Ansøgning til praksisadministrationen - Fodterapi
Vejledning
Når du indsender en ansøgning om f.eks. flytning, ansættelse eller ændring af behandlende medhjælp m.v. til Praksisadministrationen skal ansøgningen være i overensstemmelse med retningslinjerne i den landsdækkende Aftale om fodterapi.
Det er derfor vigtigt, at du (inden tilmeldingsblanketten/ansøgningen sendes) har sat dig ind i, hvad aftalens retningslinjer/behandlingstider kan få af betydning for den ønskede ansøgning.
For at kunne behandle en ansøgning er det vigtigt , at Praksisadministrationen modtager alle de aktuelle oplysninger i form af en tiltrædelsesblanket m.v. fra Danske Fodterapeuter.
Ansøgninger der ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne i den landsdækkende Aftale om fodterapi besværliggør Praksisadministrationens arbejde og kan betyde længere sagsbehandlingstid.
En ansøgning er først gyldig, når regionen overfor fodterapeuten og Danske Fodterapeuter har godkendt ansøgningen. Ændringer foretaget inden ansøgning, anses som et brud på den landsdækkende Aftale om fodterapi og vil blive sendt til orientering i Samarbejdsudvalget med henblik på en sanktion.
Undtaget herfra kan vikarers tiltrædelse til overenskomsten få virkning fra det tidspunkt, hvor oplysningerne på tiltrædelsesblanketten er registreret af Danske Fodterapeuter jævnfør § 17.
-------------------------------------------------------
Praksisadministrationen