Patient kendt med tidligere depression begår selvmord

39-årig mandlig patient, kendt med tidligere depression, henvender sig til egen læge, da han i 3-4 mdr. har oplevet en øget depressiv tilstand med daglige suicidaltanker. Patienten fortæller, at han under kraftig alkoholpåvirkning har haft et enkelt suicidal forsøg. Han oplyser at han dagligt hører stemmer, som er negative og nedladende. Patienten opstartes i behandling med Escitalopram 5 mg.

2-3 uger senere har patienten igen en konsultation hos egen læge. Patienten føler, at medicinen i starten tog toppen af depressionen, men han har også oplevet meget træthed, haft svært ved at komme ud af sengen og i dagene op til konsultationen følt en ligegyldighed og fået øget suicidaltanker. Han fortæller også, at han siden sidst har haft endnu et suicidalforsøg, som han fortrød og afværgede. Patienten ønskede at seponere Escitalopram, da han ikke følte effekterne stod mål med bivirkningerne. Egen læge vurderer at patienten pt ikke er suicidal, men med stor fare herfor og sender en henvisning til Psykiatrien. Egen læge angiver i henvisningsårsagen, at der ønskes en hurtig tid pga. suicidalfare – herudover er der angivet depression, PTSD, obs. psykose, ADHD og borderline som bud på underliggende psykopatologi. 

3 dage senere bliver henvisningen tilbagesendt, da det bliver vurderet, at patienten ikke tilhører målgruppen for sygehuspsykiatrien. Det bliver anbefalet, at patienten behandles med 10 mg Escitalopram og dosis kan øges yderligere med hensyntagen til virkning/bivirkninger. Derudover anbefales psykologbehandling. 

Dagen efter indlægges patienten på somatisk skadestue efter endnu et suicidalforsøg. Det er patienten selv som ringer 112. Han er ved indlæggelsen affladet i stemningslejet, men der er god kontakt. Der tages telefonisk kontakt til psykiatrisk bagvagt og på anbefaling herfra sendes patienten hjem, da han angrer sine handlinger, ikke længere er suicidaltruet og ikke ønsker at komme ind på Psykiatrisk Afdeling. Psykiatrisk bagvagt anbefaler også, at patienten tager kontakt til egen læge med henblik på at blive vurderet i Enhed for Depression eller Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Patienten udebliver fra den aftalte tid hos egen læge 6 dage senere. 5 dage herefter bliver patienten fundet død. Patienten havde begået selvmord. 

Læring

På baggrund af hændelsen har der været afholdt en tværsektoriel analyse med repræsentanter fra både almen praksis og Psykiatrien. Analysen har givet anledning til læring for både Psykiatrien og almen praksis – nedenstående læringspunkter er af relevans for almen praksis:

• I psykiatriens visitation skaber det forvirring, når der i henvisningen er angivet adskillige bud på mulige diagnoser – det bliver altså ikke nødvendigvis opfattet af visitator som vildrede og et ”råb og hjælp” fra egen læge. Som henvisende læge er det derfor vigtigere at beskrive denne usikkerhed end at notere flere obs pro diagnoser. 
• Det er muligt at få sparring vedr. en patient ved at ringe til psykiatriens rådgivningstelefon alle hverdage mellem kl. 14-15 - dette gælder både inden en henvisning sendes eller hvis en henvisning bliver tilbagesendt. 
• Det kan være en fordel for egen læge at vide, at Psykiatrien har mulighed for en fremskudt visitation Fremskudt rådgivningsfunktion i Psykiatrien, hvis man er usikker på en henvisning og har brug for en uddybende anamnese. 
• Egen læge bør være opmærksom på, om patienter med selvmordstanker udebliver fra planlagt konsultation.

Indholdsansvarlig

Praksiskonsulent for Voksenpsykiatri, Morten Ohrt

Regional risikomanager, Marianne Mølgaard, Nære Sundhedstilbud – Praksisenheden, marianne.moelgaard@rn.dk