Fejlregninger
Siden 15. april 2012 er regionen ophørt med at sende trykte fejlregninger ud til yderne. Fra denne dato har den enkelte yder selv skulle hente sine eventuelle fejlregninger elektronisk. Det har ført til en mindre telefonstorm hos praksisadministrationen, da den nye selvbetjening har voldt problemer for en del kiropraktorer. Du får således ingen meddelelse om fejlregninger, men vil ved afstemning af din bogføring finde en ubalance i de afregnede beløb.
Den nye digitale selvbetjening er desværre ikke helt uden signalforvirring. For at få adgang til dine fejlregninger skal du med din sundhedsfaglige digitale signatur logge på siden www.sygesikring.aaa.dk. Samtidig er det forvirrende, at du på den offentlige sundhedsportal www.sundhed.dk findes et faneblad, der hedder praksis- og afregningsportalen. Ydere i Region Midtjylland har dog ikke adgang til fejlregninger under dette punkt. Her har du blot mulighed for at se gamle lister over din sygesikringsrefusion, men ellers ikke andet.
Har du problemer med at logge på www.sygesikring.aaa.dk eller problemer med at få adgang til dine fejlregninger - så kan du hente hjælp i denne vejledning om hvilke fejl du kan støde på, og hvad du kan gøre: "Tips og tricks fra It-konsulenterne om fejlregninger"
Har du endnu ikke fået en sundhedsfaglig digital signatur, er det ved at være på høje tid. Du kan her finde en vejledning til bestilling af digital signatur
_____________________________________________________________
Carsten Hviid, praksiskonsulent
Lars Rud Rasmussen, praksiskonsulent