Overaktiv blæresyndrom
Basislisten - Lægemiddelanbefalinger for voksne i Region Hovedstaden
Lægemiddelvalg*
- Muskarinreceptor-antagonist: Solifenacin
Kommentarer
For at vurdere diagnosen, adfærdsændringer og behandlingsbehovet, bør symptomerne vurderes ved hjælp af væske- og vandladningsskema. Se quickguide på deskguiden ”Overaktiv blære”.
Non-farmakologiske tiltag som bækkenbundstræning, vægttab, justering af væske og vandladningsvaner anbefales inden evt. farmakologisk behandling. Se kommunale tilbud her.
Inden opstart af farmakologisk behandling bør der sammen med patienten sættes konkrete behandlingsmål (fx ”kunne tage offentlig transport”), som medicinen skal indfri for at fortsætte behandlingen. Medicinens effekt skal evalueres 4 uger efter opstart og revurderes årligt ved pausering. Effekten vurderes både på behandlingsmålet og forbedring af symptomer fx ud fra dette skema.
Effekten af den farmakologiske behandling til symptomlindring hos patienter med overaktiv blære er beskeden. For langt de fleste patienter skyldes en bedring af deres symptomer ikke medicinen, men fx adfærdsændringer, sygdomsforståelse og sygdommens naturlige udsving. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at efterprøve medicinens effekt årligt (se afsnittet seponering).
Muskarinreceptorantagonisten solifenacin er 1. valg af et prishensyn. Mundtørhed ses hos ca. en fjerdedel af patienterne for alle muskarinreceptorantagonister.
Vær opmærksom på patientens samlede antikolinerge load. Se listen ”Antikolinerge lægemidler” fra Sundhedsstyrelsen.
Ved uacceptable bivirkninger efter 1-2 måneders behandling og fortsat behandlingsønske kan forsøges behandling med 2. valget β3-adrenoceptoragonisterne mirabegron (Betmiga) eller vibegron (Obgensa). Mirabegron og vibegron er væsentlig dyre end muskarinreceptor-antagonisterne og har derfor klausuleret tilskud til patienter med OAB ”hvor behandling med muskarinreceptorantagonist … ikke er mulig”. Muskarinreceptorantagonister og β3-adrenoceptoragonister har sammenlignelig effekt, men mirabegron og vibegron medfører ikke risiko for antikolinerge bivirkninger.
Seponering
Pausér behandling i tre uger årligt med henblik på revurdering af effekt samt vurdering af fortsat behov. Vurder effekten ud fra 3 dages antal af vandladninger, urgency- og inkontinensepisoder før pausering og i slutningen af de 3 ugers pausering. Brug fx dette skema til vurdering af effekt.
Seponér ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling eller permanent kateter. Seponering kan ske uden aftrapning.
Links
National Klinisk Retningslinje for urininkontinens hos kvinder, 2020
Tilskudsændringer på solifenacin oktober 2019
Tilskudsændringer på mirabegron november 2018
Forløbsbeskrivelser
|
* Det anbefalede lægemiddel er angivet med det generiske navn først (navnet på det virksomme lægemiddelstof). I en parentes herefter kan der være angivet et eksempel på et handelsnavn. Handelsnavnet er ikke nødvendigvis det billigste blandt generiske, substituerbare lægemidler (samme indholdsstof). Undlad EjS på recepten, så udleverer apoteket det billigste. Til sidst er angivet den stoftype, som lægemidlet tilhører.
Basislisten er udarbejdet af KAP-H's medicinteam og Klinisk Farmakologisk Afdeling, Medicinfunktionen. |