Spring til indhold

Anbefalet brug af ANA ved undersøgelse for bindevævssygdom

Orientering om anbefalet brug af ANA ved undersøgelse for bindevævssygdom

ANA er en screenings undersøgelse for tilstedeværelsen af antinukleære antistoffer. Hvis screeningsundersøgelsen er positiv, kan der suppleres med undersøgelse af specifikke antinukleære antistoffer og ANA-titer. ANA analysen har lav specificitet for bindevævslidelse, hvilket betyder at der er mange falsk positive.

Analyse for ANA skal IKKE anvendes som screeningstest for at vurdere træthed, feber, rygsmerter, eller andre smerter i bevægeapparatet uden øvrige kliniske manifestationer. Primær analyse for ANA er ikke indiceret, medmindre symptomer og klinik giver mistanke om ANA-associeret bindevævssygdom (herunder systemisk lupus erythematosus, sklerodermi, Sjögrens syndrom, polymyositis / dermatomyositis eller mixed connective tissue disease:

Analysen er således kun indiceret hvis ≥ 1 af flg. er tilstede:

  • Arthritis (nonerosiv, 2 eller flere led)
  • Serositis (symptomer på eks. pleuritis, pericarditis)
  • Lysoverfølsomhed
  • Proteinuri (persisterende)
  • Hæmatologisk påvirkning (hæm. anæmi, leuko-/ lymfopeni, tbc-peni)
  • Hudforandringer (SLE, scleroderma, dermatomyositis or vasculitis)
  • Raynaud’s fænomen (nylig debut)
  • Orale ulcera eller mundtørhed (oral eller nasopharynx)
  • Øjentørhed
  • Progressiv symmetrisk svækkelse
  • Neurologiske symptomer (kramper eller psykose)

Gentagen analyse for ANA er sjældent indiceret, da ændringer i ANA ratio ikke korrelerer med sygdomsaktivitet og negative resultater kun skal efterprøves ved stærk mistanke om en udviklende ANA-associeret bindevævssygdom eller ved en ændring i patientenssymptomer/klinik med behov for revision af diagnosen.

Se i øvrigt analysefortegnelsen via dette link: Analysefortegnelsen

_____________________________________________________________

Trine Korsholm, Afdelingslæge, Klinisk Immunologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Bjarne Møller, Ledende overlæge, Klinisk Immunologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Jette Kolding Kristensen, Praksiskoordinator, Aarhus Universitetshospital
Per Olav Eidner, Praksiskoordinator, Hospitalsenheden Vest
Bruno Melgaard Jensen, Praksiskoordinator, Hospitalsenheden Horsens
Poul Oluf Olesen, Praksiskoordinator, Hospitalsenhed Midt