Pop-up funktion ved gentagen bestilling af HbA1c
Fra mandag den 2. september 2024 aktiveres der i hele Region Midtjylland en ny pop-up funktion i WebReq ved gentagen bestilling af Hb(B)-Hæmoglobin A1c (IFCC) (NPU27300) inden for 2 måneder.
Baggrund
Ændringen indføres på baggrund af Vælg Klogts anbefaling om, at "undgå at teste langtidsblodsukker (HbA1c) i forbindelse med opfølgning af kendt diabetes, hvis der foreligger et resultat inden for de seneste to måneder" (vaelgklogt.dk/anbefalinger/langtidsblodsukker). Denne anbefaling er i overensstemmelse med DSAMs vejledning for opfølgning af type 2 diabetes i almen praksis: Klinisk vejledning, type 2-diabetes
Hvilken betydning har ændringen?
Når HbA1c bestilles på en patient, der allerede har fået målt analysen inden for 2 måneder, vil der vises et pop-up vindue med dato og resultat for seneste analysesvar.
Hvis man alligevel ønsker at gentage analysen, skal indikationen for analysen angives. Det kan f.eks. være i forbindelse med diagnostisk udredning eller et tidligere mislykket analysesvar.
Yderligere information
Oplysninger om analysen kan findes på www.analysefortegnelsen.dk
Analysetekniske spørgsmål kan rettes til:
Overlæge Jurgita Janukoyté, Hospitalsenhed Midt, jurgjanu@rm.dk, tlf. 7844 3412
Overlæge Else Marie Vestergaard, Regionshospitalet Horsens, elvest@rm.dk, tlf. 5126 6076
Overlæge Rie McGrail, Regionshospitalet Gødstrup, riechris@rm.dk, tlf. 29104770
Afdelingslæge Agnes Bech, Regionshospitalet Randers, agnzio@rm.dk, tlf. 7842 2305
Afdelingslæge Anne Winther Larsen, Aarhus Universitetshospital, anlarsen@rm.dk, tlf. 2960 7582
____________________________________________________________
Afdelingsledelser på Blodprøver og Biokemi i Region Midtjylland