Spring til indhold

Databesøg om klinikkens opioidforbrug

Medicinteamet i MidtKraft tilbyder besøg i praksis

Vi tilbyder et besøg i klinikken, hvor jeres ordinationsmønster er i centrum.

Måske har I valgt opioid som indsatsområde, og da er det interessant og motiverende at få indblik i egne tal.
Databesøget tager udgangspunkt i Ordipraxdata for jeres klinik og der er fokus på jeres ordinationsmønster og erfaringer.

  • Hvilke opioider udskriver I til jeres patienter?
  • Hvor stort er forbruget?
  • Hvordan har forbruget udviklet sig over tid?
  • Hvordan kan I arbejde med at nedbringe forbruget af opioid?

Det og meget mere kan I få svar på, hvis I booker et databesøg om opioid med en farmaceut fra Medicinteamet i MidtKraft.

Forud for en opioidindsat kan det være relevant for personalet at komme på kursus om smertebehandling. Her tilbyder Smerteklinikken på Regionshospitalet Silkeborg i samarbejde med MidtKraft kurset Patienten med langvarige smerter i opioidbehandling den 2. april 2025.

Et godt eksempel på en opioidindsats finder vi hos Lægehuset Fonnesbæk. Her har de netop arbejdet fokuseret og struktureret med seponering af opioid, personalet har været på kursus og klinikken haft et databesøg af en farmaceut fra Medicinteamet i MidtKraft - se denne artikel om indsatsen

Databesøget er gratis og tager ca. 1 time. Kontakt Lise Rosenbæk, lisero@rm.dk eller Louise Hopkins, louhop@rm.dk for at aftale et besøg.

____________________________________________________________

Medicinteamet i MidtKraft