Implementering af forløbsprogram for patienter med lænderygsmerter
Sundhedsstyregruppen i Region Midtjylland godkendte 25. september 2019 ”Anbefalinger til en samlet implementeringsindsats på lænderyg-området”, der tager udgangspunkt i forløbsprogrammets beskrivelser.
Baggrunden for initiativerne er, at der ved en opdatering af ”Forløbsprogram for lænderygsmerter i 2017” blev påpeget en manglende implementering heraf, hvorfor forløbsprogrammet nu forsøges relanceret.
Forløbsprogrammet beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for patienter med lænderyg smerter, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter.
De aktuelle tiltag er lavet for at bidrage til en implementering af forløbsprogrammet og forbedre det tværsektorielle samarbejde. Konkret vil der ske en udbredelse af kendskabet til forløbsprogrammet både til patienter og sundhedsprofessionelle.
Målet med forløbsprogrammer er bl.a. at sikre bedre sammenhæng mellem de enkelte tiltag i den samlede indsats og dermed bedre sammenhæng på tværs i sundhedsvæsenet. Samtidig er målet at opnå samme kvalitet og tilbud uanset hvor i regionen borgeren eller patienten bor og endvidere at sikre, at de sundhedsprofessionelle og patienten har ensartet og fælles målsætning med forløbet.
Det ”nye” i forløbsprogrammet for vores faggruppe er, at den tidligere mindretalsudtalelse fra kiropraktorerne er hevet ud. Dette pga. de ændrede anbefalinger i forløbsprogrammet, hvor man nu ikke længere fraråder ledmobiliserende behandling, men anbefaler at man overvejer det i tillæg til den øvrige behandling.
Derudover er pakkeforløbene for rodpåvirkning blevet indskrevet, så de øvrige faggrupper forhåbentlig også ad denne vej får kendskab til dette.
For at fremme implementeringen er der udarbejdet en pixiudgave, som er målrettet forløbet i primær sektoren. Pixiudgaven beskriver forløbet for en akut lænderygproblematik og for lænderygproblematik med nerverodstryk. Denne er sendt ud til almen praksis.
Til orientering finder I her:
Implementering har været udsat grundet COVID-19.
-------------------------------------------------------------------------------------------
Jeppe Mølgaard, Praksiskonsulent for kiropraktik, Region Midtjylland