Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Probiotika

Tip en ven

Af: Ole Haagen Nielsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 27.01.2014

Fakta

  • Et produkt, som indeholder levende, veldefinerede mikroorganismer i tilstrækkeligt antal til at ændre tarmfloraen
  • Probiotika kan potentielt udøve gunstige effekter på helbredet som fx. at modvirke diarre
  • En lang række probiotiske produkter markedsføres på deres evne til at lindre eller helbrede flere forskellige sygdomme. "Beviserne" for dette er dog oftest mangelfulde
  • Der findes ingen dokumentation for, at probiotika har en gunstig effekt på raske mennesker
  • Konklusionerne vedrørende brug af probiotika ved visse sygdomme er lovende. Der kræves dog flere og større studier, førend man kan komme med mere specifikke anbefalinger

Hvad er probiotika?

Et probiotika er et håndkøbsprodukt (enten købt på apoteket eller supermarkedet (fx. Cultura)), som indeholder levende organismer, som regel bakterier - i særdeleshed mælkesyrebakterier. Efter man har indtaget disse bakterier, kan de forebygge eller modvirke sygdomme - oftest i tarmen. Formålet med at bruge probiotika er at forbedre balancen i mavetarm-kanalens bakteriesammensætning (bakterieflora), og derigennem at bedre tarmens funktion og fremme sundheden.

Nyere forskning tyder på, at strålebehandlede (døde) bakterier har den samme biologiske virkning som levedygtige bakterier. Probiotika findes i form af gærede mejeriprodukter som surmælk og yoghurt. De findes også som frysetørrede bakterier i håndkøbsmedicin mod diaré.

Animation om probiotika
Animation om probiotika

Hvordan virker probiotika?

Der er forskellige virkningsmekanismer. En forudsætning for virkning er, at de tilførte bakterier er i stand til at hæfte sig fast til cellerne eksempelvis i tarmen, og at de forbliver der gennem længere tid og formerer sig. De færreste probiotika har imidlertid denne evne.

I tarmen skal den probiotiske organisme kunne skabe balance i mikrofloraen. En sådan balance er tilstede, når mikroorganismerne i tarmen har en sammensætning, som fremmer sundhed og fordøjelse, og som samtidig modvirker at skadelige mikroorganismer kan trænge ind.

Den probiotiske organisme skal således kunne undertrykke tilstedeværelsen af sygdomsfremkaldende bakterier. Dette kan for eksempel ske ved at optage den plads, som de skadelige bakterier normalt ville have til rådighed, eller ved at fremstille stoffer som eddikesyre, mælkesyre, hydrogenperoxyd eller bakteriedræbende midler, der hæmmer væksten af eller dræber nærtbeslægtede bakterier.

Den probiotiske organisme må ikke selv kunne fremkalde sygdom. For eksempel skal den hverken være kræftfremkaldende eller kunne bevæge sig ind i værtens væv og dermed fremkalde infektion.

Har probiotika gunstige effekter?

Det er stor uenighed om, hvorvidt probiotika er nyttig til at behandle og forebygge forskellige sygdomme. Selv om der er udført en del forskning på området, er kvaliteten på de udførte studier ofte af ringe kvalitet, og for få personer har indgået i studierne til, at der er fremkommet statistisk gyldige resultater. Det er desuden vidt forskellige bakterieblandinger, som har været benyttet. Det er derfor vanskeligt at vurdere hvilke blandinger, der virker bedst.

Den nuværende viden tyder på, at det er produkter, som indeholder LGG (Lactobacillus rhamnosus GG), der har bedst effekt. Muligvis er bakterieindholdet i de danske produkter lidt for lavt.

En lang række probiotiske produkter markedsføres på deres evne til at lindre eller helbrede flere forskellige sygdomme, selv om "beviserne" oftest er helt mangelfulde. Der findes ingen dokumentation for, at probiotika har en gunstig effekt på raske personer. På den anden side ved man ikke, om der er eventuelle negative effekter af probiotika.

Tilstande hvor probiotika er afprøvet

Forebyggelse af antibiotika-associeret diaré

Denne form for diaré opstår sandsynligvis, fordi antibiotika dræber bakterier i tarmen og derved forårsager en ubalance af den normale tarmflora. Dette giver mulighed for en formering af andre bakterietyper (der normalt holdes nede af tarmens normale bakterieflora), bl.a. Clostridium difficile. Det kan medføre diarégener og endda en alvorlig tarmbetændelse. Forebyggelse af denne tilstand med forskellige probiotika har i en række studier vist sig gunstig.

Behandling af Clostridium difficile-relateret diaré

Også behandling med probiotika af denne tilstand, når den er opstået, har i studier vist lovende resultater. Men det er fortsat uafklaret, hvilke patienter som har særlig nytte af behandlingen, hvor længe de skal behandles, og hvorledes den samtidige behandling med antibiotika skal gives (herunder præparatvalg, dosis og behandlingsvarighed).

Akutte infektionsdiaréer hos børn

Ved diaré hos spædbørn, som skyldes infektion med rotavirus, har probiotika en rimeligt veldokumenteret effekt. Ved laktoseintolerans har bakterien Lactobacillus acidophilus i flere forsøg vist sig at kunne lindre symptomerne ved at hjælpe til med at nedbryde mælkesukkeret i tarmen. Det samme gælder produkter med LGG. Der findes tillige studier, som tyder på, at probiotika også kan have en gunstig effekt ved andre infektionsdiaréer.

Forebyggelse af rejsediaré

Her er forskningsresultaterne vigende, men foreløbige resultater tyder på en mulig effekt. Der kræves dog langt mere forskning for at kunne drage nogen form for sikker konklusion.

Kronisk betændelsessygdom i tarmen ( colitis ulcerosa og Crohns sygdom)

Også her giver forskningen forskellige konklusioner. Der mangler forskning af høj kvalitet på området.

Helicobacter pylori og mavesår

Helicobacter pylori er bakterien, der er hovedårsagen til udvikling af sår i maven og tolvfingertarmen. Resultaterne af flere undersøgelser tyder på, at probiotisk behandling øger muligheden for at få fjernet Helicobacter pylori, når probiotika gives i kombination med antibiotikabehandling.

Irritabel tarm

Der findes studier, som har antydet at probiotika kan besidde en gunstig effekt på afføringshyppighed, og de gener man oplever ved irritabel tarm.

Andre tilstande

Data for behandling af forstoppelse, tyktarmskræft, bakteriel overvækst, stråleinduceret diaré samt akut betændelse i bugspytkirtlen med probiotika er yderst sparsomme. Heller ikke i behandlingen af højt kolesterol findes der bevis for, at probiotika har nogen reel effekt

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Ole Haagen Nielsen, professor, overlæge, dr. med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen