PKO-nyt Psykiatrien - maj 2026
Sundhedsreformen har ført til større ændringer i organiseringen af psykiatrien i Region Midtjylland. De enkelte psykiatriske afdelinger hører nu under deres respektive regions- eller universitetshospital. Nogle har måske bemærket, at det har ført til ændrede lokationsnumre ind i psykiatrien. Alt dette forløb planmæssigt i januar og blev automatisk indført i jeres journalsystemer.
Almen praksis henviser fortsat til Psykiatrien Centrale Visitation.
Henvisningsvejledning til psykiatrien i Region Midtjylland
Et fast punkt. Som skrevet i sidste nyhedsbrev kan henvisning til de forskellige psykiatriske tilbud være forvirrende, hvorfor vi nok engang opsummerer tilbuddene. Vejledningerne er samlet på det nye praksis.dk under følgende link: Henvisningsvejledning til psykiatrisk afdeling
En stor udfordring i samarbejdet, er når vi i praksis ikke føler, at man i visitationen har forståelse for den symptombyrde, som patienten lider under. Og der er i ovenstående link hjælp at hente i forhold til bedre at kunne formidle disse symptomer.
Gravide og psykofarmaka
I efteråret fremgik det af PKO-nyt, at man ved tvivl om medicinering for gravide kunne stile korrespondence til sin lokale psykiatriske afdeling.
Det er desværre allerede ændret pr. 1. januar 2026, men hensigten er øget kvalitet og viden. Man har på AUH særligt specialiseret viden om psykofarmaka og gravide. Så ved tvivlsspørgsmål kan vi i praksis skrive korresponcebrev til henholdsvis afdelingen for depression og angst (ADA) eller afdelingen for psykoser (AFP) – afhængigt af psykofarmakagruppen.
Der er også hjælp at hente hos ens lokale afdeling, men man kan da opleve at blive anbefalet kontakt til ovennævnte afdelinger pga. specialistviden.
Psykiatrien.rm.dk
I forbindelse med omlægningen ved nytår lukkede psykiatriens egen hjemmeside ned. Informationer til fagpersoner er lagt ud under det enkelte lokale sygehus’ hjemmeside.
Samtidig arbejder vi med praksis.dk om en mere overskuelig opsætning, så vi i praksis får lettere adgang til information, vejledninger samt forløbsbeskrivelser. Det er et større oprydningsarbejde, men er færdigt inden sommer.
96-timers behandlingsansvar
Som i somatikken indføres der også behandlingsansvar for psykiatriske patienter, der er udskrevet fra en psykiatrisk afdeling. Så er patienten udskrevet indenfor 4 døgn skal patienten/dennes pårørende eller sundhedspersonale kontakte udskrivende afdeling, hvis det har relation til indlæggelsen.Nyt om F-ACT: Bedre sammenhæng for dine patienter med svær psykisk sygdom
F-ACT er en udgående og teambaseret model, hvor regionens behandlingspsykiatri og kommunens socialpsykiatri er fusioneret i ét fælles team. Det eliminerer "gråzonerne" mellem sektorerne og sikrer, at patienten ikke tabes i overgangen mellem behandling og social støtte.
- Intensivering uden indlæggelse: Teamet kan skrue op for indsatsen (fx daglige hjemmebesøg) ved forværring af symptombyrde. Dette kan ofte forebygge akutte indlæggelser.
- Én indgang: Du skal ikke længere koordinere med både en bostøtte og en distriktspsykiatrisk sygeplejerske. Teamet har det samlede ansvar.
- Fokus på somatik: F-ACT har et øget fokus på at støtte patienten i at følge op på somatiske problemstillinger, hvilket kan lette kontrollen af fx livsstilssygdomme i din praksis.
Visitation og kontakt
Visitationsvejene forbliver som udgangspunkt uændrede via den centrale visitation i psykiatrien. For patienter, der allerede er tilknyttet et F-ACT-team, vil du finde kontaktoplysninger på teamet i patientens journal/korrespondancemeddelelser.
Modellen er fuldt udrullet i Midtklyngen (Viborg/Silkeborg) og er i øjeblikket under implementering i resten af regionen.
ADHD - Behandlingsvejledning
Igen reklame for behandlingsvejledningen. I foråret 2025 udkom der er en farmakologisk behandlingsvejledning til voksne, hvis man i almen praksis skal genoptage behandling, lave medicinjusteringer, ønsker at have et bedre overblik over behandlingsmulighederne.
