PKOrientering Horsens, nr. 3, juni 2024
Nr. 3, juni 2024
Resultat af spørgeskemaundersøgelse om dialogmøder
På de seneste dialogmøder mellem Regionshospitalet Horsens og de praktiserende læger i klyngen har deltagelsen været svingende og indimellem også vigende. Vi udsendte derfor et spørgeskema til de praktiserende læger i klyngen efter det seneste dialogmøde for at blive klogere på hvilke grunde, der er til at dialogmøderne, som både hospitalet og praksis-konsulenter og -koordinator mener spiller en vigtig rolle for det gensidige samarbejde, relationer og dialogen, ikke bliver prioriteret.
Der kom 43 besvarelser tilbage, tak for dem, og svarene fordelte sig i store træk som følger:
- 1/3 deltog
- 1/3 ville gerne have deltaget, men var forhindret
- 1/3 fravalgte aktivt deltagelse
Blandt den tredjedel, der aktivt fravalgte deltagelse blev der overvejende peget på at dialogmøderne erfaringsmæssigt er præget af for lidt dialog og for meget information eller er kravstillelse fra hospitalet til almen praksis som årsag til fravalget.
Det indtryk ønsker vi naturligvis at ændre på og vil bestræbe os på at dialogen skal have en bedre og større plads på alle dagsordenpunkter og samtidig vil vi fortsat prioritere dagsordenpunkter, der tager udgangspunkt i en fælles drøftelse. Derudover vil vi gerne opfordre til at alle inviterede sender forslag til emner, der kan behandles på dialogmøderne, eller melder ind med emner, som man gerne vil præsentere på mødet. Det kan gøres ved at skrive til Lasse på astridlasse@yahoo.dk
Ortopædkirurgisk afdeling
Praksiskonsulent John Tygesen
Vi har udarbejdet følgende flowchart til knæpatienter. Hvem skal til røntgen MR og hvornår vurderes det hensigtsmæssigt med et fysioterapi forløb inden henvisning til ortopædkirurg?https://www.fagperson.regionshospitalet-horsens.dk/afdelinger/ortopadkirurgi/information-til-praksis/
Fodsår og henvisninger til sårambulatoriet
Der er for nyligt via praksis.dk udsendt opdateret forløbsbeskrivelse omkring "perifer arteriel insufficiens"
Sårambulatoriet vil gerne kunne visitere og prioritere patienterne så optimalt som muligt og har behov for oplysninger om fodpulse, beskrivelse af såret og også blodprøver, hba1c m.m.
Kirurgi
Praksiskonsulent John Tygesen
Abcesser
Behandling af abcesser foretages afhængig af lokalisation på kroppen enten af ortopædkir. afd., kirurgi RHH eller af mammakirurgerne AUH, se link: Abcesser – visitering af abces
Koloskopier
Afdelingen modtager mange henvisninger til kolo- og gastroskopier. Det kan ind imellem være vanskeligt udfra henvisningen at se hastegraden. Henvisninger i cancerpakke ses indenfor 2 uger, men almindelige henvisninger prioriteres. Henvisende læge må gerne uddybe symptomer, så som vægttab, blod i afføringen, symptomvarighed og smertegener m.m. Inden henvisning opfordres til at overveje, om skopien har en behandlingsmæssig konsekvens hos den enkelte patient.
Spørgsmål/behov for at konferere med en speciallæge
Praktiserende læge må gerne ringe til specialist telefonen eller formulere spørgsmål i en korrespondance, som vil blive besvaret af en speciallæge i det team (øvre/nedre) som spg omhandler. Spørgsmål er velkomne i korrespondancebreve, men frabedes venligst i henvisningsskabelonerne.
Store bugvægsbrok
Afdelingen har regionsfunktion for store bugvægsbrok, der kræver specialiseret kirurgi. Overvægtige patienter eller patienter, der ryger (eller bruger nikotin substitution, fx nikotin tyggegummi, e-cigaretter mm) tilbydes ikke elektiv kirurgi. Baggrunden til denne skærpede holdning er, at denne type kirurgi kræver et stort helingspotentiale, som er væsentlig forringet hos disse patientgrupper. Dermed er risikoen for komplikationer væsentlig forøget ved operation af rygere og overvægtige. Mange patienter bliver unødig henvist til ambulatoriet mens de fortsat ryger og er moderat til svært overvægtige. Idet både rygestop (ophør med nicotin substitution ) og vægttab er absolutte krav forud for operation, skal patienter tidligst henvises, efter rygeophør på 6 uger, og vægttab med BMI under 30-32. Herefter vil der i ambulatoriet være en individuel vurdering, om yderligere vægttab er nødvendigt. Alle patienter testes for nikotin både i ambulatoriet og på operationsdagen. Ved positiv test aflyses operationen. Ved tvivlstilfælde modtager vi gerne en henvisning.
Praksiskoordinator og praksiskonsulenter
Praksiskoordinator
Lasse Poulsen Grønlandsvej 1, 2. 8700 Horsens E-mail: astridlasse@yahoo.dk |
Praksiskonsulenter
Peter Raun raun@gefiberpost.dk Godsbanegade 1, 5. 8700 Horsens |
Medicinsk Afdeling | |
Lasse Poulsen astridlasse@yahoo.dk Grønlandsvej 1, 2. 8700 Horsens |
Akutafdeling | |
John Tygesen john.tygesen@dadlnet.dk Godsbanegade 5, 1. 8700 Horsens |
Ortopædkirurgisk og Kirurgisk afdeling |
|
Helga Gøtke Grønlandsvej 1, 1, -5 |
Kvindesygdomme og fødsler Klinisk Biokemisk Afdeling |
|
Anne Roed Rudbeck d396400@dadlnet.dk Grønlandsvej 1, 2. 8700 Horsens |
Klinik for Lindrende Behandling | |
Rasmus Christoffersen rasmus@christoff.dk Sygehusvej 7, 2. 8660 Skanderborg |
Røntgen og Skanning | |
Holger Olaf Kjær hokjaer@dadlnet.dk Grønlandsvej 1, 2. sal, dør 2 8700 Horsens |
Psykiatrien Horsens |
-----------------------------------------------------------
Lasse Poulsen, Praksiskoordinator