Præeklampsi og eklampsi

Diagnose

Diagnostiske kriterier^1,2

• Forhøjet blodtryk

  • Blodtryk på ≥ 90 mmHg diastolisk og/eller ≥ 140 mmHg systolisk ved mindst to målinger i hvile med mindst 4 timers interval (> 20. svangerskabsuge)

  • Påvist under graviditet efter uge 20, under fødsel eller i de nærmeste dage efter fødslen og forsvinder igen inden 6 uger postpartum

• Samtidig påvisning af proteinuri

  • I praksis: albuminstix ≥ 2+

  • Albumin/kreatinin-ratio på ≥200 mg/g

• Eller i mangel af proteinuri: Nytilkommen hypertension med én af følgende nytilkomne tilstande:

  • Trombocytopeni: Mindre end 100 x10⁹ /l

  • Nyrepåvirkning: Serumkreatinin > 1.1 mg/dL sv t.>100 mmol/l

  • Leverpåvirkning: levertransaminaser (ALAT) forhøjet x 2

  • Lungeødem

  • Subjektive symptomer

    • Svær hovedpine eller synsforstyrrelser

    • Almen utilpashed

  • Placentainsufficiens: Foster væksthæmmet

• Præeklampsi med tegn på svær sygdom

  • HELLP-syndrom eller

  • Præeklampsi med min. ét nyopstået tegn på svær sygdom

    • Svær hypertension: BT ≥ 160 systolisk og/eller ≥ 110 diastolisk

    • Trombocytter < 100 x 109/l

    • Kreatinin ≥ 100 mmol/l

    • ALAT ≥ 2 x øvre referenceinterval for GA

    • DIC

    • Hæmolyse (haptoglobin <0,3 g/l)

    • Lungeødem

    • Svære neurologiske manifestationer:

      • Eklampsi, bevidsthedspåvirkning, blindhed, stroke, klonus, svær hovedpine eller persisterende flimmerskotom

  • HELLP-syndrom

    • Smerter i øvre abdomen, især under højre kurvatur, almen sygdomsfølelse

    • Ofte ledsaget af hypertension og proteinuri - men ikke obligat

    • Påvirket biokemi

      • H = Hemolysis

      • EL = Elevated Liver enzymes

      • LP = Low Platelets

Inddeling

• Præeklampsi har tidligere været inddelt i en mild eller svær form alt efter blodtrykforhøjelsen, graden af proteinuri og forekomst af subjektive symptomer. Da præeklampsi uafhængigt af initial sværhedsgrad indebærer en risiko for akut, alvorlig forværring, er denne inddeling fundet uhensigtsmæssig – og man taler i stedet om præeklampsi med og uden tegn på svær sygdom

• 10-20 % af gravide med præeklampsi med svær sygdom udvikler HELLP-syndrom (Hemolysis, Elevated Liver enzymes, Low Plateletes)

Sygehistorie

• Ved diagnosetidspunktet

  • Udvikles per definition efter 20 gestationsuger med stigende hyppighed hen mod terminen

  • Nogle kvinder er asymptomatiske på det tidspunkt, hvor der påvises hypertension og proteinuri. Andre kan have symptomer/tegn på alvorlig præeklampsi

  • Præeklampsi kan give symptomer fra de fleste af kroppens organer

• Symptomer

  • De mest almindelige symptomer er hovedpine (frontal), synsforstyrrelser, trykken for brystet, kvalme/opkastninger eller mavesmerter samt ødemer med markant vægtstigning og sparsomme diureser

  • Synsforstyrrelser er rapporteret hos 20 % af kvinder med præeklampsi og hos 50 % af kvinder med eklampsi

  • Ødemer indgår ikke i diagnosekriterierne, idet 9 ud af 10 kvinder mod slutningen af graviditeten udvikler ødemer

HELLP-syndrom

• 4-14 % af kvinderne med præeklampsi præsenterer sig med HELLP-syndrom

• HELLP-syndrom kan debutere uden samtidig hypertension og proteinuri

• Kendetegnes ved smerter i epigastriet eller under højre kurvatur, af og til ledsaget af kvalme og opkastninger

• Alvorlig sygdom forekommer hos en stor andel af disse kvinder

Truende eklampsi

• Kendetegnes ved hovedpine, indre uro, mavesmerter, synsforstyrrelser, irritabilitet og sløret sensorium

