Skoliose

Incidensen i Norden af adolescent idiopatisk skoliose med Cobbs vinkel på 10 grader er 2% og for vinkler større end 25 grader 0,3 %. 
Der er for vinkler på 20 grader en kønsfordeling på drenge/piger på 1:5 og for vinkler på 30 grader 1:10. 
0,3 % af en fødselsårgang skal behandles svarende til 240 nye behandlinger pr. år. i Danmark.

Forløb i almen praksis

Undersøgelse for skoliose bør foretages i præpuberteten. For piger i 11 og 12 års alder og for drenge 12 og 13 års alder. 
Der er en betydelig risiko for progression afhængigt af modenhed og skoliosevinkel ved sygdomsdebut. 
For piger har menstruationstidspunkt ligeledes er stor betydning. 
Undersøgelse består i en foroverbøjningstest (Adams forward bending test), hvor en evt. torsionsprominens observeres. 
Undersøgelsen kan eventuelt udføres siddende for at udelukke indflydelse af en anisomeli. Hvis der observeres torsionsprominens henvises til speciallæge i ortopædisk kirurgi på en af de afdelinger, der beskæftiger sig med skoliosebehandling (NOH, RH og HVH).  

Henvisning til røntgen bør ikke foretages inden henvisningen til specialafdeling.

Forløb i specialist regi

Der indledes med klinisk undersøgelse (skulderstand, scapula, flankevinkler, bækkenstand, balance, akser, torsions prominens, bøjelighed, hudforandringer og neurologisk undersøgelse) og evt. røntgen undersøgelse.

Røntgenundersøgelser
Det optimale patientforløb bør, af strålehygiejniske hensyn, omfatte klinisk rygundersøgelse foretaget af speciallæge i ortopædkirurgi før henvisning til røntgenundersøgelse.

Henvisning 
Henvisningen bør indeholde flg. oplysninger:

1. Relevant klinisk oplæg
2. Resultat af objektiv rygundersøgelse 
3. Primærlidelse med kendt association til skoliose
4. Information om evt. tidligere relevante billeddiagnostiske undersøgelser
5. Ved fertile piger oplysning om evt. menarche og graviditet
6. Hvis der er taget rtg, bør det fremgå af henvisningen, hvor rtg optagelserne er foretaget så afdelingen kan hente dem

Patienterne henvises via CVI til ortopædkirurgisk afd. på et af de hospitaler der varetager funktionen: NOH, RH og HVH.
Herefter sammenholdes alder, risiko for progression, klinisk undersøgelse og røntgen fund. 

Der lægges herefter en observations eller behandlings strategi:

• Kurver på mindre end 25 grader uden progression: Følges.
• Kurver på 25 grader eller mere eller kurver på 20 grader eller mere med dokumenteret progression på 5 grader eller mere og Risser grad 2 eller mindre: Behandles med korset (Providence natkorset eller Bostonkorset).
• Kurver der forventes at nå mellem 40-50 grader når patienten er udvokset: Indstilles til operation.
• Kurver på 40-50 grader: Indstilles direkte til operation.

Korset tilvænning foregår ambulant eller under få dages indlæggelse.

Forløb i kontrolfasen

Patienterne følges klinisk og radiologisk afhængig af risiko for progression. 
Kontrollerne varierer gennem forløbet. 
Kontrollen ophører, når barnet er udvokset, sv. til ca. 2-3 år efter menstruations tidspunkt eller til bækkenkammen er fuldt anlagt (Risser 4). 
Ved korsetbehandling er den forventede kurve ved behandlingens afslutning den samme som ved indledning af behandlingen. Ved ikke opererede kurver hos den udvoksede patient på over 50 grader må der forventes en progression på 1 grad pr. år. Ikke opererede kurver der er 80 grader eller mere når patienten er udvokset er associeret med dyspnoe, cor pulmonale og tidlig død sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

Lægehåndbogen

Godkendt i SFR for pædiatri og SFR for ortopædkirurgi

Overlæge Søren Bødtker HvH, overlæge, Martin Gehrchen RH og professor Benny Dahl RH.
Praksiskonsulent Claus Nyholm Jensen og praksiskoordinator Henrik Nathansen NOH.

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.