Samarbejdsudvalget vedr. fysioterapi
Fysioterapi - Region Hovedstaden
Samarbejdsudvalget vedr. Fysioterapi er nedsat i henhold til overenskomst indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter. Udvalget består af i alt 8 medlemmer, hvoraf Regionsrådet udpeger 2 medlemmer, kommunerne udpeger 2 medlemmer, og Danske Fysioterapeuter udpeger 4 medlemmer.
Samarbejdsudvalget vejleder med hensyn til forståelse og praktisering af overenskomstens bestemmelser og behandler herunder klagesager og sager vedrørende praksisplanlægningen mm.
Samarbejdsudvalget vedr. Fysioterapi afholder møde mindst én gang årligt. I 2026 er der fastsat 3 møder.
Mødedatoerne for 2026 er:
27. februar 2026
22. maj 2026
30. oktober 2026
Sager og forhold, der ønskes optaget på dagsordenen, tilsendes sekretariatet for samarbejdsudvalget, Center for Sundhed, Enhed for Praksisadministration senest 4 uger inden mødet afholdes.
Forsendelsen skal ske via sikker mail.
Du kan finde information om samarbejdsudvalgets opgaver og møder i Forretningsorden for Samarbejdsudvalget vedr. Fysioterapi i Region Hovedstaden