Eklampsi

• Kramper uden anden kendt årsag i sidste del af svangerskabet eller de første dage efter fødslen betegnes eklampsi

• Tilstanden er sjælden og forekommer hos 1 ud af 65 af de kvinder, som har præeklampsi

• Kan være første tegn på præeklampsi

• Op til 34 % af krampeanfaldene forekommer før fødslen (Nordisk Eklampsi studium), de fleste tilfælde optræder under eller kort efter fødslen. Kun ca. 16 % forekommer mere end 48 timer efter fødslen

Kliniske fund

• Forhøjet blodtryk ≥ 140/90 mmHg ved to målinger

• Følgende kan være tegn på udvikling af præeklampsi

  • Hurtig vægtstigning (ødemer/væskeophobning)

  • Vækstretardering hos fosteret

  • Øvrige subjektive symptomer (se nedenfor)

Præeklampsi med tegn på svær sygdom

• Et eller flere af følgende fund

  • Blodtryk ≥ 160/110 mmHg - én måling er tilstrækkeligt

  • Proteinuri med mindst 2+ på stix

  • Hovedpine eller andre cerebrale eller visuelle forstyrrelser

  • Smerter i øvre abdomen eller epigastriet 

  • Tegn på HELLP syndrom

  • Trombocytter < 100 x 10⁹/l

• Cortikal blindhed (blindhed med intakt pupilreaktion)

Supplerende undersøgelser i almen praksis 

Urin

• Proteinuri

  • Proteinuri med mindst 2+ på stix

Blodprøver

• Ved mistanke om præeklampsi tages blodprøver på hospitalet: Hgb, trombocytter, kreatinin, faktor II+VII+X, ALAT/ASAT     

• Ved præeklampsi med tegn på svær sygdom eller HELLP tages yderligere haptoglobin, LDH, albumin, basisk phosphatase, APTT, antithrombin, fibrinogen, D-dimer og amylase (akut pancreatit kan ses)

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus   

• Doppler ultralyd

  • Øget modstand i a.uterina fra tidlig graviditet har en vis prædiktiv værdi i forhold til senere udvikling af præeklampsi

Ved påvist præeklampsi

• Kontrol af blodprøver udføres med interval afhængig af sværhedsgraden af præeklampsi

• Proteinuri

  • Hvis signifikant proteinuri er påvist én gang under graviditeten, er der ikke indikation for at gentage undersøgelsen, med mindre kvinden har kendt nyresygdom eller diabetes

  Kontrol af fosteret

  • Tilvækst og velbefindende kontrolleres vha. ultralyd med vægtestimat og undersøgelse af flow i a.umbilicalis, a.cerebri media med interval bestemt af sværhedsgrad af præeklampsi og væksthæmning

  • Planlægning af forløsning afhænger af vurderingen af moderens og fosterets tilstand ud fra bl.a. tilvækst- og flowmålinger, idet mors liv har højeste prioritet

Differentialdiagnoser

• Gestationel hypertension 

  • Hypertension opstået under graviditeten, der ikke opfylder kriterierne for præeklampsi

  • Oftest hos førstegangsfødende

  • Mindst 25% progredierer til præeklampsi

• Essentiel hypertension

  • Hypertension før graviditeten eller før 20 uger, som persisterer ud over 12 uger efter fødslen

  • Behøver ikke altid være erkendt forud for graviditeten, da mange aldrig tidligere har fået målt BT

• Kronisk glomerulonefritis

  • Kronisk proteinuri, nefritsediment, hæmaturi, hypertension, varierende nyrefunktion er typisk

• Epilepsi

  • Er en differentialdiagnose til eklampsi, ligesom andre årsager til krampeanfald

Behandling^3,1

Behandlingsmål

• Forhindre maternelle eller føtale komplikationer. Mors liv har højeste prioritet

Generelt om behandlingen

• Den ultimative behandling af præeklampsi er, at kvinden føder 

• Kvinder med præeklampsi uden tegn på svær sygdom kan monitoreres ambulant med hyppige kontroller

• Ved præeklampsi med tegn på svær sygdom bør kvinden være indlagt

• Ved truende eklampsi, eklampsi eller HELLP-syndrom vil forløsning almindeligvis være indiceret, så snart kvinden er stabiliseret

Håndtering i almen praksis

• Henvisning akut til fødeafdeling ved mindst et af følgende

  • BT >140/90 ledsaget af proteinuri ≥ 2+ og/eller subjektive symptomer på præeklampsi

