PKOrientering AUH, juni 2026
Juni 2026
Generelt
Praksiskoordinator Anders Brøndt
Fyraftensmøder
Næste Fyraftensmøde afholdes tirsdag den 27. oktober 2026 på Aarhus Universitetshospital.
Vi arbejder i øjeblikket på at ændre formen for mødet til næste gang, men herom senere.
Urinvejskirurgi
Urinvejskirurgisk afdeling - men jeg tænker det gælder alle afdelinger - har bedt om vi i henvisninger hen over sommeren, kunne skrive hvornår patienten holder sommerferie, da det giver en mere smooth booking hos afdelingerne
Urinvejskirurgi
Praksiskonsulent Peter Fjeldborg
Urinprøve forud for urinvejskirurgiske indgreb
Forud for visse indgreb i urinvejene skal der laves urinprøve som skal sendes til dyrkning og resistens. Dette har givet anledning til en del problemer, idet det ikke fremgik tydeligt hvilken undersøgelse der var nødvendig samt at vi i almen praksis har et andet behandlingsniveau og fx ofte accepterer asymptomatisk bakteriuri. Derfor er flere patienter ikke sat i behandling og det har ført til aflyste operationer.
Fremover bliver det sådan her: (det har været lang tid undervejs)
Urinvejskirurgisk afdeling bestiller, når det er relevant, en urin til D+R i webreq-hotellet.
Patienten får i indkaldelsesbrevet information om at gå til egen læge med en urinprøve. Vi udskriver webreq og sender urinprøven.
Svaret går til urinvejskirurgisk afdeling og de har fremover ansvaret for at opstarte relevant behandling.
Således er det eneste vi skal gøre fremover at få afsendt urinprøven til mikrobiologisk afdeling til dyrkning og resistens.
Fortsat en lille bøn fra urinvejskirurgisk afdeling om udfyldt metalskema ved henvisning for cancer prostata jf. forløbsbeskrivelsen.
Ældresygdomme
Praksiskonsulent Marianne Dam Lentz
Faldklinikken
Får flere henvist, hvor der opdages en begyndende Parkinson. Faldklinikken kan desværre ikke henvise til neurologerne. Hvis egen læge mistænker Parkinson, skal vi derfor henvise til PP neurolog når mistanken rejses. Er der derudover også fald-problematik, kan der også henvises til faldklinikken.
Henvisning
Afdelingen for ældresygdomme har stor gavn af, at vores henvisninger indeholder så mange relevante oplysninger som muligt – også af funktionsniveau – og gerne en CFS score (Clinical Frailty Score). Den faglige udredning tilrettelægges efter bl.a. dette.
Ligeledes er hastgraden af vurdering vigtig at beskrive.
Hjemmebesøg versus fremmøde vurderes ud fra faglig vurdering af, hvad der gives bedst mening i forhold til fx supplerende. undersøgelser (rtg fx), patientens skrøbelighed m.m.
Vi må derfor ikke stille patient og evt. pårørende i udsigt, at de får hjemmebesøg – det afgør afdeling for ældresygdomme ud fra individuel vurdering.
Mikrobiologi
Praksiskonsulent Dorte Lei Kaltoft
Vi har arbejdet for at vi kunne undgå telefonisk henvendelse til Klinisk Mikrobiologi i de få undtagelsestilfælde, hvor eksempelvis nylig udlandsrejse eller et usædvanligt klinisk billede medfører indikation for primær podning. Dette er imødekommet af afdelingen.
Fremadrettet skal vi i stedet for telefonisk kontakt til afdelingen, angive en kort beskrivelse af den kliniske problemstilling. Podningen vil herefter blive analyseret, selv om der svares nej til både behandlingssvigt og recidiverende infektion.
Se i øvrigt dette skriv fra Klinisk Mikrobiologisk afdeling: Opfølgning på reduktion af podninger ved bakterielle sår- hud og bløddelsinfektioner
Kvindesygdomme og Fødsler
Praksiskonsulent Tina Sloth
Digital vandrejournal
Det bliver stadig bedre og bedre. Der har været flere børnesygdomme, herunder en driftsstatus.
Vigtige driftinformationer i forbindelse med Digital Svangrejournal fra Regionens datakonsulent:
Tomme felter i PDF-visitationsgrundlaget
Som bekendt kom fødestederne og andre relevante parter på den digitale løsning til graviditetsforløb tirsdag den 2. juni 2026. I den første uge var der forskellige problemer i Digital Svangrejournal (DSJ), som medvirkede til tomme felter i PDF-filen, som anvendes i visitation ved fødestederne. Denne fejl skulle nu være løst, men der kan stadig være problemer med tomme felter ved forløb opstartet i den første uge (uge 23). Hvis I fortsat oplever tomme felter i PDF’en ved forløb oprettet i denne uge, kan I kontakte supporten ved PLSP på telefon +45 8874 3057 eller mail support@plsp.dk
Hvis I desuden kontaktes af fødesteder, der mangler oplysninger i PDF-visitationsgrundlaget, kan I henvise dem til at kigge i Sundhedsjournalen. Her vil alle gemte data fremgå.
