Spring til indhold

Klager over gebyr for tolkebistand

Information fra Styrelsen for Patientklager omhandlende klager over gebyr for tolkebistand

Region Midtjylland har modtaget følgende artikel fra Styrelsen for Patientklager, omhandlende klager over gebyr for tolkebistand:

Tolkegebyr skal bero på konkret vurdering

17. december 2019

Læger kan ikke konsekvent afvise, at patienter bruger egen tolk. Det er konklusionen i en ny afgørelse om tolkegebyr ved lægebesøg
Den 1. juli 2018 trådte en ny bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven i kraft. Ifølge bekendtgørelsen skal patienter, der har boet i Danmark i mere end tre år og har behov for tolkebistand, betale et gebyr for tolkningen.
 
Det skal dog altid bero på en konkret vurdering om for eksempel en pårørende kan fungere som tolk. Det viser en ny afgørelse fra Styrelsen for Patientklager. Hvis lægen ikke har foretaget en vurdering af behovet for tolk, kan regionen ikke opkræve gebyr for tolkningen.

Datter var professionel tolk gennem 10 år
Af afgørelsen fremgår det, at en region skal træffe en ny afgørelse i en sag, hvor en patient blev opkrævet et tolkegebyr, fordi lægen havde rekvireret en professionel tolk til konsultationen.
 
”Det fremgår af bekendtgørelsen, at det er lægens ansvar at sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer. En lægeklinik kan ikke konsekvent afvise, at patienter bruger pårørende som tolke. Det skal altid bero på en konkret vurdering,” siger Søren Enggaard Stidsen, kontorchef for Jura og Rettigheder i Styrelsen for Patientklager, og uddyber:

”I den aktuelle sag har patientens datter arbejdet som professionel dansk-kinesisk tolk i ti år. Det blev der ikke taget stilling til i regionens afgørelse om at opkræve kvinden et tolkegebyr. Derfor skal regionen træffe en ny afgørelse i sagen.”

Pårørende må – måske – bruges som tolke
Afgørelsen betyder dermed, at de nye regler om tolkegebyr, ikke ændrer på, at en professionel tolk kan udelades, hvis dialogen med patienten kan sikres på anden betryggende måde.
 
Søren Enggaard Stidsen understreger, at der kan være gråzonetilfælde:
 
”Der kan være svære samtaler som for eksempel demensudredninger, hvor lægen vurderer, at en ægtefælle ikke har de fornødne kvalifikationer til at agere tolk, og derfor rekvirerer en professionel tolk. Det kan godt ske inden for rammerne af bekendtgørelsen. Det afgørende er, at lægen har taget stilling til det.”

55 sager
Styrelsen for Patientklager har siden den 1. juli 2018 behandlet 55 antal sager om tolkegebyrer. 18 af klagerne er dog blevet trukket tilbage, fordi patienten efterfølgende har fået attest på at være fritaget for gebyret.

Ifølge bekendtgørelsen kan der ikke opkræves gebyr, hvis patienten midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig eller oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber, når børn møder til behandling uden ledsagelse af forældre, når forældre har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling af et barn samt for personer fra det tyske mindretal, der har behov for tolkning i forhold til det tyske sprog.

OBS!

Praksisadministrationen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at hvis tillægsydelse 2161 skal honoreres i forbindelse med en konsultation eller aftalt specifik forebyggelsesindsats, skal der anvendes kvalificeret tolk som regionen har godkendt.

Det betyder, at tolken skal være rekvireret via Tolkdanmark APS, som regionen har indgået aftale med.

Se mere omkring brugen af tolke i Region Midtjylland via dette link: Brug af tolk

_____________________________________________________________

Charlotte Overvad Schmidt, Praksisadministrationen, Region Midtjylland