  • BT >150/100 uanset symptomer

  • Svære subjektive symptomer på præeklampsi uafhængigt af BT

  • Mistanke om HELLP-syndrom (smerter øvre abdomen og almen utilpashed uafhængig af blodtryksforhøjelse og proteinuri) 

• Henvisning til fødeafdeling inden for de næste dage ved 

  • Blodtryk 140-149/90-99 uden proteinuri eller subjektive symptomer

Råd til patienten

• Der findes ingen kendte tiltag, som kan forhindre præeklampsi 

• Ved præeklampsi anbefales sygemelding

• Opfordres til at henvende sig på fødeafdelingen ved tegn på forværring

Medicinsk behandling

Sygehusbehandling

• Ved vedvarende BT > 140 mmHg systolisk og/eller > 90 mmHg diastolisk, er behandling indiceret

  • Labetalol, nifedipin og methyldopa  er ligeværdige antihypertensiva ved præeklampsi

  • Præparaterne kan kombineres ved behov

  • Ved akut behov for BT-sænkning kan gives nifedipin (10 mg) p.o. og/eller labetalol i.v.

• Behandlingsmål

  • Standse blodtryksstigning og foretage en langsom reduktion af blodtrykket til target systolisk BT 135 mmHg og diastolisk BT mellem 85 mmHg 

  • Blodtrykket skal sænkes gradvist for at undgå hypotension og sikre sufficient blodtilførsel til barnet

Forebyggelse af kramper

• Magnesiumsulfat

  • Anvendes for at forhindre krampeanfald hos gravide med præeklampsi med tegn på svær sygdom samt til behandling af eklampsi

  • Det antages, at kramper ved eklampsi skyldes lokal cerebral iskæmi på grund af kraftig cerebral vasospasme og ødem

  • Magnesium reducerer den cerebrale vasokonstriktion og iskæmi bedre end f.eks. calciumblokkere

Andre medicinske behandlinger

• Ved indikation for forløsning før uge 34 anbefales behandling med binyrebarkhormon for at fremme lungemodning hos barnet

Anden behandling

• Gravide med præeklampsi anbefales at være sygemeldt

Indikationer for forløsning

• Føtale

  • Alvorlig intrauterin væksthæmning, abnorme flow eller tegn på abruptio

  • CTG-forandringer, der tyder på truende intrauterin hypoksi

• Maternelle

  • Svangerskabsvarighed ≥ 37-38 uger

  • Trombocytter under 100 x 10⁹/l   

  • Påvirket leverfunktion

  • Påvirket nyrefunktion

  • Tegn på abruptio placentae

  • Vedvarende kraftig hovedpine eller synsforstyrrelser

  • Vedvarende kraftige epigastrielle smerter, kvalme eller opkastninger

  • HELLP-syndrom

  • Eklampsi

Forløsning

• Forløsning er altid en afvejning mellem risikoen for moderen og for barnet, hvor risikoen for kvinden altid vil veje tungest

• Ved præeklampsi med tegn på svær sygdom kan det blive nødvendigt at afslutte svangerskabet før 34 uger

  • Ved forløsning før 34 uger gives om muligt forbehandling med betamethason 12 mg x 2 i.m. med 24 timers interval

• Hvis tilstanden er stabil, og gestationsalderen og barnets tilstand tillader det, er vaginal fødsel at foretrække frem for fødsel ved kejsersnit

• Under fødslen er sigtet med behandlingen at kontrollere blodtrykket og at forhindre kramper

  • Magnesiumsulfat er det foretrukne præparat til forebyggelse af kramper

  • Antihypertensiva i hht. ovenstående

  • Epiduralblokade som smertelindring kan modvirke smerteudløst blodtryksstigning

• Hvis forløsning ved sectio er indiceret anvendes om muligt regional anæstesi

  • Regional anæstesi er kontraindiceret ved intravaskulær koagulation, fibrinolyse og lave trombocytter, hvor generel anæstesi må anvendes

Kirurgi

• Forløsning ved sectio er indiceret, hvis forløsning findes indiceret ved

  • efter eklamptisk anfald

  • præeklampsi med tegn på svær sygdom ved lav gestationsalder, hvor igangsættelse af fødsel ikke er mulig

  • ved væksthæmmet foster med flowpåvirkning, hvor fosteret ikke har ressourcer til at gennemgå en vaginal fødsel 

