Er du bekymret for andre?
Når du holder af nogen, kan du selvfølgelig blive bekymret for dem. Det er helt almindeligt. Bekymringer kan være hjælpsomme, men nogle gange kan de komme til at fylde for meget.
Har du prøvet at tjekke telefonen igen og igen, fordi du venter på svar fra én, du holder af?
Måske tænker du på dit barn, din partner, en god ven eller en forælder, der ikke har det godt. Du vil bare gerne vide, at alt er okay.
Tankerne kan begynde at køre ring.
Er der sket noget? Burde jeg gøre mere? Hvad nu, hvis det går galt?
Bekymringer for dem, vi holder af, kender de fleste af os til. De hænger ofte sammen med, at vi ønsker at passe på dem.
Men nogle gange hjælper bekymringerne os ikke videre.
Psykolog Malena Koppmann fra Internetpsykiatrien gør dig her klogere på, hvorfor vi bekymrer os om dem, vi holder af – og hvornår bekymringerne kan komme til at fylde mere, end de hjælper.
Et tegn på omsorg
Det er helt normalt, at du bekymrer dig for dem, der betyder noget for dig. Du vil gerne hjælpe, støtte og være der, hvis de får brug for dig.
Hvis du er bekymret for, om din far får bestilt tid hos lægen, kan bekymringen være en del af det, der får dig til at gøre noget. Måske rækker du ud og spørger, om han har brug for hjælp.
Hvis dit barn skal over vejen, kan bekymringen være med til, at du hjælper barnet med at forstå færdselsreglerne.
På den måde kan bekymringer være en naturlig del af, at vi passer på dem, vi holder af
Tankerne prøver at skabe sikkerhed
Vi bekymrer os tit, når noget føles usikkert.
Det er naturligt, når du prøver at finde svar på noget, du ikke ved. Du forestiller dig måske, hvad der kan ske, og forsøger at løse problemet på forhånd.
Det kan give mening, hvis der faktisk er noget, du kan gøre.
Men hvis du ikke kan gøre noget, kan tankerne begynde at køre lidt i ring.
Måske skriver du til din voksne datter flere gange for at høre, om hun er kommet godt hjem. Det kan sagtens være et udtryk for omsorg.
Men hvis du bliver ved med at skrive, fordi tankerne ikke falder til ro, har bekymringen måske taget overhånd.
Du kan ikke holde styr på alt
Noget af det svære ved at holde af andre er, at vi ikke kan beskytte dem mod alt.
Du kan ikke styre, om andre bliver syge. Du kan ikke bestemme, hvilke valg andre træffer. Du kan ikke fjerne al usikkerhed fra dine børns, venners eller forældres liv.
Det er naturligt, at vi gerne vil passe på dem og sikre, at de har det godt. Men vi kan ikke kontrollere det, der sker i deres liv.
Det betyder ikke, at du skal være ligeglad. Det betyder bare, at der er en grænse for, hvad du kan bære på dine skuldre. Der vil altid være ting, du ikke kan påvirke eller være herre over.
Du kan være der. Du kan lytte. Du kan tilbyde hjælp.
Men du kan ikke fjerne al usikkerhed for en, du holder af. Der vil være ting i livet, som du ikke kan forudsige eller beskytte dem imod.
Når bekymringer ikke hjælper nogen
Bekymringer er ikke kun et problem. De kan også hjælpe os med at handle og være der for dem, vi holder af.
Men nogle gange kan bekymringerne også komme til at fylde så meget, at de ikke længere hjælper – hverken dig eller den, du er bekymret for.
Det sker ofte, når bekymringer kredser om noget, som du faktisk ikke kan gøre noget ved.
Måske prøver du at løse problemer, som ikke kan løses eller før den anden selv har bedt om hjælp.
Måske bruger du energi på at tænke over, hvordan andre har det, men glemmer at mærke, hvordan du selv har det.
Måske en af dine nærmeste er syg, og du bekymrer dig meget, selvom du reelt ikke kan gøre noget ved det.
Det kan være tegn på, at bekymringen hverken hjælper dig eller den anden.
Du kan spørge dig selv:
Hjælper min bekymring mig med at gøre noget, der faktisk gør en forskel for mig selv og andre?
Eller holder den mig fast i uro og tanker, der kører i ring?
Hvornår fylder bekymringerne for meget?
Vi bekymrer os alle om vores nærmeste fra tid til anden.
Men du kan ikke bære ansvaret for alt, hvad der kan ske for dem.
Det er værd at lægge mærke til dine bekymringer, hvis de begynder at gå ud over din egen trivsel.
Eller hvis de begynder at skabe konflikter mellem dig og den, du holder af.
Vores bekymringer kan nemlig indimellem få os til at blande os mere, end den anden måske har brug for. Det kan give frustrationer og misforståelser.
Hvis du oplever, at bekymringerne fylder meget gennem længere tid, er det vigtigt at reagere.
Det kan være en god idé at kontakte din egen læge, hvis det er begyndt at påvirke din søvn, dit humør, din krop eller din hverdag.
Du kan også prøve vores selvhjælpsforløb om bekymringer, hvor du får hjælp til at opdage dine bekymringer og redskaber til at skrue ned for dem i hverdagen.
Hospitalsringen 90
5260 Odense S
+45 23 60 65 89