Spring til indhold

Pilotprojekt: Påmindelsesbreve til kvinder med tidligere gestationel diabetes

Støtte til opfølgning og forebyggelse af type 2-diabetes i almen praksis

Baggrund for projektet 

Steno Diabetes Center Nordjylland og Nord-KAP har igangsat et femårigt pilotprojekt, hvor vi ud-sender påmindelsesbreve til kvinder, der tidligere har haft gestationel diabetes. 

Formålet er at støtte op om den opfølgende kontrol i almen praksis ved at minde kvinderne om selv at bestille tid til blodprøvetagning og opfølgning. Målet er at øge deltagelsen i kontrollerne, hvilket kan bidrage til tidlig opsporing eller forebyggelse af type 2-diabetes. Samtidig ønsker vi at sikre, at et eventuelt fravalg af kontrol sker på et informeret grundlag.

Modtagere og udsendelsestidspunkt 

Påmindelsesbrevene sendes til kvinder, der har født i perioden 2016–2025, samt til kvinder, der fø-der i perioden 2026–2029. Den første udsendelse sker den 9. februar 2026, og den enkelte kvinde modtager brevet omkring årsdagen for sin fødsel.

Støtte til almen praksis 

Påmindelsesbrevene er tænkt som en støtte til den eksisterende indsats i almen praksis. Ved at bi-drage til det opsøgende arbejde for denne målgruppe håber vi at lette processen, så almen praksis kan fokusere på selve blodprøvetagningen og den efterfølgende opfølgning.

Hyppighed og individuel tilpasning 

Brevene udsendes én gang årligt i projektperioden. Det skyldes både praktiske hensyn og variation i, hvor hyppigt den enkelte kvinde bør kontrolleres. Det er naturligvis helt i orden at aftale individu-elt, om kvinden f.eks. kan nøjes med kontrol hvert andet eller tredje år.

Mere information 

Påmindelsesbrevet kan ses på bagsiden af denne orientering. I brevet henvises der til Videncenter for diabetes, hvor kvinderne kan finde gode råd, videoer på flere sprog og yderligere information.
Læs mere: 

Indholdsansvarlig

Pernille Frøstrup Barington, projektleder, Steno Diabetes Center Nordjylland – pfr@rn.dk
Mia Skov-Madsen, praksiskonsulent i endokrinologi, Nord-KAP - miaskovmadsen@gmail.com