Dialog om prostatacancer
Cancer i Praksis
Her er værktøj til dialog om Prostatacancer til hjælp for dig og dine patienter
E-læringen beskriver problematikker ved anvendelse af test med prostataspecifikt antigen (PSA) for prostatacancer og kan anvendes til støtte i samtalen med mænd om fordele, ulemper og implikationer ved at få foretaget en PSA-test.
Se patientinformation som e-læring her: psa-test.dk
Baggrunden for dette informationsmateriale – PSA-”test din viden” - er at give patienter (og praktiserende læger) lettilgængelig information om prostatacancer. Det anbefales at anvende materialet som beslutningsstøtte i dialogen om fordele og ulemper ved at få foretaget en PSA-test.
Patientinformation som e-læring
Værktøjet er inspireret af den tidligere "Dialogpakke om prostatacancer" fra Cancer I praksis, Region Midtjylland. Værktøjet er udarbejdet og opdateret i samarbejde med professor Michael Borre, professor og tidligere praktiserende læge Flemming Bro samt praktiserende læge, konsulent i cancer i praksis Rikke Pilegaard.