Forebyggende behandling

• Behandling med acetylsalicylsyre kan reducere risiko for udvikling af præeklampsi hos gravide med særlig risiko for at udvikle dette - se nedenfor. Der findes i øvrigt ingen kendte tiltag, som kan forhindre præeklampsi

• Sygemelding og hvile har muligvis en gavnlig effekt på BT, der stiger hurtigt i graviditeten

• Magnesiumsulfat

  • Anvendes ved præeklampsi med tegn på svær sygdom for at forebygge eklampsi

  • Anvendes efter eklamptisk anfald for at forebygge yderligere anfald

• Calciumtilskud

  • Ikke grundlag for generel anbefaling

  • Anbefales til kvinder med lavt calciumindtag (<600 mg dagligt)

  • Den optimale dosering er fortsat uafklaret

  • Anbefalet dosis fra Sundhedsstyrelsen er 500 mg dagligt, mens de fleste studier tester effekten af ≥ 1000 mg dagligt

Acetylsalicylsyre (ASA) mod præeklampsi⁴

• Det er vist, at behandling med acetylsalicylsyre 150 mg dagligt fra tidligt i graviditeten kan reducere risiko for udvikling af præeklampsi før uge 34 hos kvinder med øget risiko for præeklampsi baseret på BT, a.uterina flow og PAPP-A ved nakkefoldskanningen

• Effekten synes at være bedst, hvis acetylsalicylsyre tages ved sengetid 

• Tbl. acetylsalicylsyre 150 mg dgl. til natten anbefales opstartet tidligt i graviditeten; evt. i forbindelse med første svangrekontrol hos e.l. og inden 16. graviditetsuge med seponering ved gestationsalder 37+0 til følgende risikogrupper

• Kvinder med 1 af følgende højrisikofaktorer anbefales profylakse med ASA

  • Tidligere svær eller tidligt indsættende præeklampsi (GA<34)

  • Kronisk hypertension

  • Prægestationel diabetes mellitus

  • Systemisk lupus erythematosus (SLE) (ASA opstartes fra erkendt graviditet)

  • Kronisk nyresygdom

  • Graviditet efter ægdonation

• Hos kvinder med 2 eller flere af nedenstående moderate risikofaktorer kan profylakse med ASA overvejes

  • Tidligere præeklampsi uden tegn på svær sygdom

  • BMI ≥30

  • Flerfoldsgraviditet

  • Nulliparitet

  • Høj maternel alder ≥40 år

  • Mere end 10 år siden sidste fødsel

• Såfremt der ikke er opstartet ASA-behandling før 16. uge, kan en vis effekt alligevel forventes, hvorfor man kan overveje at opstarte indtil GA 20

Forebyggelse af senere kardiovaskulær sygdom hos mor

• Risikoen for efterfølgende kardiovaskulær sygdom er højere efter præeklampsi⁵

• Kvinder, der har haft præeklampsi, bør få kontrolleret blodtryk og vægt 6 måneder efter fødslen og bør kraftigt opfordres til en sund livsstil

Henvisning

• Akut til fødeafdeling ved mindst et af følgende

  • BT >140/90 ledsaget af proteinuri ≥ 2+ og/eller subjektive symptomer på præeklampsi

  • BT >150/100 uanset symptomer

  • Svære subjektive symptomer på præeklampsi uafhængigt af BT

  • Mistanke om HELLP-syndrom (smerter øvre abdomen og almen utilpashed uafhængig af blodtryksforhøjelse og proteinuri)

• Til fødeafdeling inden for de næste dage ved

  • Blodtryk 140-149/90-99 uden proteinuri eller subjektive symptomer

• Ved truende eklampsi

  • Kvinden indlægges straks

Opfølgning

Plan

• Gravide, som udvikler hypertension, skal kontrolleres hyppigt afhængigt af sværhedsgraden, men mindst 1-2 gange om ugen

• Hvile, aflastning og sygemelding

• Ved BT ≥ 140/90 mmHg ved 2 målinger eller ved udvikling af proteinuri skal patienten henvises til specialafdeling

Præeklampsiovervågning på hospital

• Blodtrykskontrol 1-3 gange dagligt

• CTG - hyppighed afhænger af tilstandens sværhedsgrad og barnets tilstand 

• Ultralydsundersøgelse med vægtestimering hver 14. dag

• Ultralydskanning med undersøgelse af flow i arteria umbilicalis og arteria cerebri media – hyppighed afhænger af sværhedsgrad

