PKOrientering, Randers, juni 2023
Puls og BT ved hypertonikere
Hospitalet anmoder om, at man i henvisningen vedhæfter seneste målte BT og puls, hvis man henviser en kendt hypertoniker til ambulatoriet mhp. kirurgi. Der ses i ambulatoriet ofte element af “white coat” ved ambulatoriebesøg, og i værste fald kan det udsætte operation pga. narkosen.
Det er ikke et krav der måles BT ved henvisningen, men har man et nyligt målt blodtryk i journalen fra kontroller, så anmodes der om, at man vedhæfter det sammen med dato for målingen. Det vil lette vore kollegaers arbejde.
Supplerende oplysninger ved patologi
Når I indsender stansebiopsier eller fjernede hudtumores, så udfyld supplerende kliniske oplysninger i webreq.
Det hjælper patologerne enormt meget i forbindelse med diagnosticeringen. Så kryds gerne felterne med oplysninger ud, og lav et kort klinisk oplæg om symptomer og evt. tentativ diagnose mv.
Hyperemesis gravidarum
Afdelingen for Kvindesygdomme har erkendt, at der tidligere har været lange og ineffektive forløb for patienter med denne tilstand.
Det har være svært at få afsluttet nogle af patienterne, gravide har været tilknyttet afdelingen i flere måneder, fået anlagt midline-katetre o.a. Der introduceres derfor et nyt behandlingsspor, der sigter mod at forkorte forløbene og forhindre unødvendig langvarig sygeliggørelse. Patienterne afsluttes efter 4 ugers behandling til egen læge, men kan genhenvises efter behov.
Nedenfor er der et flowchart der giver vejledning i, hvornår det er relevant at genhenvise patienter.
Skabelon til henvisning fra egen læge
Kontaktårsag Kvalme og hyppige opkastninger i tidlig graviditet. Oplysning om graviditetslængde, evt. hyperemesis i tidligere graviditet
Vurdering
- Almen tilstand
- Vægttab
- Ernæringstilstand
- Blodtryk
- Væsketal
- PUQE-score (hvor mange opkastninger, vurdering af kvalmen)
Behandling fra egen læge
- Opstart af B6 som minimum
- Evt. opstart af kvalmestillende - overvej profylaktisk behandling med Xonvea
- Akupunktur m.v.
Plan
Henvises til Hyperemesisklnikken til ambulant vurdering af væskebehandling, hvis pt. opfylder kriterierne. Her tænkes specielt at pt. har en score på >13 i PUQE score, elektrolytforstyrrelser eller større vægttab.
72 timers behandlingsansvar
Med Regeringen og Danske Regioners 'Aftale om akutplan for sygehusvæsenet' 23. februar 2023 skal alle regioner inden udgangen af 2023 implementere en ordning med 72-timers lægefaglig behandlingsansvar for udvalgte patientgrupper.
Ordningen forventes at kunne bidrage til at nedbringe antallet af genindlæggelser og sikre bedre sammenhæng og mere kvalitet for patienterne. Med indførelse af 72-timers behandlingsansvar påtager udskrivende hospitalsafdeling sig at håndtere de henvendelser, som sundhedspersonale i kommune, almen praksis eller lægevagten måtte have efter udskrivelse, f.ek.s om den iværksatte behandling eller medicin. 72-timers behandlingsansvar forventes implementeret på alle somatiske hospitaler i Region Midtjylland i to trin.
15. september 2023 indføres 72-timers behandlingsansvar for patienter, der udskrives til kommunal sygepleje på kommunale akutpladser/midlertidige pladser og plejehjem.
1. november 2023 indføres 72-timers behandlingsansvar for patienter, der udskrives til kommunal sygepleje i eget hjem.
Vi deltager i praksiskonsulentordningen i arbejdsgrupperne, og det vil fremgå tydeligt på epikrisen til jer, og hjemmeplejen, hvis patienterne er omfattet af 72 timers behandlingsansvar.
Nyt fra KMA, AUH
Praktiserende lægers rolle i forbindelse med undersøgelse for carbapenemase-producerende organismer (CPO)
CPO (carbapenemase-producerende organismer) er multiresistente bakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika, man normalt bruger til behandling af infektioner.
CPO opdeles i to hovedgrupper:
- tarmbakterier: carbapenemaseproducerende enterobakterier (CPE), f.eks. E. coli og K. pneumoniae, og
- miljøbakterier: P. aeruginosa og A. baumannii.
CPO-forløbsbeskrivelse for praktiserende læger findes på MRSA-enhedens hjemmeside og indeholder blandt andet links til patientinformation om CPO, Sundhedsstyrelsen vejledning om forebyggelse af CPO og infektionshygiejniske forholdsregler for plejepersonale.
Patienter som indlægges elektivt spørges inden indlæggelsen om CPO risikosituationer, enten ved hjælp af et udsendt spørgeskema eller i forbindelse med forundersøgelse. Hvis patienten har været i en risikosituation, anmodes denne om at gå til sin praktiserende læge med henblik på undersøgelse for CPO:
Prøvetagning
Der tages prøve fra fæces (alternativt kan benyttes podning fra rektum (synlig fæces på podepind). Desuden prøver fra:
- sår
- indstikssteder for fremmedlegemer
- stomi
- urin såfremt patienten har urinvejskateter
- trachealsekret, såfremt patienten er intuberet
- lokalisationer, hvor der tidligere er fundet CPO
Rekvisition
I webreg/EPJ rekvireres: ”Carbapenemase-producerende organismer {CPO} (dyrkning)” som ønsket undersøgelse.
Se e-Dok CPO, Carbapenemase-producerende organismer (dyrkning), KMA, regional retningslinje
Prøverne sendes til Klinisk Mikrobiologi.
Svar på CPO-dyrkningsprøver foreligger normalt efter 2-3 dage.
Klinik for kompleks og tværkulturel medicin, AUH
Kompleks og Tværkulturel Medicin (KTM) - regional klinik på Infektionssygdomme AUH
KTM er en klinik for sårbare patienter med komplekse forløb, kompliceret af sociale, sproglige eller kulturelle udfordringer, og med behov for udredning på sygehus.
Der tilbydes et forløb hvor udredning koordineres, hvor der er fokus på kommunikation, og hvor der tages hånd om patientens psykiske og sociale situation. Personalet har mange års erfaring med patienter med kulturelle udfordringer og behov for tolk og anvender metoder fra Indvandrermedicinsk Klinik i Odense.
Klinikken åbnede for et år siden og er nu fuldt bemandet uden ventetid.
Henvisningsvejledning kan findes på praksis.dk: Kompleks og tværkulturel medicin
Fyraftensmøder 2023
Næste fyraftensmøde er den 5. oktober 2023.
Hvem er praksiskonsulenterne
Praksiskoordinator
Thomas H. Clausen Tronholmen 3 Randers SØ E-mail: doctorclausen@gmail.com |
Praksiskonsulenter
Simon Laust Nielsen simon@rlx.dk Dytmærsken 9 8900 Randers |
Medicinsk afd., Blodprøver og Biokemi |
|
Anders Heslop heslop@dadlnet.dk Herredsvej 31 8382 Hinnerup |
Mave, Tarm og Brystkirurgi, Ortopædkirurgi, Bedøvelse, Enhed for lindrende behandling |
|
Jeppe Frøkjær Aaen jfaaen@gmail.com Svalevej 2, Assentoft 8960 Randers SØ |
Kvindesygdomme og fødsler, Børn og Unge, Patologi, Røntgen og Skanning Afdeling for Folkeundersøgelser |
|
Thomas H. Clausen Tronholmen 3 |
Akutafdelingen | |
Jeppe Frøkjær Aaen jfaaen@gmail.com Svalevej 2, Assentoft 8960 Randers SØ |
Regionspsykiatrien Randers |