Spring til indhold

PKOrientering, september 2021 - Hospitalsenhed Midt

Dette orienteringsbrev indeholder information bl.a. fra afdelingerne: Røntgen og Skanning, RH-Viborg. Fysiologi, RH-Viborg. Medicinsk Afdeling, RH-Silkeborg. Røntgen og Skanning, RH-Silkeborg. Kirurgi, RH-Viborg. Center for Planlagt Kirurgi, RH-Silkeborg. Kvindesygdomme og Fødsler, RH-Viborg. FMK. Brug Praksiskonsulenterne

September 2021

 

Kære kollega

PKOrientering er igen på banen!

PKOrientering udgives af Praksiskonsulentordningen (PKO), som er en del af kvalitetsorganisationen MidtKraft i Region Midtjylland. MidtKrafts logo ses øverst til højre.

Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Viborg

Praksiskonsulent Jonas Hald

Lange svartider: Der har været en beklagelig øget ventetid på svar på elektive røntgenbeskrivelser. Der har været mandskabsmangel og sygdom i den muskuloskeletale sektion og derfor har akutte-, haste- og pakkeundersøgelserne måttet prioriteres først. Det forventes, at der bliver kortere svartider relativ snart.

Marker for akut undersøgelser: Det er vigtigt, at der markeres for "Akut" i henvisningen, når man fra praksis rekvirerer en akut undersøgelse. Det er ikke påkrævet at patienten medgives et print af henvisningen.

Åben Røntgen i Skive: Der er aktuelt ingen planer om genåbning af "Åben Røntgen” i Skive. Der arbejdes i stedet mod at lave en "åben" selvbooking. Der har været en del uacceptabel ventetid ved den åbne version, hvorfor der arbejdes på at lave en bedre løsning.

Fysiologi, Regionshospitalet Viborg

Praksiskonsulent Poul Oluf Olesen

Nyt referenceniveau på DEXA-skanninger. Det er nationalt besluttet, at DEXA referencematerialet skal være ens for mænd og kvinder, nemlig kvindereferencen. Det kan medføre ændringer i aktuelle og tidligere udmålte Z- og T-scores og færre mænd vil fremover få diagnosen osteoporose, da mænd generelt har et højere knoglemineralindhold end kvinder.

Det får ingen betydning for "nyhenviste" mænd, men for mænd, der har fået foretaget gentagne scanninger, vil computeren beregne nye T- og Z-værdier også bagudrettet. Derfor kan det komme til at se ud som om, vi tidligere har givet forkerte T- og Z-score, og enkelte mænd vil nu ikke længere have osteoporose.

Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Silkeborg

Praksiskonsulent Estrid Muff Aagaard

M1 skal helst kaldes: "Medicinsk afsnit 1", når patienten indlægges. Mange går forkert fysisk og tror det handler om indgang M og det giver en del besvær rent praktisk.

Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Silkeborg

Praksiskonsulent Estrid Muff Aagaard

Okkult cancerpakke: Giv gerne besked til patienten om, at indkaldelse sker via opringning eller via e-Boks. Det sidste er tilføjet, da afdelingen har problemer med at få fat i patienterne over telefonen.

Kirurgi, Regionshospitalet Viborg

Praksiskonsulent Eric Døssing Mønning

Hernia inguinalis: Røntgen og Skanning får mange henvendelser fra især uddannelseslæger, der supplerer med UL inden henvisning til kirurgi. Ved klassisk anamnese med udbuling og objektive fund af hernia inguinalis, er det ikke nødvendigt med supplerende UL undersøgelse.

Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg

Praksiskonsulent Estrid Muff Aagaard 

Blokadekursus: Det tidligere omtalte kursus i ortopædiske blokader er under udarbejdelse og invitation følger snarest.

Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Viborg

Praksiskonsulent Klara Bjerrum

Ekstra subakut spor. Indlæggelse i Akutafdelingen skal forbeholdes patienter, hvis tilstand ikke kan vente til næste hverdag med at blive behandlet. Afdelingen har udvidet antallet at subakutte tider i Kvindeklinikken, og bestræber sig på at have tilstrækkeligt med tider til, at alle subakutte patienter kan ses næstfølgende hverdag. Patienter hvis tilstand kan vente til næstfølgende hverdag, får et bedre forløb ved at blive booket til en subakut tid.

Manglende klamydiapodning hos ab. prov. patienter. Der modtages mange patienter hvor klamydiaundersøgelsen er lavet på urin, hvilket ikke er nok. Det skal være en cervixpodning. I praksis kan undersøgelsen dog laves vaginalt med selvpodningssæt til patienterne.
Prævention skal være afklaret når der sendes henvisning på ab. prov. patienter. Informer gerne patienterne om, at p-piller kan opstartes samme dag som cytotec.

Hvis der for den gravide er risiko for Q-feber (fx landmand, dyrlæge mm) eller det ikke i svangrepapirerne er anført, hvilken slags landbrug patienten arbejder med, vil praksis fremover modtage et brev om forholdsregler/opfølgning i graviditeten.

Gynækologiske kræftpakker. Afdelingen oplever at modtage mange henvisninger i kræftpakkeforløb, der ikke opfylder kriterierne for en kræftpakke. Hvis patienten ikke opfylder kriterierne, der findes i kræftpakkebeskrivelserne på praksis.dk, og man fra praksis side alligevel ønsker en hurtig vurdering, kan de fra dag til dag subakutte tider benyttes.

FMK som altid...

Som altid en venlig påmindelse om at opdatere FMK ved alle elektive henvisninger.

Her er praksiskonsulenterne, brug os!

Hvis du synes der er ting der ikke fungerer optimalt i forhold til samarbejdet med Hospitalsenhed Midt, så suk ikke, men kontakt i stedet praksiskonsulenterne. Vi er til for dig.

Praksiskoordinator

Poul Oluf Olesen
Vestergade 22
8850 Bjerringbro

E-mail: poo@dadlnet.dk

Hospitalspraksiskonsulenter


Jonas Hald
jonashald@dadlnet.dk

Ll. Sct. Peder Stræde 8, 1.
8800 Viborg

Røntgen og Scanning
Neurologi

Mikkel Møller Larsen
mikkelml@dadlnet.dk

Vestergade 22
8850 Bjerringbro

Børn og Unge

Klara Bjerrum
klaratb@yahoo.dk

Ll. Sct. Peder Stræde 8, 1.
8800 Viborg

Kvindesygdomme og Fødsler

Poul Oluf Olesen
poo@dadlnet.dk

Vestergade 22
8850 Bjerringbro

Medicinsk afd.,
Hjertesygdomme
Fysiologi

Hanne Toft Væsel
htv@dadlnet.dk

J.C. Stillings Vej 23
7800 Skive

Akutafdelingen

Charlotte Eithz
klinik@eithz-vaesel.dk

J.C. Stillings Vej 23
7800 Skive

Blodprøver og Biokemi
Patologi


Eric Døssing Mønning
ericdoessingmoenning@gmail.com

Stadion Allé 1, 2.
8800 Viborg

Kirurgi
Ortopædkirurgi


Estrid Muff Aagaard
estridmuff@gmail.com

Søndergade 4
8600 Silkeborg

Diagnostisk Center
Center for Planlagt Kirurgi
Hammel Neurocenter

_____________________________________________________________

Poul Oluf Olesen, Praksiskoordinator

Sendt til praktiserende læger i Viborg, Skive og Silkeborg kommuner