Spring til indhold

PKOrientering nr. 3, juni 2020 - Regionshospitalet Horsens

Dette nyhedsbrev indeholder bl.a. orientering om: Milde symptomer på corona virus skal henvises til podning i sygdomssporet! Nyheder fra røntgen og skanning. Okkult cancer pakken kræver at man gennemfører udredning jvf. forløbsbeskrivelsen. Informationsmøde tirsdag 20. oktober 2020. Hvem er praksiskonsulenterne og kontaktdata

 

Nr. 3, juni 2020

 
Kære kolleger

Sommeren er over os - trods coronas indgriben på hele vores samfund, ikke mindst på vores hverdag, er det alligevel ved at være ferietid. Inden ferien nogle korte nyheder.

Patienter med milde symptomer på corona virus skal henvises til podning i sygdomssporet !

I takt med at der opstår forskellige muligheder for podning for coronavirus, er det vigtigt, at vi fra praksis husker på, at vi har 2 muligheder for henvisning af patienter der mistænkes for sygdom forårsaget af coronavirus:

  • Patienter med milde symptomer uden aktuelt behandlingsbehov
    Henvis til podning via WebReq (Hotel) og bed patienten bestille tid via www.coronaprover.dk - understreg at patienten skal bestille tid til Regionshospitalet Horsens i sygdomssporet.

    Børn hvor podning findes indiceret kræver bestilling via telefon 7842 4242 (kl. 08.00 - 15.00) på børnesporet pædiatrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital.
     
  • Patienter med symptomer der kræver klinisk vurdering
    Henvis til vurdering via hospitalsvisitationen Regionshospitalet Horsens. Børn henvises til vurdering pædiatrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Praksiskoordinator Bruno Melgaard Jensen
 

Okkult cancer/alvorlig sygdom der kunne være kræft

Okkult cancer pakken kræver at man gennemfører udredning jvf. forløbsbeskrivelsen. Det vil sige blodprøver, efterfølgende henvisning til CT TAB og herefter eventuel henvisning til udredning via medicinsk ambulatorium.

Opmærksomheden henledes på denne forløbsbeskrivelse til brug for udredning af okkult cancer/alvorlig sygdom der kunne være kræft: Alvorlig sygdom der kunne være kræft - Diagnostiske Enheder Aarhus, Horsens og Randers 
 

Nyheder Røntgen og Skanning

Ingen åbne røntgenambulatorier i coronatiden!
Send henvisning og anmod eventuelt om subakut tid. Patienten visiteres hurtigt og booker eventuelt selv tid på www.booking.rm.dk
Husk at gøre opmærksom på, om patienten er selvhjulpen eller ej.

Røntgenafdelingen kan ikke rød-gul-grøn markere deres svar
Rød-gul-grøn markeringer kun aftalt for epikriser efter indlæggelse. Hvis afdelingen finder uventet alvorlig lidelse kontaktes praksis pr. telefon. Vær dog opmærksom på, at afdelingen forventer vi selv udviser opmærksomhed på svar ved ex henvisning til CT TAB obs malign lidelse.

DXA skanning sker nu på Røntgen og Skanning
Beskrivelse udsendes med T-score og kort vejledning samt link til forløbsbeskrivelse. Beskrivelsen ses ikke igennem af endokrinolog. Hvis behov for specialistrådgivning, da anvend specialisttelefon eller korrespondance.

OBS! Ved mindste mistanke om om c pulm, da henvis altid til CT thorax i kræftpakke for lungecancer, Aarhus Universitetshospital
Røntgen af thorax kan ikke udelukke cancer.

Praksiskonsulent Lasse Poulsen, Røntgen og Skanning
  

Hvem er praksiskonsulenterne og kontaktdata

Praksiskoordinator

Bruno Melgaard Jensen
Torvald Køhlsvej 29
8300 Odder

E-mail:bmj@dadlnet.dk

Hospitalspraksiskonsulenter

Peter Raun
raun@gefiberpost.dk

Godsbanegade 1, 5.
8700 Horsens

Medicinsk afdeling

Mette Pavlik
jp.mp@mail.dk

J. Chr. Juliussensvej 5
8700 Horsens

Akutafdeling

Merete Astrup
merete-astrup@hotmail.com

Torvald Køhlsvej 29
8300 Odder

Kvindeafdeling og
Laboratoriet

Ole Wiberg
olewiberg@stofanet.dk

Grønlandsvej 1
8700 Horsens

Organkirurgisk afdeling og
Ortopædkirurgisk afdeling

Lasse Poulsen
astridlasse@yahoo.dk

Grønlandsvej 1, 2. -3
8700 Horsens

Billeddiagnostisk afdeling

____________________________________________________________ 

Bruno Melgaard Jensen, Praksiskoordinator

Sendt til praktiserende læger i Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner samt lægerne i Nørre Snede og Ejstrupholm