Spring til indhold

Mine Symptomer: Nyt digitalt værktøj til patienter med længerevarende symptomer

Nyhed

Mine Symptomer er et internetbaseret program til patienter med længerevarende symptomer, fx hovedpine, træthed, mavegener og svimmelhed eller patienter med reaktioner på overbelastning. Programmet er hjælp til selvhjælp for patienten. Du ordinerer programmet og flytter behandlingstid fra konsultationen hjem til patienten.

For at kunne anvende Mine Symptomer til dine patienter skal du forinden have en kort introduktion til selve programmet og indsigt i, hvordan det bedst bruges. Det kan du få enten ved at bestille klyngetilbuddet ”Mine Symptomer”, der har fokus på længerevarende symptomer også mere generelt. Eller ved at bestille efteruddannelse til din praksis i form af et klinikmodul, som I selv kan gennemføre på en time i din praksis – med eller uden personale. 

Klinikkurser og det internetbaserede program udbydes som led i et forskningsprojekt. Der udbetales derfor honorar til læger for deltagelse i introduktionsmodulet i dagtid (1000 kr.) og for deltagelse i projektet (1000 kr.).

Mere info om projektet

Du kan læse mere om projektet på www.mine-symptomer.dk (se også https://www.mine-symptomer.dk/Materialer_til_praksis) eller du kan se en kort introduktion her

Kontakt

For deltagelse i kursus og projekt eller hvis du har spørgsmål: kontakt projektgruppen (Mette Rask, Lisbeth Frostholm, Marianne Rosendal) på mine.symptomer.info@auh.rm.dk eller tlf. 2147 6826.

 
 

Indhold leveret af:

Region Nordjylland, praksisinformation
Selma Lagerløfs Vej 249, Stuen 11.01.30
9260 Gistrup