Vejledningen ligger tilgængelig på praksis.dk under: Vejledning til genoptagelse af tidligere medicinsk behandling af voksne patienter med ADHD
ADHD - Webinarer
Praksiskonsulenterne og regionspsykiatrien indbød til webinarer om ADHD-behandling for børn og voksne i december. Der er meget høj deltagelse, og vi gentager webinarerne i 2026. Datoerne er netop blevet fastlagt.
- Webinar Børn&Unge den 10. september 2026, kl. 15.00 - 16.00
- Webinar Voksne den 17. september 2026, kl. 15.00 - 16.00
Særskilte opslag følger på midtkraft.dk og praksis.dk.
Behandling af børn og unge kan praksis vælge at overtage behandlingsansvaret, når patienterne afsluttes i psykiatrien. Det vil hos mange praktiserende læger fortsat være noget fremmed og fagligt er vi ikke godt klædt på. Det forsøger webinarerne at imødekomme. Og det er stadig op til den enkelte praksis at acceptere overdragelsen af behandlingskontrol for børn&unge, hvis de er afsluttet fra regionspsykiatrien. Er børnene afsluttet fra privat tilbud, har vi i praksis desværre ikke en mulighed for at sige fra. Men regionspsykiatrien er behjælpelige med gode svar i korrespondencebreve, specialisttelefonen eller via en regelret henvisning.
Gode links og vejledninger til os i praksis
Der er en overvældende række behandlingstilbud til os – og vores patienter.
Her er nogle af de bedre forslag:
- www.adhd.dk – patientforening om ADHD. Indholdet er sobert og af høj kvalitet.
- Ro-appen er et gratis, ikke-kommercielt digitalt værktøj udviklet af Mindhelper (regionerne) til unge (primært 15-25 år) for at mindske stress, eksamensangst og uro. Appen tilbyder vejrtrækningsøvelser, mindfulness, videoer med andre unge og temaer som søvn og selvomsorg. Den kræver ingen brugeroprettelse
- https://headspace.dk - Headspace er et rådgivningstilbud for børn og unge i alderen 12-25 år. I headspace er ingen problemer for store eller små, og derfor har vi samtaler med unge om alt fra kærestesorger og konflikter i familien til svære følelser som ensomhed, bekymring og lavt selvværd.
- Angst & Stressforeningen - Er en dansk forening, der tilbyder gratis telefonrådgivning, selvhjælpsgrupper og information til mennesker med angst og stress samt deres pårørende.
Tics hos børn og unge
Der er udviklet et ny selvhjælpsprogram for børn og unge med tics, der er afprøvet i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Midt. Programmet bygger på den evidensbaserede behandlingsmanual ”Niks til Tics” og tilbydes nu gratis og frit tilgængeligt via Region Midts hjemmeside.
Formålet er, at alle børn og unge, der henvender sig til deres praktiserende læge på grund af tics, skal have let adgang til et veldokumenteret behandlingstilbud.
Vedhæftet PKO-nyt findes to vedhæftede flyers:
- Én målrettet læger i almen praksis
- Én til børnene og deres forældre
Ved interesse fra en familie er lægens rolle blot at orientere om tilbuddet og henvise via den vedlagte QR-kode – herefter kontakter vi familien for at informere nærmere og tilbyde deltagelse i projektet.
Praksiskonsulentordningen
Kontakt din lokale praksiskonsulent hvis du oplever problemer omkring nogle af ovenstående tiltag. Det giver os en god mulighed for at prøve at forbedre tingene.
Praksiskoordinator
|
Jeppe Frøkjær Aaen E-mail:jfaaen@gmail.com |
Hospitalspraksiskonsulenter
|
Jesper Bernt Madsen Rundhøj Allé 135A |
AUH Skejby Psykiatrien |
|
|
Lene Bruun Clausen Mølleløkken 7 |
Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) Øst |
|
|
Holger Olaf Kjær Grønlandsvej 1, 2. sal, dør 2 |
Regionspsykiatrien Horsens |
|
|
Kate Meedom Klostergaard Nørregade 10, 1.sal |
Regionspsykiatrien Vest |
|
|
Pernille Damsted Strandparken 5 |
Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) Vest |
|
|
Mette Brander Christmann Jernbanegade 13 B |
Regionspsykiatrien Randers |
|
|
Anne Elsborg Andersen Vesterbrogade 8, 1.th |
Regionspsykiatrien Midt |
____________________________________________________________
Jeppe Aaen, Praksiskoordinator