PKOrientering, Randers, september 2023
EKGer i almen praksis og konference med kardiolog
Der eksisterer desværre ikke nogen god teknisk løsning, hvis man skal dele et EKG som man ønsker akut vurderet med en kardiolog. Vi har testet både video mv., men det har ikke tilstrækkelig kvalitet. Sygehuset må pga. GDPR regler ikke modtage en SMS med et billede af et EKG, så den løsning er desværre ikke gangbar. Der arbejdes med en national løsning, men det er ikke noget, der er udsigt til i nær fremtid.
Vi er derfor henvist til fax løsninger for nu:
- For telefonisk konference med kardiolog henvises til specialistrådgivningen på praksis.dk
Skal man dele EKG er fax til hjerteklinikken er 7842 4367 - alternativt sengeafsnit MSC 7842 4366.
På alle elektive henvisninger bedes vedhæftet seneste EKG. Denne løsning duer ikke til det EKG som ønskes konfereret. (Her og nu)
Så som landet ligger, må vi ringe op og aftale FAX af EKG på et af ovenstående numre.
DVT pakke
Der blev den 26. april-2023 udsendt en ny regional forløbsbeskrivelse for DVT.
Denne ligger meget op ad hvad vi forvejen gjorde i Randers. Eneste forskel er egentlig, at vi skal bestille blodprøvepakken i webreq på henvisningstidpunktet (og som tidligere følge op på denne og skanningen). Imidlertid har der (pga. interne problemer på sygehusene) været problemer med at få oprettet den blodprøve-pakke som almen praksis skal bestille når patienten henvises.
Vi har derfor lavet en midlertidig pakke som I kan fremsøge i webreq når I står på Regionshospitalet Randers
Den hedder “RM - DM - Midlertidig” og indeholder nedenstående vedhæftede analyser.
FMK ajourføring
Almen praksis har forpligtet sig til at ajourføre FMK ved årskontroller og elektive henvisninger til sekundærsektoren. Dette gøres allerede tiltagende, men rigtig mange glemmer gravide, som henvises til svangreomsorg. I visse tilfælde har I måske sygeplejersker til at lave svangrepapirerne, og det er rigtigt vigtigt at FMK ajourføres ved henvisning.
I mange tilfælde får de gravide ingen fast medicin, og så ajourføres dette “tomme” FMK. I andre tilfælde er rigtigt vigtigt, at den faste medicin stemmer ved henvisningstidspunktet, da der dels skal tages hensyn til dosis/indikation ved gravide, og dels kunne føles op på dette ved svangre kontrollerne.
Så derfor. Husk at ajourføre FMK ved henvisning, og husk også de gravide i den forbindelse som jo altid henvises til sygehuset ved 1. Svangreus i almen praksis.
I vil kunne modtage reminder-korrespondancer i den forbindelse den kommende tid, hvis I har glemt ajourføring.
VÆLGT KLOGT OG MR skanning, Forløbsbeskrivelse
Der har hele tiden eksisteret en forløbsbeskrivelse på lændeområdet. Intet er ændret i dette eller i indikationen for at foretage MR. Der er dog tiltagende fokus på at overholde forløbsbeskrivelsen i forbindelse ved indikation for henvisning til MR columna. Det er aftalt på regionalt niveau, at forløbet skal være som i forløbsbeskrivelsen, da unødige MR skanninger kan medvirke til at sygeliggøre patienten, og der på MR findes mange ikke klinisk relevante fund.
I vil derfor kunne modtage korrespondancer med afvisning af jeres henvisning, hvis jeres henvisning ikke overholder de formelle krav, eller ikke indeholder de rette oplysninger herom.
Hvis I har henvist til den regionale rygvisitation, og denne kræver en MR skanning, så har Røntgen og Skanning lovet vores henvisning ikke afvises, hvis I skriver det i henvisningen. Der arbejdes med at bløde op på dette krav i forhold til rygvisitationen.
Læs op på forløbsbeskrivelsen via dette link.
Du kan læse en pixiudgave for krav til henvisningen og indikation for at lave denne via dette link. Kiropraktorerne, som også har henvisningsret til MR, skal overholde de samme krav.
Funktionelle lidelser
Der er kommet 2 nye tilbud til patienter med funktionelle lidelser i et “fast track” forløb. Fast Track forløber sker for at undgå unødig kronificering af tilstanden.
Hurtig udredning i Klinik for Mistanke om Funktionelle Lidelser i Silkeborg
Hvis der er mistanke om en funktionel lidelse, men diagnosen ikke er sikker, henvises patienten til hurtig udredning (aktuelt inden for 1 måned) i Klinik for Mistanke om Funktionelle Lidelser på Diagnostisk Center ved Regionshospitalet Silkeborg (Lokationskode: RSI,66.30.30.J.MEDUDRKL), som foretager somatisk afklaring samt udredning for funktionel lidelse.
Skriv: "OBS Funktionel Lidelse i henvisningen. Læs mere via dette link
Mulighed for hurtig udredning og behandling af funktionel lidelse, AUH
Funktionelle Lidelser på AUH har oprettet et fast-track for udvalgte patienter, der hurtigere kan blive udredt og tilbudt behandling for funktionelle lidelser.
Målgruppen for fast track er patienter med moderat-svær funktionel lidelse, hvor en hurtig behandlingsindsats vil kunne forhindre kronificering af tilstande. Det forventes at patienter kan blive udredt ved Funktionelle Lidelser inden for 3 måneder.
Henvisningskriterier til fast-track
Patienter kan henvises, hvis
1. Symptomer er svarende til moderat-svær funktionel lidelse, multiorgan type
2. Symptomvarighed er på 6 måneder eller
3. Patienten er mellem 18 og 60 år.
4. Patienten er over 25 år skal vedkommende have haft mindst 12 måneders tilknytning til studie eller arbejdsmarked inden for de sidste 2 år.
- Ved deltid skal patienten være på mindst halv tid
- Personer i ressource-forløb, førtidspension eller fleksjob opfylder ikke dette kriterie
5. Patienten kan læse, skrive og forstå dansk flydende
Patienten kan ikke henvises, hvis
1. Den funktionelle komponent i lidelsen ikke klart kan adskilles fra en evt. veldefineret og velbehandlet kronisk somatisk sygdom
2. Patienten har behandlingskrævende psykiatrisk lidelse eller selvmordsrisiko
3. Det er væsentlige kognitive eller begavelsesmæssige problemer eller begavelsesmæssige problemer eller autismespektrumforstyrrelse
4. Patienten aktuelt har misbrug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer
5. Patienten er i behandling med opioider eller anden afhængighedssskabende medicin, f.eks. benzodiazepiner
Patienten kan henvises gennem almen elektiv henvisning til Funktionelle Lidelser.
Der skrives 'Fast-Track' i bemærkningsfeltet.
Hvis der er mistanke om en funktionel lidelse, men diagnosen er ikke sikker.
Patienten henvises til hurtigt udredning (aktuelt inden for 1 måned) i Klinik for Mistanke om Funktionel Lidelse på Diagnostisk Center ved Regionshospitalet Silkeborg
Der skrives "OBS Funktionel Lidelse" i henvisningen.
Udrensning ved koloskopi (AKP forløb)
Henvises patienten til koloskopi i AKP forløb må i meget gerne udlevere udrensningsmiddel og henvise til kolo.randers.rm.dk for praktiske oplysninger.
Det sparer afdelingen for at sende udrensning til patienten (sker nogle gange med taxi for at kunne overholde udredningstiden). Derfor er der en storbesparelse til hvis praksis udleverer i forbindelse med henvisning.
Per 1/10 skiftes til Plenvy i stedet for Moviprep, og på hjemmesiden er der i denne overgangsfase vedhæftede information til patienterne på hjemmeside. I kan rekvirere gratis udrensningsmiddel til patienterne fra afdelingen, og husk at skrive i i henvisningen hvis i har udleveret udrensning i forbindelse med henvisning. Afdelingen takker meget for dette.
Fyraftensmøde 5. oktober 2023
Emnet er: Blokadebehandling.
Vi forventer et praktisk og udbytterigt møde på Regionshospitalet Randers.
Tilmeld dig dette praktiske møde før din kollega. Vi skal øve os i færdighedslaboratoriet.
Du tilmelder dig via dette link.
Kurset er gratis. Fonden for Efteruddannelse har godkendt kurset ,og det er muligt at søge om refusion.
Hvem er praksiskonsulenterne
Praksiskoordinator
Thomas H. Clausen Tronholmen 3 Randers SØ E-mail: doctorclausen@gmail.com |
Praksiskonsulenter
Simon Laust Nielsen simon@rlx.dk Dytmærsken 9 8900 Randers |
Medicinsk afd., Blodprøver og Biokemi |
|
Anders Heslop heslop@dadlnet.dk Herredsvej 31 8382 Hinnerup |
Mave, Tarm og Brystkirurgi, Ortopædkirurgi, Bedøvelse, Enhed for lindrende behandling |
|
Jeppe Frøkjær Aaen jfaaen@gmail.com Svalevej 2, Assentoft 8960 Randers SØ |
Kvindesygdomme og fødsler, Børn og Unge, Patologi, Røntgen og Skanning Afdeling for Folkeundersøgelser |
|
Thomas H. Clausen Tronholmen 3 |
Akutafdelingen | |
Jeppe Frøkjær Aaen jfaaen@gmail.com Svalevej 2, Assentoft 8960 Randers SØ |
Regionspsykiatrien Randers |