• Ved smerter i øvre del af abdomen

  • Udvidede præeklampsiprøver mhp. undersøgelse for HELLP-syndrom: Hgb, trombocytter, leverenzymer, basisk phosphatase, evt. bilirubin, albumin, kreatinin, haptoglobin, LDH, AT-III, fibrinogen, D-dimer og amylase

• Urinprøver ved alvorlig præeklampsi: Albumin-creatinin ratio - evt. timediureser ved påvirket nyrefunktion

Kontrol efter forløsning

• På grund af risiko for eklamptiske anfald, bør mødre med præeklampsi jævnligt have tilsyn af jordemoder eller sygeplejerske de første par døgn efter fødslen, også om natten

Kontroller efter udskrivelse

• BT-kontrol hos egen læge afhængigt af BT ved udskrivelse fra hospitalet

• Risikoen for kardiovaskulær sygdom bør vurderes 3-6 måneder efter fødslen - tjek vanlige kardiovaskulære risikofaktorer

• Kvinder, der har udviklet præeklampsi, bør opfordres til at spise sund kost og dyrke regelmæssig motion

• Ved tidlig præeklampsi med tegn på svær sygdom før graviditetsuge 34+0 henvises til trombofiliudredning 3 måneder efter fødslen

Antihypertensiv behandling efter fødsel

• Antihypertensiv behandling fortsættes umiddelbart uændret efter fødslen

• Udtrapning af antihypertensiva bør som udgangspunkt tidligst påbegyndes på 7. dagen (dog afhængig af den kliniske situation), når BT ligger stabilt < 135/85 mmHg og pt. er velbefindende

• Ved de novo hypertension (BT > 140/90 mmHg) postpartum opstartes antihypertensiva

• Ved behov for længerevarende behandling med antihypertensiva fx ved kronisk hypertension, kan førstevalg fx være ACE-hæmmere tabl. Enalapril eller Captopril (der er godkendt ved amning), der kan startes, når kreatinin er stabil

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Sygdomsforløbet under graviditeten er vanskeligt at forudsige, og tilstanden kan forværres hurtigt 

• Blodtrykket normaliseres ofte i løbet af det/de første døgn efter fødslen, men det kan være forhøjet længere, især ved forudgående svær sygdom

  • Hvis præeklampsi varer ud over 3-5 dage efter fødslen, kan det skyldes kronisk hypertension

  • Vedvarende forhøjet blodtryk 12 uger efter fødslen defineres som essentiel hypertension

Komplikationer

Maternelle komplikationer

• HELLP og dissemineret intravaskulær koagulation

• Eklampsi

• Abruptio placentae

• Lungeødem og aspiration

• Akut nyresvigt

• Kronisk nyresvigt 

• Leversvigt eller -blødning

• Cortikal blindhed

• Kardiovaskulær komplikation 

• Blødning efter fødslen 

• Død

Neonatale komplikationer

• Præterm fødsel

• Væksthæmning af fosteret

  • Forekommer hos 10-25 %

  • Kan være debutsymptom

  • Ledsager ofte præeklampsi, som udvikles tidligt i graviditeten

• Hypoksisk, neurologisk skade

  • Forekommer hos under 1 %, men er hyppigere end hos børn født af mødre, der ikke har præeklampsi

• Perinatal død

  • Forekommer hos 1-2 %

Prognose

• Præeklampsi i senere graviditeter

  • Gentagelsesrisiko for præeklampsi i efterfølgende graviditet er 10-40%; størst risiko ved tidlig debut og svær sygdom

  • Forløb i efterfølgende graviditeter vil oftest være mildere og debutere senere

• Dødelighed

  • Kvinder, som ikke får nogen form for opfølgning og behandling i graviditeten, har syv gange højere risiko for at dø af komplikationer til præeklampsi/eklampsi sammenlignet med kvinder, der følger svangrekontrollerne

  • Varierer meget i et globalt perspektiv og er lavest i lande med en god svangreomsorg. Der er påvist maternel død ved eklampsi fra 1-30 %, og perinatal mortalitet på 13-30 % 

  • Der har ikke i Danmark været maternelle dødsfald pga præeklampsi/eklampsi i perioden 2011-2018. Data for perioden efter 2018 foreligger ikke endnu. 

