PKO-nyt Psykiatrien - november 2024
I en tid med nyOK25, nedskæringer, fokus på opgaveglidning, uro omkring Sundhedsstrukturreformen samt blæsende efterårsvejr udkommer ny orientering for psykiatrien.
Vi vil gerne indbyde til, at I bruger os i konsulentgruppen. Skriv til os, hvis I oplever uretmæssige afvisninger, uhensigtsmæssige forløb, uforklarlige opgaveoverdragelser. Konsulentgruppen kan hjælpe, bistå med at opklare misforståelser. Kontakt os, så vi undgår ærgrelser.
Der er næsten altid en god forklaring på uhensigtsmæssigheder, for vi vil alle det samme. Det gode patientforløb..
Henvisningsvejledning psykiatrien i Region Midtjylland
Som skrevet i sidste nyhedsbrev kan henvisning til de forskellige psykiatriske tilbud være forvirrende, hvorfor vi nok engang opsummerer tilbuddene. Vejledningerne er samlet på det nye praksis.dk under følgende link: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/midtjylland/almen-praksis/patientbehandling/patientforloeb/forloebsbeskrivelser-icpc/p-psykisk/
Ny vejledning for behandling med psykofarmaka
Sundhedsstyrelsen har arbejdet på og netop udgivet en ny vejledning til behandling af voksne med psykofarmaka. Vi skal forholde os til dette i praksis.
https://www.sst.dk/da/nyheder/2024/Nye-rammer-for-behandling-af-voksne-med-psykofarmaka
- Det er ikke længere et krav, at det er en speciallæge i psykiatri, der skal opstarte behandling af 18-24-årige med antidepressive lægemidler mod depression.
Gode råd fra speciallæger i psykiatrien i forbindelse med antidepressiv behandling:- Tæt opfølgning med henblik på effekt og bivirkninger
- Starte med Sertralin 25 mg’s. Hellere starte i lavere dosis og øge hurtigere, hvis patienten tåler det, end starte for højt.
- Overveje om der skal opstartes benzodiazepiner eller benzodiazepinslignende indslumringsmidler i ventetiden på effekt af antidepressiv medicin. Naturligvis under de vanlige forbehold, vi tager.
- Almen praksis kan i fremtiden varetage behandlingen af flere typer psykofarmaka, såfremt der er udarbejdet en vejledning fra en speciallæge i psykiatri.
- Det understreges i vejledningen, at overdragelse af arbejdsopgaver fortsat skal være efter gensidig accept mellem samarbejdspartnerne.
Særligt i forhold til ADHD:
” Det er en opgave for en læge ansat i psykiatrien eller en læge med særlige kompetencer at opstarte behandling af hyperkinetiske forstyrrelser. Anden læge kan overtage den fortsatte behandling inkl. dosisjustering iht. plan skitseret i epikrise”.
”Hvis patienten tidligere er behandlet af en læge ansat i psykiatrien eller af en læge med særlige kompetencer, men er afsluttet i dette forløb og ophørt med behandlingen, kan anden læge opstarte behandling i henhold til plan skitseret i tidligere epikrise” (Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser, SST)
Det er med baggrund heri, at vi nu i almen praksis kan genoptage en behandling for ADHD, såfremt patienten er færdigudredt, har prøvet et præparat før, eller der foreligger en behandlingsplan fra psykiater. Vi har ikke pligt til at genoptage behandlingen – vi kan som tidligere henvise til en privatpraktiserende psykiater herfor.
Der er ikke en nærmere beskrivelse af, hvad en læge med ”særlig kompetence” defineres som. Det er op til den enkelte læge.
Særskilt vejledning til behandling af ADD/ADHD
Specialegruppen for ADHD i Reg. Midt har udarbejdet en vejledning omkring ADHD-behandling, som er på vej i trykken.
Vejledningen udsendes straks, der er endelig godkendelse. Den fremstår meget anvendelig i vores daglige arbejde.
Enhed for Unge med depression – alderskriteriet og henvisningskrav bortfalder
Underafsnit i psykiatrien, hvor patienter med moderat depression mellem 18-24 år hidtil har kunnet henvises til via privatpraktiserende psykiater. Der åbnes nu op, for at vi i praksis kan henvise alle vores patienter mellem 18-29 år med moderat depression direkte fra praksis.
Her er gratis psykologhjælp, hvor psykologen i samarbejde med egen læge kan hjælpe med opstart, titrering samt kontrol af medicinsk behandling.
Enhed for Unge med Depression - Psykiatrien i Region Midtjylland - til fagpersoner
Rusmiddelbehandling samt den psykiatriske behandling af patienter med et problematisk forbrug af rusmidler overgår fra kommunalt til regionalt regi
- September 2024 begyndte Psykiatrien af overtage ansvaret for rusmiddelbehandling hos patienter med dobbeltdiagnoser (psykisk sygdom og et problematisk forbrug af rusmidler). I første omgang er det patienter, der aktuelt er tilknyttet psykiatrien i forvejen, målgruppen udvides løbende i 2025 og 2026.
- Det er vigtigt at patienternes eventuelle misbrug bliver beskrevet tydeligt i henvisningen.
Ingen patienter vil blive afvist på grund af et problematisk forbrug af rusmidler, hvis de er hospitalspsykiatriens målgruppe.
https://www.sst.dk/da/nyheder/2023/Ny-retningslinje-beskriver-maalgruppen-for-et-kommende-tilbud-til-mennesker-med-dobbeltdiagnose
Overdragelse af ansvar ved medicinsk behandling for unge med ADD/ADHD
Børn der er udredt i den regionale psykiatri og sættes i medicinsk behandling med centralstimulerende behandling kan overdrages til almen praksis. Arbejdsgangen for nu, er overdragelsen sker ved at almen praksis accepterer behandlingsansvaret i en korrespondence til Børne- og Ungdomspsykiatrien.
Er ansvaret overdraget, kan almen praksis altid få kvalificeret hjælp til varetagelse af behandlingen fremadrettet via specialisttelefonen eller korrespondance til afdelingen. Der kan endvidere genhenvises.
Der er desværre ikke en aftale med de privatpraktiserende speciallæger i børnepsykiatri. Men der arbejdes på det. Sværere er det at indgå en aftale med privatpraktiserende speciallæger uden ydernummer, hvor vi i praksis oplever at børnene afsluttes uden mulighed for genhenvisning.
SOFT-Tilbud
Der er en lang række gode kommunale tilbud i kommunerne, som vi kan benytte os af i det komplekse arbejde med den psykiatriske patient.
Væresteder, frivillignetværk, herberg, tværfaglige grupper med tilbud og behandling i kommunen.
Orienter jer i: https://de-naere-behandlingstilbud.rm.dk/ - Der netop er opdateret med psykiatritilbud.
Blodprøver, WebReq-pakker til udredning for demens
Blot en reminder til at huske at der er lavet WebReq-pakker så det er nemt at bestille de relevante blodprøver inden henvisning sendes. Arbejdsgangen er nu, at ved forglemmelse eller manglende svar, vil vi modtage en korrespondence herom, men patienten visiteres fortsat til en tid.
Praksiskonsulentordningen
Kontakt din lokale praksiskonsulent hvis du oplever problemer omkring nogle af ovenstående tiltag. Det giver os en god mulighed for at prøve at forbedre tingene.
Praksiskoordinator
Jeppe Frøkjær Aaen E-mail:jfaaen@gmail.com |
Hospitalspraksiskonsulenter
Jesper Bernt Madsen Rundhøj Allé 135A |
AUH Skejby Psykiatrien |
|
Lene Bruun Clausen Mølleløkken 7 |
Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) Øst |
|
Holger Olaf Kjær Grønlandsvej 1, 2. sal, dør 2 |
Regionspsykiatrien Horsens |
|
Kate Meedom Klostergaard Nørregade 10, 1.sal |
Regionspsykiatrien Vest |
|
Pernille Damsted Strandparken 5 |
Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) Vest |
|
Mette Brander Christmann |
Regionspsykiatrien Randers |
|
Anne Elsborg Andersen Vesterbrogade 8, 1.th |
Regionspsykiatrien Midt |
____________________________________________________________
Jakob Paludan, Lægefaglig direktør, Psykiatrien i Region Midtjylland
Jeppe Aaen, Praksiskoordinator