Hypertension og præeklampsi hos gravide

I Danmark ses hypertensive tilstande i 6-7 % af alle graviditeter. Tilstandene kan føre til multiorgan sygdom og livstruende tilstande som eklampsi, intrakraniel blødning og HELLP (HELLP: (hæmolyse, H), (elevated liver enzymes, EL), og (low platelets, LP)) og kan være ledsaget af intrauterin væksthæmning hos fosteret. HELLP er en atypisk form for præeklampsi og indebærer risiko for alvorlige komplikationer hos fosteret og moderen. 

Se lægemiddelhåndbogen: ”Præeklampsi og eklampsi” samt ”HELLP”. 

Tidlig diagnose er afgørende for at forhindre komplikationer. HELLP og eklampsi kan også forekomme uden forudgående hypertension, hvorfor fokus på symptomer som hovedpine, øvre abdominal smerter eller almen sygdomsfølelse er væsentlig. 

Risikoen for præeklampsi er størst hos førstegangsfødende og der er betydelig gentagelsesrisiko i kommende graviditeter, samt øget risiko for at udvikle hypertension og hjertekarsygdom 

Definitioner

• Hypertension: 
  Systolisk BT ≥ 140 mmHg og/eller diastolisk BT ≥ 90 mmHg (ved mindst 3 målinger i hvile i klinikken).
  
  
• Proteinuri:
  Urinstix ≥ 1+, spoturin albumin/kreatinin ratio ≥ 30 mg/mmol eller døgnurin ≥ 0,3 g/24 timer.
  
  
• Kronisk/essentiel hypertension (0,5-1%): 
  Hypertension forud for graviditeten eller diagnosticeret før gestationsuge 20+0.
  
  
• Gestationel hypertension (3%):
  Hypertension uden proteinuri opstået efter gestationsuge 20+0. 
• Præeklampsi (3%):
  Gestationel hypertension med proteinuri ELLER organpåvirkning herunder utero-placental dysfunktion. 
  
  
• Præeklampsi ”overbygget” på kronisk/essentiel hypertension:
  Proteinuri hos en kvinde med essentiel hypertension.
  
  

Forløb i almen praksis

Kvinder i antihypertensiv behandling som planlægger graviditet eller er gravide skiftes til Methyldopa, Nifedipin depotpræparat eller Labetalol.

Kvinder med essentiel hypertension, ægdonation eller tidligere svær præeklampsi skal visiteres til tidlig samtale i svangreambulatoriet mhp på information og evt start af profylaktisk magnylbehandling inden 16. gestationsuge. 

Kvinder med essentiel hypertension, ægdonation eller tidligere svær præeklampsi kan via egen læge startes i behandling med tbl. Magnyl® 150 mg dagligt (indtages helst aften/nat) fra uge 12.

Ved hypertension i graviditeten: Anamnese med fokus på symptomer (specielt frontal hovedpine, smerter i øvre abdomen, almen sygdomsfornemmelse), paritet, gestationsalder, og fosterbevægelser. Objektiv undersøgelse: BT måling x 3 i hvile, urinundersøgelse for proteinuri og fosterhjertelyd.

Ved hypertension, proteinuri, symptomer på præeklampsi eller mistanke om HELLP henvises til obstetrisk specialafdeling.

Forløb på specialafdeling

BT, undersøgelse for proteinuri, blodprøver, CTG, tilvækstscanninger, og eventuelt indlæggelse eller ambulante kontroller. Evt. optimering af BT behandling.
Ved præeklampsi eller gestationel hypertension anbefales igangsættelse ved 37-38 uger, ved essentiel hypertension ved terminen. 

Forløb i kontrolfasen

Specialafdelingen har ansvaret for at fastlægge et kontrolprogram, som vil være individuelt afhængigt af sværhedsgraden. Kontrol af BT og urin vil typisk foregå mindst 1-2 gange ugentligt og ofte i samarbejde med almen praksis eller – hvis muligt - ved telemedicin. 

Opfølgning efter fødslen af kvinder med præeklampsi, proteinuri, eller vedvarende hypertension vil foregå i almen praksis eller nefrologisk/medicinsk regi, specificeret i epikrisen i henhold til lokale retningslinjer.

Kvinder med svær præeklampsi som har krævet forløsning før GA 34 uger tilbydes normalt en opfølgende samtale og evt. trombofiliudredning på specialafdelingen.

Kvinder, der har haft præeklampsi har øget risiko for senere udvikling af hypertension, hvorfor der anbefales opfølgning hos egen læge - fx i form af kontrol af BT én gang årligt.

Lægehåndbogen ”Præeklampsi og eklampsi” og ”HELLP”

Hypertension og præeklampsi, Sandbjerg guideline
  
Godkendt i SFR for gynækologi og obstetrik
Praksiskonsulenterne Morten Lund NOH, Lotte Cajus Pedersen HGH, Mette Hvidtved Andersen AHH og Signe Vindfeld RH.

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.