KOL
Basislisten - lægemiddelanbefalinger for voksne i Region Hovedstaden
Lægemiddelvalg*
Rygestop:
- Nikotinlægemidler
Inhalationspræparater:
LABA - Langtidsvirkende beta 2-agonist:
- Formo Easyhaler (Formoterol)
LAMA - Langtidsvirkende antikolinergikum:
- Braltus inh. pulver (Tiotropium)
- Incruse Ellipta (Umeclidinium)
LABA + LAMA:
- Anoro Ellipta (Vilanterol + umeclidinium)
SABA - Korttidsvirkende beta 2-agonist:
- Buventol Easyhaler (Salbutamol)
Oversigt over markedsført inhalationsmedicin til astma og KOL
Kommentarer
Non-farmakologisk behandling
Det eneste, der bremser sygdomsudviklingen, er rygeophør. Herudover er motion og evt. lungerehabilitering vigtig ved KOL (se kommunale tilbud her).
Husk influenza-, pneumokok- og covid-19-vaccination. For information om influenza- og pneumokokvaccination v. KOL - se forløbsbeskrivelse om KOL
Farmakologisk behandling
Medicinsk behandling reducerer symptomer samt risiko for exacerbationer og indlæggelse. Har patienten foruden KOL også en komponent af astma, følges primært anbefalingerne for astma. Nedenstående tabel viser farmakologisk behandling jf. DSAM
SABA har ingen plads som vedligeholdelsesbehandling, men kan bruges PN som anfaldsbehandling. Et højt SABA-forbrug, fx dagligt, kan tyde på utilstrækkelig vedligeholdelsesbehandling med LABA, LAMA og/eller ICS.
Ved utilstrækkelig effekt af behandling: Kontroller inhalationsteknik og compliance. Undervisning i korrekt inhalationsteknik kan også foregå vederlagsfrit på apoteket. Skriv ”TPI” - Tjek På Inhalationen - på recepten.
ICS - Giona Easyhaler (budesonid) – gives først, hvis patienten på LABA+LAMA fortsat har exacerbationer. Der tilstræbes behandling med effektiv dosering med henblik på efterfølgende dosisreduktion, når tilstanden er stabil. Der reduceres til lavest effektive dosis under klinisk kontrol. Døgndoser over 800 mikrogram budesonid er aldrig indiceret og er forbundet med øgede bivirkninger, herunder pneumonier. Hvis det pga. complianceproblemer er indiceret at skifte til ét device med ICS+LABA+LAMA, er Trelegy anbefalet pga. laveste ICS-døgndosis og pris.
Der er ikke fundet evidens for klinisk betydende forskelle i effekt og bivirkningsprofil for de enkelte lægemidler inden for SABA, LABA, LAMA og ICS. Billigste lægemiddel inden for gruppen kan derfor vælges.
Valg af device
Der er ikke fundet kliniske relevante forskelle i behandlingseffekt mellem forskellige inhalationsdevices. Pga. bl.a. klimahensyn er pulverinhalator anbefalet fremfor spray. Ved lav indsugningskraft (inspiratorisk flow) eller kognitive udfordringer kan spray evt. med spacer anvendes.
Seponering
Seponering af ICS anbefales hos patienter med blod-eosinofilocyt-niveau (EOS) under 0,15x109/L.
Seponering af ICS overvejes hos patienter med EOS mellem 0,15x109/L- 0,3x109/L og enten hyppig pneumoni eller sjældent exacerbation.
Læs mere om seponering af ICS her.
Links
DSAMs vejledning om KOL (2017)
National Rekommandationsliste: Vedligeholdelse af KOL uden astmakomponent (2017)
Dansk Lungemedicinsk Selskab: KOL-behandling (2017)
Dansk Lungemedicinsk Selskab: KOL vejledning (2017)
Vurderingsskemaer fra Dansk Lungemedicinsk Selskab
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL (2015)
Pro.medicin.dk - Instruktionsvideoer til inhalationsmedicin:
MRC-arbejdsark fra DSAM (Medical Research Councils skala)
Forløbsbeskrivelser
* Det anbefalede lægemiddel er angivet med det generiske navn først (navnet på det virksomme lægemiddelstof). I en parentes herefter kan der være angivet
Basislisten er udarbejdet af KAP-H's medicinteam og Klinisk Farmakologisk Afdeling, Medicinfunktionen. |