Lænderygsmerter

Indledning

Ryg- og nervesmerter er en af de hyppigste årsager til almen praksiskontakt. Ved første konsultation triageres patienten ud fra anamnese og objektiv undersøgelse, inklusiv relevant neurologisk undersøgelse i følgende grupper:

• Specifik rygsygdom eller alvorlig lidelse (“røde flag”) (1-5%)
• Almindelige/uspecifikke smerter (75-80%)
• Lumbal nerverodspåvirkning (5-10%)
• Spinalstenose (5-10%)
• Kroniske lænderygpatienter (10%)

Se pixiudgaven af forløbsprogrammet for tidsangivelser

Forløb og udredning i almen praksis

Akutte lænderygsmerter bedres ofte spontant hurtigt, hvorfor behandlingen i de første 1-2 uger som hovedregel kan være afventende. Vær opmærksom på "røde flag" se afsnit om specifik rygsygdom.

Patienten skal informeres om den generelt gode prognose og vigtigheden af at forblive aktiv og undgå sygemelding. Vejledning omkring egenindsats og træning, find vejledning via Lægehåndbogen eller ondtiryggen.rm.dk

Vurder løbende patientens forløb, især ved risiko for længerevarende problemer eller "gule flag". Der bør være særlig opmærksomhed på sygemeldte patienter eller patienter, hvor der er mistanke om længerevarende smerter.

Specifik rygsygdom eller alvorlig lidelse

Der henvises til Lægehåndbogen eller Sundhed.dk for detaljer om symptomer og forløb.

Akut tilstand
Ved mistanke om "røde flag" som cauda equina, alvorligt rodtryk eller akut tværsnitsyndrom, følges gældende retningslinjer: ”Udredning af patienter på mistanke om cauda equina syndrom og nyopstået lammelse på grund af diskusprolaps, regional retningslinje” samt ”Udredning af patienter på mistanke om akut tværsnitsyndrom, regional retningslinje”

Ved tvivl skal egen læge/vagtlæge kontakte vagthavende på Hjerne- og Rygkirurgi, AUH (tlf. 7845 0000).

Smertebehandling og indlæggelse

Smertebehandlingen bør optimeres hos egen læge før eventuel indlæggelse. Akut indlæggelse kan være indiceret, hvis smerten er så intens, at den medfører betydelig immobilisering.

Almindelige/uspecifikke lænderygsmerter

Karakteriseres ved smerte i lænderyggen, nates og lår, som ofte er lindret i ro. Smerteintensiteten varierer. Prognosen er god, og patienten bør informeres om, at aktivitet og træning er afgørende for bedring.

Henvis til fysioterapi og/eller kiropraktik ved manglende bedring efter 2 uger, og ved svære smerter bør vurdering finde sted efter 1 uge. Hvis patienten ikke er blevet bedre efter 8 uger, bør sekundær sektors vurdering overvejes, især ved tiltagende funktionsnedsættelse eller "gule flag".

Lumbal nerverodspåvirkning

Kendetegnet ved udstrålende smerter, som typisk svarer til et eller flere dermatomer. Prognosen er generelt god, men rodtryk kan medføre længerevarende smerter.

Patienten skal informeres om, at smerten kan vare længere tid. Ved kraftnedsættelse eller ved svære smerter kræves løbende opmærksomhed, og sekundær sektor kan inddrages.

Henvis til fysioterapi og vurdering ved behov. Ved manglende bedring efter 4 uger, bør sekundær sektor overvejes.

Ved manglende bedring efter 8 uger og/eller tiltagende funktionsnedsættelse, bør behov for MR-scanning og vurdering i sekundær sektor vurderes.

Spinalstenose

Symptomer på spinalstenose kan ofte behandles i almen praksis med smertestillende behandling og aktiv rygtræning. For patienter med betydende funktionsnedsættelse eller forværring af symptomer over tid, kan henvisning til sekundær sektor overvejes.

Kroniske lænderygpatienter

Patienter med kroniske lænderygsmerter, der tidligere er udredt i hospitalsregi, behandles i primærsektoren. Hvis der opstår nye kliniske symptomer som udstrålende smerter og/eller pareser, kan henvisning til sekundærsektor overvejes.

For patienter med tilbagevendende smerter, der er klinisk ukomplicerede, afsluttes forløbet i primærsektoren efter 4 uger med råd om selvtræning og egenindsats. Ved dårlig egenomsorgsevne kan kommunal indsats være relevant.

Henvisning til MR-scanning

MR-scanning anvendes til at vurdere videre forløb, og bør som hovedregel være foretaget før henvisning til sekundær sektor. Henvisning til MR overvejes ved:

• Nerverodspåvirkning: efter 4-8 uger, hvor behandling ikke har medført tilstrækkelig smertelindring
• Uspecifikke lænderygsmerter: efter 8-12 uger, hvis patienten fortsat oplever funktionsbegrænsning
• Uspecifikke lænderygsmerter med progression trods behandlingstilbud: efter 4-8 uger ved "gule flag"

Henvisning til MR-scanning skal følge denne vejledning: Henvisning til MR-scanning

Henvisning til Rygvisitationerne skal indeholde samme kliniske oplysninger som til MR, suppleret med relevante fund ved MR.

Henvisningsoplysninger:

• Anamnese og objektiv undersøgelse
• Ønsket undersøgelse
• Oplysninger om tidligere relevant undersøgelse
• Patientens højde og vægt
• Evt. graviditet
• Evt. tolkebehov og sprog
• Mobil og/eller fastnetnummer
• MR kontroloplysninger

Elektive henvisninger

Visitationen af ikke-akutte tilstande varetages af de regionale visitationsenheder:

• Silkeborg: Der foretages intern visitation til medicinsk og rygkirurgisk vurdering.
• Aarhus: Modtager henvisninger til rygkirurgisk vurdering.

Fysioterapi og kiropraktik

Fysioterapi:

• Strukturerede forløb ved lænderygbesvær 

Kiropraktik:

• Lumbal nerverodspåvirkning
• Spinal stenose
• Cervikal nerverodspåvirkning

Kontakt og rådgivning

Ved tvivlsspørgsmål kontakter egen læge/vagtlæge: Vagthavende på lokale akutmodtagelse eller Hjerne- og Rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital via omstilling på AUH tlf. 7845 0000.

Øvrige henvendelser/rådgivning: ‘Rygrøret’ på Regionshospitalet Silkeborg, hverdage kl. 09.00 - 15.00, tlf. 7841 7777.

Godkendelse

Forløbsbeskrivelsen er godkendt af arbejdsgruppen og PLO-M.

ICPC

L84, L85, L86

Forfattere

Forløbsbeskrivelsen er udarbejdet af en arbejdsgruppe med bl.a. repræsentanter fra almen praksis og specialeråd inden for ortopædkirurgi, reumatologi, neurokirurgi og radiologi.

• Kim Christian Houlind, Lægefaglig direktør, Regionshospitalet Horsens (Formand for arbejdsgruppen)
• Jakob Gram Carlsen, Overlæge, Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital (Det tværfaglige specialeråd i Neurokirurgisk specialeråd)
• Anette Jørgensen, Overlæge, Medicinsk Rygklinik, Medicinsk Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg (Det tværfaglige specialeråd i Reumatologi)
• Søren Fruensgaard, Ledende Overlæge, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg (Det tværfaglige specialeråd i Ortopædkirurgi)
• Carsten Ernst, Overlæge, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg (Det tværfaglige specialeråd i Ortopædkirurgi)
• Christin Isaksen, Overlæge, Røntgen og Skanning, Medicinsk Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg (Det tværfaglige specialeråd i Radiologi)
• Berit Schiøttz-Christensen, Overlæge og professor i reumatologi, Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital
• Susan Ringskær Christensen, Ledende Overlæge, Medicinsk Rygklinik, Medicinsk Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg
• Susanne Brogaard Krogh, Beskrivende Kiropraktor, Røntgen og Skanning og Medicinsk Rygklinik, Medicinsk Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg
• Jørgen Buch, Praksiskoordinator Regionshospitalet Gødstrup
• Svend Kier, Lægelig Koordinator, MidtKraft
• Anette Sønderby, Kvalitetskonsulent, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland

Ovenstående arbejdsgruppe har været sekretariatsbetjent af Sundhedsplanlægning.