• Kronisk hypertension

  • Ved præeklampsi, som starter før 30 uger og ved præeklampsi i flere svangerskaber, er der øget risiko for udvikling af kronisk hypertension senere i livet

• Tromboemboli

  • Kvinder, som har haft præeklampsi, har øget risiko for senere venøs tromboemboli, men den absolutte risiko er lav (0,12 %) om end 2,2 gange højere end blandt baggrundsbefolkningen

• Kardiovaskulær risiko senere i livet

  • Risikoen for tidlig kardiovaskulær sygdom senere i livet er forøget

  • Der anbefales kontrol af vægt og BT 6 måneder efter fødslen og en sund livsstil. Desuden årlig kontrol af BT og evt. lipidprofil

• Nyresygdom

  • Kvinder med præeklampsi har en 3 gange øget risiko for at udvikle nyresygdom

  • Hvis kvinden har født før termin, og hvis barnet havde lav fødselsvægt, er risikoen øget 5 gange

Baggrundsoplysninger 

Definition

• Præeklampsi er hypertension, BT ≥ 140/90 mmHg med debut efter 20 gestationsuger, ledsaget af proteinuri og/eller subjektive symptomer

• Præeklampsi er en multiorgansygdom, som kan afficere leveren, nyrerne, koagulationsmekanismen, CNS og andre organer

  • Kan være asymptomatisk, indtil den går over i en alvorlig fase med debut af cerebrale symptomer som synsforstyrrelser eller generaliserede kramper (eklampsi) eller symptomer på HELLP

  • Tidlig diagnose er afgørende for at forhindre komplikationer

• Præeklampsi kan føre til livstruende tilstande som eklampsi, intrakraniel blødning og HELLP-syndrom   

  • HELLP-syndrom 

    • Er kendetegnet ved hæmolyse, forhøjede leverenzymer og trombocytopeni (Hemolysis, Elevated Liver enzymes, Low Platelet count)

  • Intrakraniel blødning

    • Hypertensionen kan medføre intrakraniel blødning, kramper, parese og inkarceration. Derfor er antihypertensiv behandling vigtig

  • Eklampsi

    • Er toniske eller kloniske kramper med bevidstløshed hos en gravid, fødende eller barslende kvinde

Forekomst

• Prævalens

  • Gestationel hypertension diagnosticeret efter uge 20 ses i 5-7 % af alle graviditeter

  • Præeklampsi optræder hos 2-3 % af alle gravide 

  • Kronisk hypertension diagnosticeret før uge 20 eller før graviditeten ses i op til 2 % af alle graviditeter

• Paritet

  • Præeklampsi er 6-8 gange hyppigere hos første- end hos flergangsfødende

• Geografi

  • Der er etniske og geografiske forskelle i hyppigheden af præeklampsi fra 2-3 % op til 10 %

  • Forekomsten er højere blandt kvinder af afrikansk og asiatisk oprindelse sammenlignet med kaukasiere

  • I 2000 var andelen i Danmark 2,8 % (Dansk Medicinsk Fødselsregister)

  • På verdensplan er præeklampsi skyld i ca. 50.000 maternelle dødsfald om året

• Debut

  • De fleste tilfælde (70 %) opstår efter 37 uger, 10 % før 32 uger. Halvdelen af de kvinder, som dør, blev forløst til eller efter terminen (37+0)

• Konsekvenser for barnet

  • Præeklampsi er den hyppigste (25 %) årsag til for tidligt fødte børn (< 1500 g) 

• HELLP-syndromet  

  • Er sjældent, men hyppigere end eklampsi, idet ca. 1 ud af 22 kvinder med præeklampsi udvikler HELLP mod 1 ud af 65, der udvikler eklampsi

Eklampsi

• 4,1 pr. 10.000 i Danmark i 1998-2000

• Eklampsi optrådte hos ca. 34 % antepartum, 24 % under fødslen og 42 % efter fødslen i Danmark i 1998-2000

Ætiologi og patogenese

• Ingen definitiv årsag er påvist

• Sandsynligvis er årsagen multifaktoriel og er et resultat af mangelfuld placenta-implantation i første halvdel af graviditeten

• En lang række årsagsfaktorer er identificerede, såsom oxidativt stress, inflammation, cirkulatorisk maladaption samt humorale, minerale og metaboliske abnormaliteter

  • Cirkulerende antiangiogene faktorer har vundet speciel opmærksomhed

  • Kombinationen af svag stigning i PlGF (Placenta growth factor) og høj stigning i sFlt-1 (fms-like tyrosine kinase) fra første til andet trimester i svangerskabet er tæt associeret med svangerskabsforgiftning før 37 uger

  • PlGF og sFlt-1 er proteiner, som produceres i moderkagen. PlGF er en forudsætning for opretholdelse af moderkagens funktion. sFlt-1 er et biprodukt af syntesen, som er væsentlig i kardannelsen, men sFlt-1 antages at have negativ effekt. sFlt-1 fører til endothelcelledysfunktion. Endothelcelledysfunktion fører til lækage mellem celler og dermed også øget karpermeabilitet, som man ser det ved præeklampsi

Patofysiologi ved præeklampsi 

• Udviklingen af præeklampsi kan betragtes som en totrinsproces

  • Trin 1

    • Overfladisk trofoblastinvasion ligger til grund for den placentære iskæmi/hypoksi

    • Abnorm ekspression af membranproteiner på de invaderende trofoblaster, øget angreb fra maternelle immunkompetente celler eller en kombination af begge er rapporteret

  • Trin 2

    • Den utilstrækkelige blodforsyning til placenta forårsager frigørelse af "toksiske" faktorer til den maternelle cirkulation med aktivering af karendothel og hermed inflammatorisk respons. Senere følger det kliniske syndrom med de velkendte præeklampsi symptomer

• Forbindelsen mellem den placentære sygdom og det maternelle syndrom antages at være øget oxidativt stress og/eller en forøget inflammatorisk respons

  • Om den gravide kvinde reagerer på signalerne fra placenta med at udvikle præeklampsi, synes i høj grad at være genetisk betinget

  • I det humane genom tyder genkoblingssøgning på, at et locus på kromosom nr. 2 er involveret

• Præeklampsi udvikler sig i et samspil mellem placenta og moderens krop

  • Immunologiske reaktioner synes at ligge til grund for placentasygdommen, mens kvindens disposition for præeklampsi ser ud til at hænge sammen med genetiske forhold

Disponerende faktorer

Graviditetsassocierede faktorer

• Kromosomforstyrrelser

• Mola hydatidosa (blæremola)

  • Diagnosen er særlig aktuel, hvis præeklampsi optræder før 20 gestationsuge

  • Hurtig vækst af uterus, hyperemesis, vaginalblødning og meget høje hCG-værdier er hyppige

• Hydrops føtalis

• Flerfoldsgraviditet (tvillinger RR 3)

• Oocyt donation eller donorinsemination

• Strukturelle medfødte føtale anomalier

Maternelle specifikke faktorer

• Alder under 20 år eller over 35 år (RR 2,0 ved alder > 40 år)

• Højere forekomst blandt gravide med mørk hud sammenlignet med hvide i USA

• Arv

  • Døtre til mødre, som har haft eklampsi (RR 3)

• Førstegangsgraviditet (RR 3)

• Tidligere præeklampsi

  • Præeklampsi før 34 uger i tidligere svangerskab (RR 8)

• Specifikke medicinske tilstande

  • Hypertension (RR 1,4), kronisk nyresygdom, diabetes mellitus (RR 3,5), gestationel diabetes, overvægt (RR 2,5), kollagensygdom - tilstande, som kan forårsage mikrovaskulær sygdom

  • Antifosfolipidantistoffer (RR 10)

• Høj Hgb

  • Stigende eller høj Hgb-værdi er et udtryk for hæmokoncentration, som et led i præeklampsi

• Antioxidantmangel

  • Disponerer for tilstanden 

Paternelle specifikke faktorer

• Førstegangs far

• Far til præeklamptisk graviditet med anden kvinde

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om?

• Ved ambulant behandling:

  • At hun bør henvende sig ved hurtig vægtstigning, svære ødemer og symptomer på alvorlig præeklampsi og truende eklampsi: hovedpine, synsforstyrrelser, nedsat syn, trykken for brystet, åndedrætsbesvær, smerter i øverste del af maven samt kvalme eller opkastninger

  • At hun bør henvende sig, hvis hun mærker mindre liv

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Information om præeklampsi

• Information om kejsersnit

• Fødselshjælp - assisteret vaginal forløsning

• Smertelindring under fødslen

Link til vejledninger

• Hypertension og præeklampsi. DSOG Obstetrisk guideline 2024

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb