Spring til indhold

PKOrientering nr. 3, september 2019 - Regionshospitalet Randers

Dette nyhedsbrev indeholder bl.a. information om: Fælles visitation gynækologisk Horsens. Visitation af skadepatienter til akut røntgen. FMK ajourføring. Kopi af røntgensvar. Svar tid på røntgenbilleder. Henvisning af c. coli obs. patienter er i AKP forløb. Fyraftensmøde med Ortopædkirurgisk afdeling den 29/10. Brug speciallæge telefonen. Ny praksiskonsulent i Psykiatrien. Hvem er praksiskonsulenterne og kontaktdata.

Nr. 3, september 2019 

  

Fælles visitation gynækologisk Horsens

Henviser du til gynækologisk afdeling på hospitalet, så husk at bruge den fælles gynækologiske regionale visitation, som kan findes under Horsens (søg postnummer 8700). Det letter visitationsprocessen, og der er særligt henvisninger fra Randers klyngen, som pt. ikke sendes via fælles visitationen.
 

Visitation af skadepatienter til akut røntgen for at udelukke fraktur

Skadepatienter som sendes i akut røntgen med henblik på at udelukke fraktur, sendes kun i skadestuen ved påvist fraktur, eller hvis man forudgående telefonisk har aftalt det med hospitalsvisitationen. Se dette link for den aftalte procedure: Visitation af skadepatienter, Regionshospitalet Randers
      

FMK ajourføring ved egne patienter i dagtid, også ved akutte indlæggelser

På akutafdelingen har man stort fokus på at sikre korrekt medicinering af akut indlagte patienter. Der er ikke krav om ajourføring af FMK forud for akut indlæggelse, men heldigvis oplever akutafdelingen, at mange af de praktiserende læger alligevel tager sig tid til det ved akutte indlæggelser af egne patienter i dagtid.

Det er en stor hjælp for afdelingen og ikke mindst patienterne, som nogle gange har svært  ved selv at redegøre for det.

For at skabe endnu mere sikkerhed om de akutte patienters medicinering vil hospitalsvisitationen derfor fremover på hverdage mellem kl. 08:00 - 16:00 spørge til ajourføring af FMK i forbindelse med akut indlæggelse fra egen læge.
       

Kopi af røntgensvar til egen læge ved henvisning af passanter

Henvises en passant til røntgenundersøgelse, sendes ikke automatisk kopisvar til egen læge. Ønsker man kopi af svaret til egen læge, skal man skrive det i tekstfeltet i henvisningen med angivelse af,  hvem der er egen læge. Hospitalets IT system kan ikke automatisk sende kopi af svaret til egen læge, men er afhængig af, at man beder om dette i henvisningsteksten.
   

Svar tid på røntgenbilleder taget i åbent ambulatorium samt henvisning af disse

Svartid på røntgenbilleder taget i åbent ambulatorium mellem kl. 09:00 - 12:00 er fremadrettet 3 hverdage, mod nu hvor det er 2 hverdage. Man bør endvidere huske at åbent ambulatorium er til ikke akutte tilstande. Fx. skal obs pneumothorax i akut rgt, og ikke i åbent ambulatorium. Børn under 16 år skal heller ikke henvises i åbent ambulatorium. Disse vil røntgen afdelingen gerne indkalde til røntgen på en elektiv tid. Dette giver mulighed for at planlægge røntgenundersøgelsen, så barnet ikke får unødig dosis af røntgenstråler.
   

Det er ikke nødvendigt at ringe forud for henvisning af c. coli obs. patienter er i AKP forløb

Ved henvisninger i cancerpakker bruges den dynamiske henvisning. I hjælpeteksten ved c. coli står der imidlertid, at man skal ringe til sygehuset for at aftale henvisning. Det behøves ikke. Man er dog selvfølgelig velkommen til at ringe i tvivlstilfælde, eller ved behov for rådgivning. Teksten vil i den nærmeste fremtid blive ændret af medcom, så den stemmer med ovenstående. Du kan læse om den dynamiske henvisning her: Pakkehenvisninger 
   

Fyraftensmøde med Ortopædkirurgisk afdeling den 29. oktober 2019 !

Det tidligere annoncerede fyraftensmøde med ortopædkirurgisk afdeling er flyttet til tirsdag den 29. oktober 2019, kl. 16:45. Reserver allerede datoen nu!  Emnerne bliver knæ, hofte, skulder og albue. Hvilke billedmodaliteter benyttes? Blokadeteknik for de forskellige led i almen praksis. Invitation følger snarest på mail via praksis.dk.
   

Brug endelig speciallæge telefonen

Speciallægetelefonen er til for at blive brugt til rådgivning og planlægning af patientforløb. Der er netop udsendt opdateret telefonliste, som kan ses på dette link: Regionshospitalet Randers - Akut og subakut henvisning/indlæggelse samt specialistrådgivning
   

Ny praksiskonsulent i Psykiatrien

Jeppe Frøkjær Aaen, praktiserende læge ved Lægerne Svalevej i Assentoft er ny praksiskonsulent for Psykiatrien Randers.
 

Hvem er praksiskonsulenterne og kontaktdata?

 
Praksiskoordinator
Thomas Clausen, e-mail: doctorclausen@gmail.com 

Psykiatrisk afdeling
Jeppe Frøkjær Aaen, jfaaen@gmail.com 

Medicinsk afdeling, Klinisk Fysiologisk afdeling og Klinisk Biokemisk afdeling
Søren Gam, e-mail: soeren.gam@stofanet.dk

Organkirurgisk afdeling, Urologisk afdeling, Ortopædkirurgisk afdeling, Anæstesiologisk afdeling, Palliativt Team
Bruno Madsen, e-mail: voruplaegehus@firma.tele.dk

Akutafdelingen
Thomas Clausen, e-mail: doctorclausen@gmail.com

Gynækologisk/obstetrisk afdeling, Pædiatrisk afdeling , Røntgen, Patologisk institut samt Afdeling for Folkeundersøgelser
Dorte Bojer, e-mail: dorte.bojer@gmail.com

Randers Kommune
Kristin Kristiansdottir, e-mail: kristiansdottir@vestertorv.dk

Praksiskonsulentordningen er til, for at bruges! Vi vil opfordre til, at du kontakter den relevante praksiskonsulent, hvis du oplever ting, som kunne fungere bedre.
Afdelingerne og hospitalsledelsen er som oftest meget opsatte på at løse problemer som måtte opstå i samarbejdet med almen praksis.

_____________________________________________________________

Thomas H. Clausen, praksiskoordinator

Sendt til praktiserende læger i Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner