystemet.