Forsøgsordning på speciale 55
Fodterapeuter
Vejledning til forsøgsordning på speciale 55
Denne vejledning skal ses som en hjælp til, hvordan du som fodtera-peut skal forholde dig pr. 1. februar 2022, hvis:
Der kommer en patient som er i et igangværende forløb:
- Færdigbehandle patienten på den igangværende henvisning.
- Informere dine patienter på speciale 55 om, at de ved behov for yderligere behandling af nedgroede tånegle kan komme/ gå direkte til fodterapeuten uden at få udstedt en ny henvisning fra egen læge, sygehuset m.v. først.
- Regningen til regionen tilknyttes den igangværende henvisning på samme måde som i dag.
Hvis der er behov for hjælp til hvordan en henvisning tilknyttes en regning, henviser Fodterapi-teamet til jeres egen it-udbyder.
Der kommer en ny patient eller opstartes et nyt forløb:
Hvis ikke der ligger en ny/brugbar henvisning på DNHF:
- Følge op på om der ligger en ny/åben henvisning på DNHF inden patienten kommer til behandling.
- Benyt den korrekte registreringsydelse for opstart af forsøgsordningen (4105 til klinik eller 4106 til hjemmebehandling).
- Herefter påføres de øvrige behandlingsydelser der er foretaget i forbindelse med behandlingen.
- Regningen indsendes til regionen på samme måde som i dag.
BEMÆRK
Hvis der ligger en ny/brugbar henvisning på DNHF er det altid den der skal tages i brug.
Eksempel på en førstegangs regning med den nye registreringsydelse
Behandlingsdato | Ydelse |
01-03-2022 | 4105 Registrering af opstart på forsøgsordning speciale 55 - Klinik |
01-03-2022 | 2100 Journaloptagelse (Benyttes kun ved helt nye patienter) |
01-03-2022 | Behandlingsydelser i henhold til Aftale om fodterapi |
Ved genhenvisning fra egen læge, sygehus m.v.
- Følge op på om der ligger en ny/åben henvisning på DNHF inden patienten kommer til behandling.
- Hent den nye/åbne henvisning på DNHF.
- Regningen til regionen tilknyttes den nye henvisning på sam-me måde som i dag.
BEMÆRK
- Registreringsydelsen eller den nye henvisning må ikke tages i brug før den igangværende henvisning/registreringsydelse er udløbet
- Forsøgsordningen betyder ikke, at henvisninger udstedt via egen læge eller sygehus er ugyldige, så registreringsydelsen må derfor kun tages i brug hvis ikke der foreligger en åben/ gyldig henvisning på DNHF.
- Hvis alle 23 faktorer (35 faktorer ved svær granulationsvæv) er opbrugt med f.eks. 3 måneder tilbage på henvisningen eller registreringsydelsen, skal ydelse 2177 – Behandling uden tilskud benyttes, indtil henvisningen/registreringsydelsen udløber.
- Hvis registreringsydelsen benyttes selvom der ligger en åben/ brugbar henvisning på DNHF, vil regningen blive afvist af regionen.