Quick-guide for tutorlæger
Generelt information om de forskellige uddannelsesfaser
Generelt for alle ansættelser
Alle uddannelseslæger indbydes i god tid forud for enhver ansættelse til ”kemisamtale” i praksis med præsentation af praksis, aftaler om arbejdstider mv.
Forsikringsforhold: Tutorlæger skal sørge for at ALLE typer uddannelseslæger er dækket af en arbejdsskadeforsikring. Det følger af lovgivningen. Regionen dækker lægeansvarsforsikring for turnus- og basislæger, introamanuenser samt fase 1-læger.
Læger i fase 2 og 3 skal være dækket af praksis’ egen lægeansvarsforsikring.
Alle uddannelseslæger skal ved ansættelsens afslutning evaluere praksis på uddannelseslaege.dk
Evalueringen bør hver gang diskuteres med uddannelseslægen. Alle tutorer har fået tilsendt eget kodeord til denne side således at tutor kan se uddannelseslægernes score af hvert praksisophold. Bortkommet kodeord kan skaffes via hjemmesidens forside.
Klinisk basisuddannelse (6 mdr.)
- Kompetencerne, som skal opnås i KBU er bredt formuleret i målbeskrivelsen for at det skal være muligt at have KBU på mange forskellige ansættelsessteder. I uddannelsesprogrammet er det konkretiseret, hvad der forventes af KBU-lægen i almen praksis, og det er angivet, hvilke kompetencer, der skal godkendes på sygehuset, og hvilke i almen praksis. I KBU er det derfor nødvendigt at læse uddannelsesprogrammet (og ikke kun på uddannelseslæge.dk) for at vide, hvad man som uddannelseslæge forventes at lære.
Klik her for at læse den del af uddannelsesprogrammet, som beskriver ansættelsen i praksis. Hele uddannelsesprogrammet findes på Videreuddannelsen-nord.dk
Fra 2025 findes KBU-forløb med almen praksis og psykiatri. Uddannelsesprogrammet for disse er en smule anderledes, end for de andre KBU-læger, og det er ikke helt de samme kompetencer, der skal godkendes. Find uddannelsesprogrammet på Videreuddannelsen-nord.dk
Praksisbeskrivelsen er den del af uddannelsesprogrammet, der beskriver rammerne for uddannelse i din praksis. - Uddannelseslægen deltager i introduktionskursus og temadage i jeres distrikt. Datoerne finder du her
- Introduktionssamtale afholdes normalt indenfor de første 2 uger af ansættelsen. Justeringssamtale efter ca. 3 måneder og slutevalueringssamtale et par uger før ansættelsen er afsluttet. Klik her for at finde skemaer til brug ved samtalerne
- Kompetencerne godkendes undervejs på uddannelseslaege.dk. I uddannelsesprogrammet er angivet, hvilken kompetencevurderingsmetode, der skal bruges. Nærmere information om disse findes på DSAMs hjemmeside. Sørg for at lave en plan for løbende kompetencevurdering allerede ved introduktionssamtalen. I kan bruge skemaet i uddannelsesprogrammet som inspiration.
- Ved ansættelsens afslutning godkendes ”attestation for tidsmæssig gennemførelse af uddannelseselement” på uddannelseslaege.dk
- Fravær mv. indberetter lægen selv til HR-afdelingen på det sygehus, lægen hører til.
Introduktionsamanuensis (6 mdr.)
- Uddannelsesprogrammet indeholder bl.a. et skematisk forslag til, hvornår man kan arbejde med de enkelte kompetencer. Brug den som inspiration til uddannelsesplanen, som lægges ved introduktionssamtalen.
- Skemaer til introduktionssamtale, justeringssamtale og slutevalueringssamtale finder du her
- Tutor udfylder ”Vurderingsskema” til brug ved ansøgning til hoveduddannelsesstilling (findes på dsam.dk), som skal sendes med, hvis uddannelseslægen søger en hoveduddannelsesstilling.
- Kompetencerne godkendes undervejs på uddannelseslaege.dk med brug af de kompetencevurderingsmetoder, der står ved de enkelte mål. Nærmere information om metoderne findes på DSAMs hjemmeside. Sørg for at lave en plan for løbende kompetencevurdering allerede ved introduktionssamtalen. I kan bruge skemaet i uddannelsesprogrammet som inspiration.
- Uddannelseslægen skal undervejs deltage i Lægevagten på ca. 3 følgevagter. Deltagelse dokumenteres på kvalifikationskortet for lægevagten. Hvis tutorlægen ikke selv kører vagter har denne ansvar for at hjælpe med at finde en kollega, der kan have uddannelseslægen med.
- Datoer for temadage for I- og H-læger finder du her
Uddannelseslægen skal desuden gennemføre vejledningskurset, hvis det ikke tidligere er gjort i en anden introduktionsstilling. - Fravær mv. indberettes af uddannelseslægen til HR-afdelingen på Gødstrup Sgh. Lægen får nærmere information fra dem om hvordan.
- Tutorlægen godkender ”Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse” på uddannelseslaege.dk tidligst 2 uger før stillingen er slut.
Praksisamanuensis fase 1 (6 mdr.)