Vær desuden opmærksom på, at fødestederne ikke må afvise jeres henvisninger. De skal kontakte jer via korrespondancer eller telefonisk ved manglende oplysninger.
Ingen kladde-funktion på nuværende tidspunkt
I opstarten skete også en fejl med ”gem kladde” funktionen, som medvirkede til at data blev slettet efter indtastning. Derfor er kladde-funktionen for nuværende blevet fjernet fra løsningen, men kommer hurtigst muligt tilbage. Hvis I inden da er flere medarbejdere, som skal skrive i Digital Svangrejournal, inden henvisningen sendes til fødestedet, skal I ved første redigering trykke ”gem og klargør henvisningsgrundlag”. Herefter kan din kollega åbne Digital Svangrejournal, foretage relevante ændringer eller tilføjelser, og trykke ”gem”. Hernæst er I nødt til at downloade PDF-filen direkte inde i DSJ i Forløbsoversigten (under print-ikon i højre side), og selv vedhæfte filen i en henvisning i jeres lægesystem.
Ved spørgsmål til ovenstående, kan I kontakte datakonsulent Nicoline Bisgaard Møller på telefon +45 2945 8724 eller mail nicomo@rm.dk
Hjertesygdomme
Praksiskonsulent Hasse Clemmensen
Med start fra den 4. september 2026 ændres visitationsindgangen til Afdelingen for Hjertesygdomme. Tjek med jeres lægesystem, at den er oprettet og klar til primo september. Det burde fungere automatisk at systemerne får besked.
| SKS KODER | NAVN | DRIFTSDATO | SOR-KODER |
| 66.20.02.V | Hjertesygdomme Visitation | 04.09.2026 | 1577831000016007 |
Brug praksiskonsulenterne
Hvis du synes der er ting der ikke fungerer optimalt i forhold til samarbejdet med Aarhus Universitetshospital, så tøv ikke med at kontakte praksiskonsulenterne. Vi er til for dig.
Praksiskoordinatorer
| Lene Frisk Østergade 30, 3. th. 8000 Aarhus C Email:lenefrisk@dadlnet.dk |
|
| Anders Brøndt Park Allé 3,2 th. 8000Aarhus C Email:broendt@gmail.com |
Hospitalspraksiskonsulenter
|
Allan Høg Poulsen Skt. Olufs Gade 1 |
Ortopædkirurgi Røntgen og Skanning Bedøvelse og Operation Intensiv |
|
|
Anne Blom Park Allé 15, 2. sal |
Hormon- og Knoglesygdomme Steno Diabetes Center Hud- og Kønssygdomme |
|
|
Marie Dam Sygehusvej 15 |
Neurologi Hjerne- og Rygkirurgi Nuklearmedicin og PET Demensklinikken Respirationscenter Vest |
|
|
Lars Ebbe Petersen Frederiksgade 25, 3. |
Led- og Bindevævssygdomme Arbejdsmedicin Fysio- og Ergoterapi |
|
|
Marianne Lentz Rosenkrantzgade 23, 3. |
Ældresygdomme Akutafdelingen Center for Voldtægt |
|
|
Hasse Skibsted Clemmensen Østergade 30, 3. th. |
Hjertesygdomme Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi |
|
|
Line Staehelin Frederiksgade 25, 2. |
Mave- og Tarmkirurgi Lever-, Mave- og Tarmsygdomme Plastik- og Brystkirurgi Patienthotel |
|
|
Erik Høgh Park Allé 15, 2. |
Blodprøver og Biokemi Blodbank og Immunologi Patologi |
|
|
Allan Høg Poulsen Skt. Olufs Gade 1 |
Øre-, Næse- og Halskirurgi Øjensygdomme Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Funktionelle Lidelser |
|
|
Peter Stokvad Nordre Strandvej 101, |
Lungesygdomme Regionsapoteket |
|
|
Jesper Billeskov Jansen Kannikegade 12
|
Kræftafdelingen og Enhed for Lindrende behandling |
|
|
Peter Krogh Fjeldborg Rosenkrantzgade 23, 3. |
Urinvejskirurgi |
|
|
Tina Sloth Skt. Olufs Gade 1 |
Kvindesygdomme og Fødsler | |
| |
Anders Langelund Østergade 30, 3. th. |
Børn og Unge |
|
Dorte Lei Kaltoft Tjelevej 17 |
Klinisk Mikrobiologi Infektionssygdomme |
_____________________________________________________________
Lene Frisk, Praksiskoordinator
Anders Brøndt, Praksiskoordinator
| Sendt til praktiserende læger Aarhus og Samsø kommuner |