LUTS
LUTS (lower urinary tract symptoms) hos mænd
LUTS (lower urinary tract symptoms), er nedre urinvejssymptomer hos mænd, der ikke kan holde på eller komme af med urinen, smertefuld eller hyppig vandladning herunder forstyrret nattesøvn pga. nykturi.Forløb i almen praksis
Anamnese bør som hovedregel suppleres med DAN-PSS- og VVS- skemaer (som findes i WebReq). Undersøgelse af abdomen, gen.ext., rektalexpl., urinstix og evt. urindyrkning med resistensbestemmelse, se-kreatinin, Na og Ka. PSA skal kun måles i følgende tilfælde:
Mænd med palpatorisk malignitetssuspekt prostata (hård, uregelmæssig, asymmetrisk).
- Mænd >45 år med symptomer, der rejser mistanke om prostatakræft fx
- perineale smerter
- lymfødem svarende til genitalier og underekstremiteter
- knoglesmerter fx ryg- og/eller skuldersmerter
- gentagne tilfælde af hæmospermi.
- Mænd >40 år med påvist BRCA2 mutation og en forventet restlevetid >10-15 år.
- Familiært disponerede mænd >45 år i god almentilstand med en forventet restlevetid >10-15 år
Hvis urinstix er blank, se-kreatinin normal og hverken rektal exploration eller PSA, hvis der har været indikation for at måle denne, giver mistanke om prostatakræft kan medicinsk behandling i almen praksis forsøges. Ved blæretømningsbesvær er alfa-blokker førstevalg. Ved urge- eller lille blære symptomer (blærefyldningsbesvær) kan forsøges med anticholinergicum eller beta-3-agonist, dog skal denne behandling undlades ved mistanke om blæretømning problemer. Ved store natlige vandladninger (over 1/3 af døgndiuresen) uden blæretømningsbesvær skal aftens væskeindtagelse nedsættes, man skal tilbyde diuretiske behandling om formiddagen/eftermiddagen samt støtte strømper. Hvis dette ikke har effekt, kan desmopressin forsøges (ej hos hjertesvigt patienter eller ældre end 80 år gammel).
Indikation for elektiv henvisning
- LUTS + makroskopisk hæmaturi eller mikroskopisk hæmaturi hos mænd over 60 år henvises i hæmaturi kræftpakke.
- LUTS + forhøjet PSA eller suspekt rektalexploration: Henvisning på mistanke om prostatakræft.
- Recidiverende urinvejsinfektion på trods af gode vaner: henvises til urologisk udredning med evt. cystoskopi og CT-urografi. Skal bemærkes, at positiv d+r uden UVI-symptomer er aldrig anledning til urologisk udredning.
- Utilstrækkelig effekt af medicinsk behandling eller tegn på udtalt blæretømningsbesvær herunder hvis der efter retention er lagt kateter, og hvis se-kreatinin er forhøjet uden anden grund. Både infektion og kateteranlæggelse kan medføre forhøjet PSA, som bør gentages efter 3-6 mdr.
Akut indlæggelse
- Indiceret ved mistanke om urosepsis.
Henvisningen bør indeholde anamnese, resultat af Dan-PSS og VVS, objektiv undersøgelse med obligatorisk rektalexploration, PSA (hvis nødvendig), se-kreatinin og urinundersøgelsesresultater. Oplysning om der er forsøgt medicinsk behandling og hvad der er sagt til patienten.
Henvisning til urologisk afdeling via CVI eller til praktiserende speciallæge i urologi.
Forløb på hospital
Hæmaturi-kræftpakkeforløb eller prostatakræft-forløb med eller uden pakke ved pågældende henvisningsårsag. Ved formodet benign årsag til vandladningsforstyrrelse, herunder også kateterbærer grundet retention tilbydes patienten undersøgelse af årsagen til LUTS med mulighed for at dette foregår på privathospital/-klinik grundet ventetidsgaranti. Ved behov for at gentage laboratorieprøver (PSA, se-kreatinin, urin us.) og præoperative prøver mht. anæstesi skal disse tages af sekundærsektoren.
Undersøgelserne kan føre til:
- Ingen behandling andet end information.
- Medicinsk behandling, evt. i kombination:
• Alfa-blokker (førstevalg ved blæretømningsbesvær)
• 5-alfa-reduktasehæmmer (prostata skal være større end 40-50 ml)
• Tadalafil 5-10 mg dgl
• Anticholinergicum eller Beta-3-agonist (ved blærefyldningsbesvær)
• Desmopressin (ved natlig polyuri uden anden diagnose) - Afløbsfremmende indgreb:
• TUMT (varmebehandling)
• TURP (laser- eller traditionel bipolær resektion)
• Freyer operation (transvesikal prostatektomi)
• Anden kirurgi på urethrastriktur
• Kateter, permanent transurethralt eller suprapubisk
• RIK, som pt. administrerer efter oplæring
Forløb i kontrolfasen
Patienten med benign årsag til LUTS kan efter ovenstående blive afsluttet til egen læge til fortsat
medicinsk behandling til fortsat kateterbehandling eller kan genhenvises ved symptomforværring.
DSAMs væske-og vandladningsskema
Dan-PSS skema
Lægehåndbogen om LUTS
DSAM-vejledning
Sundhedsstyrelsen: Medicinsk behandling af vandladningsproblemer hos mænd
Basislisten om prostatahyperplasi
Basislisten om overaktiv blæresyndrom
Godkendt i Sundhedsfagligt råd for urologi.
Overlæge i urologi Herlev/Gentofte Hospital Albert Arch
Praksiskonsulent Siv Hesse Jacobsen.
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.