- Den del af uddannelsesprogrammet, som beskriver fase 1 kan hentes her: Uddannelsesprogram, fase 1
I programmet findes bl.a. et forslag til plan for forløbet uge for uge.
På videreuddannelsen-nord.dk kan du se hele uddannelsesprogramet
Der finder du også praksisbeskrivelsen, som er den del af uddannelsesprogrammet, der beskriver rammerne for uddannelse i din praksis – tjek evt. at den er opdateret. - Skemaer til introduktionssamtale, justeringssamtale og slutevalueringssamtale finder du her
- Kompetencerne godkendes undervejs på uddannelseslaege.dk med brug af de kompetencevurderingsmetoder, der står ved de enkelte mål. Nærmere information om metoderne findes på DSAMs hjemmeside. Sørg for at lave en plan for løbende kompetencevurdering allerede ved introduktionssamtalen. I kan bruge skemaet i uddannelsesprogrammet som inspiration.
- Datoerne for temadage for I- og H-læger finder du her
- Uddannelseslægen skal undervejs deltage i Lægevagten på 3 følgevagter. Deltagelse skal dokumenteres på kvalifikationskortet for Lægevagten, som findes på uddannelseslaege.dk eller DSAM.dk. Hvis tutorlægen ikke selv kører vagter har denne ansvar for at hjælpe med at finde en kollega, der kan have uddannelseslægen med.
- Fravær mv. indberettes af uddannelseslægen til HR-afdelingen på det sygehus, hvor du har din første hospitalsansættelse i H-stillingen. Du modtager nærmere information om dette fra HR-afdelingen.
- Tutorlægen godkender ”Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse” på uddannelseslaege.dk tidligst 2 uger før, ansættelsen er færdig.
Sygehusdelen
- Returdage: Under sygehusdelen skal uddannelseslægen have 10 returdage om året i sin stampraksis. Find inspiration til den gode returdag her. Husk, at der også skal laves kompetencevurdering på returdagene.
- Kompetencevurdering i sygehusdelen: Det, man lærer under arbejdet på sygehusafdelingerne, betragtes som delmål indenfor en række kompetencer i målbeskrivelsen, og dokumenteres på en række obligatoriske kvalifikationskort, som du finder på dsam.dk. På sygehuset foregår således en selvstændig kompetencevurdering af de elementer, som trænes der. Det er en forudsætning, at uddannelseslægen har fået godkendt det tilhørende kvalifikationskort, inden tutorlægen kan godkende kompetencen.
Praksisamanuensis fase 2 (6 mdr.)
- I god tid før ansættelsen oprettes en ansættelseskontrakt, da man i fase 2 er ansat af klinikken. Tutorlægen sender en kopi af kontrakten sendes til HR-afdelingen på Regionshospitalet Gødstrup, som står for lønudbetaling. HR fremsender skemaer til brug for registrering af fravær mv.
- Ca. 6 måneder før start på Fase 2 tilmelder uddannelseslægen sig lægevagten og tildeles selvstændige vagter, hvor tutor er bagvagt. Tutor forventes at være tilgængelig for vejledning på telefon, men ikke at møde op. Bliver uddannelseslægen syg på vagtdagen meldes det til koordinator som ved andre vagtlægers sygdom.
- Den del af uddannelsesprogrammet, som beskriver fase 2 kan hentes her. I programmet findes bl.a. et forslag til plan for forløbet uge for uge.
- Skemaer til introduktionssamtale, justeringssamtale og slutevalueringssamtale finder du her
- Kompetencerne godkendes undervejs på uddannelseslaege.dk med brug af de kompetencevurderingsmetoder, der står ved de enkelte mål. Nærmere information om metoderne findes på DSAMs hjemmeside. Sørg for at lave en plan for løbende kompetencevurdering allerede ved introduktionssamtalen. I kan bruge skemaet i uddannelsesprogrammet som inspiration.
- Tutorlægen godkender ”Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse” på uddannelseslaege.dk tidligst 2 uger før, ansættelsen er færdig.
- Undervejs skal uddannelseslægen gennemføre forskningstræningskurset og fremlægge sit projekt i klinikken.
Praksisamanuensis fase 3 (12 mdr.)
- I god tid før ansættelsen oprettes en ansættelseskontrakt. Tutorlægen sender en kopi af kontrakten sendes til HR-afdelingen på Regionshospitalet Gødstrup, som står for lønudbetaling. HR fremsender skemaer til brug for registrering af fravær mv.
- Den del af uddannelsesprogrammet, som beskriver fase 3 findes her. I programmet findes bl.a. et forslag til plan for forløbet uge for uge.
- Skemaer til introduktionssamtale, justeringssamtale og slutevalueringssamtale finder du her
- Kompetencerne godkendes undervejs på uddannelseslaege.dk med brug af de kompetencevurderingsmetoder, der står ved de enkelte mål. Nærmere information om metoderne findes på DSAMs hjemmeside. Sørg for at lave en plan for løbende kompetencevurdering allerede ved introduktionssamtalen. I kan bruge skemaet i uddannelsesprogrammet som inspiration.
- Tutorlægen godkender ”Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse” på uddannelseslaege.dk tidligst 2 uger før, ansættelsen er færdig.
- Uddannelseslægen har selvstændige lægevagter med tutor som bagvagt.