Notat fra Region Nordjyllands juridiske afdeling
Patienterstatningssager, klagesager og erfaren specialiststandard
Patienterstatningen
Patienterstatningen træffer afgørelser efter reglerne i loven om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og efter erstatningsansvarsloven. Det er Patienterstatningen, der har ansvaret for at administrere den del af klage- og erstatningsloven, der handler om skader, der sker i forbindelse med behandling i det offentlige og private sundhedsvæsen.
Patienterstatningen behandler også lægemiddelskadesager. Det vil sige sager, hvor patienter er kommet til skade på grund af bivirkninger ved den medicin, de tager. Patienterstatningen afgør, om en patient skal have erstatning, men det er regionerne og forsikringsselskaber, der udbetaler selve erstatningen. Det samme gælder for lægemiddelskader, hvor det er Sundheds- og Ældreministeriet, der udbetaler erstatningerne.
Erstatningsberettigende skader
Når patienterstatningen skal vurdere en sag, skal de først og fremmest vurdere, om ansvarsgrundlaget er opfyldt, jf. KEL § 20, stk. 1 ydes erstatning, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldt på en af følgende måder:
- Hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling el.lign. , hvorved skaden ville være undgået,
- Hvis skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber eller andet udstyr, der anvendes ved eller i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign.
- Hvis skaden ud fra en efterfølgende vurdering kunne være undgået ved hjælp af en anden til rådighed stående behandlingsteknik eller behandlingsmetode, som ud fra et medicinsk synspunkt ville have været lige så effektiv til behandling af patientens sygdom, eller
- Hvis der som følge af undersøgelse, herunder diagnostiske indgreb, eller behandling indtræder skade i form af infektioner eller andre komplikationer, der er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle. Der skal herved tages hensyn til dels skadens alvor, dels patientens sygdom og helbredstilstand i øvrigt samt til skadens sjældenhed og mulighederne i øvrigt for at tage risikoen for dens indtræden i betragtning.
Specialistreglen
Alle sager, der anmeldes, bliver vurderet efter den såkaldte specialistregel: § 20, stk. 1, nr. 1, kaldes også specialistreglen. Der er tale om en specialistmålestok, hvor udgangspunktet er, hvordan en erfaren specialist på området ville handle under de givne forhold, og hvorvidt skaden med overvejende sandsynlighed ville kunne være undgået med denne behandling. Det er derfor uden betydning, hvilke individuelle forudsætninger den behandlende læge havde.
Når det vurderes, hvilken behandling en erfaren specialist på området ville iværksætte, skal oplysninger og viden på behandlingstidspunktet lægges til grund. Viden der er opnået senere, eksempelvis om patientens sygdom eller nye behandlingsmetoder, som man ikke havde på behandlingstidspunktet, må altså ikke vægtes ved vurderingen af, hvad en erfaren specialist, ville have gjort. Hvis Patienterstatningen vurderer, at skaden kunne være undgået, vil patienten have ret til erstatning efter denne regel. Hvis selv den erfarne specialist ikke kunne undgå skaden, så kan der ikke tildeles erstatning.
Forkerte og forsinkede diagnoser
Skader, som skyldes forkerte eller forsinkede diagnoser er omfattet af erstatningsordningen, fordi specialiststandarden i disse situationer typisk ikke er overholdt. Før der kan tildeles erstatning for fx en forsinket diagnose, skal det dog vurderes, om skaden skyldes forsinkelsen.
Der kan nemlig ikke gives erstatning for en forværret tilstand, der skyldes sygdommens naturlige udvikling. Det man ser på er, om patientens helbredstilstand er blevet værre, end hvis diagnosen var stillet i tide.
Patienterstatningens sagsbehandling
Patienterstatningen har ansat lægekonsulenter til at vurdere om erfaren specialiststandarden er overtrådt. Er skaden sket i en praksis, så vil det være en praksislæge, der vurderer sagen. Sagsbehandleren og lægen drøfter sagen på et "lægemøde". Lægen har før mødet fået journalmateriale og en række spørgsmål fra sagsbehandleren. Sagen afgøres på baggrund af lægemødet. I nogle tilfælde beder lægen om yderligere oplysninger, fx en speciallægeerklæring.
Hvis patienten ikke er tilfreds med afgørelsen eller erstatningens størrelse, kan afgørelsen ankes til Ankenævnet for Patienterstatningen, der er en del af Styrelsen for Patientklager. Dette skal ske inden for en måned, efter patienten har modtaget afgørelsen. Ankenævnet kan ændre et afslag til en anerkendelse, forhøje eller nedsætte en erstatning eller beslutte, at en allerede tildelt erstatning skal bortfalde og dermed tilbagebetales. Dog kan erstatninger, som er tilkendt og udbetalt efter den 1. juli 2018 ikke kræves tilbagebetalt.
Regionen og den privatpraktiserende læge kan også anke afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen. Den privatpraktiserende læge kan søge vejledning omkring anke af en sag ved Jura, Regionshuset. Jura modtager og udbetaler alle afgørelser af behandlingsskader.
Regionen betaler alle erstatninger, hvor behandlingen er ydet inden for det offentlige sundhedsvæsen – herunder behandlinger udført af almenpraktiserende læger og specialpraktiserende læger – samt af de privathospitaler o.l., som regionen har aftaler med. Hvis den privatpraktiserende læge bliver bekendt med, at der er sket en skade i den pågældende praksis, så har lægen vejledningspligt overfor patienten i forhold til at gøre patienten opmærksom på muligheden for at anmelde sagen til Patienterstatningen: Jf. KEL § 23 påhviler det enhver autoriseret sundhedsperson, som i sin virksomhed bliver bekendt med skader, som må antages at kunne give ret til erstatning efter loven, at informere skadelidte herom samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Patienterstatningen.
Får det konsekvenser for lægen, at der er anmeldt en Patienterstatningssag i klinikken. Nej, Patienterstatningen tager udelukkende stilling til, om patienten har fået en skade som følge af behandlingen. Herefter vurderer patienterstatningen, om patienten kan få erstatning. Patienterstatningen rejser ikke kritik af enkelte sundhedspersoner, hospitaler eller klinikker.
Skal patienten klage til Styrelsen for Patientsikkerhed først? Nej. Det er ikke en betingelse for, at en patient kan få erstatning, at vedkommende først har klaget til Styrelsen for Patientsikkerhed eller regionen. Men hvis patienten ønsker at klage over en konkret sundhedsperson eller et hospital, en klinik eller lignende, så skal de henvende sig til Styrelsen for Patientsikkerhed eller regionens patientkontor.
Hvad kan der klages over
Patienterstatningen tager sig alene af spørgsmålet, om en sag/hændelse giver mulighed for erstatning eller ej. Styrelsen for Patientsikkerhed behandler klager fra patienter, der kan klage over:
Den sundhedsfaglige behandling, som bl.a. dækker over:
- Undersøgelse, diagnose og behandling
- Information om og samtykke til behandling
- Journalføring
- Sundhedspersoners tavshedspligt
- Lægeerklæringer
- Brud på rettigheder som patient - en patientrettighed er fx:
- Kørsel til og fra undersøgelse/behandling (befordring og befordringsgodtgørelse).
- Frit og udvidet frit sygehusvalg, herunder hvis regionen ikke har oplyst om muligheden.
- Maksimale ventetider for behandling af visse livstruende sygdomme.
- Henvisning til eller refusion af udgifter til behandling i udlandet.
- Aktindsigt i en patientjournal.
Kilder:
https://www.borger.dk/sundhed-og-sygdom/Klage-over-sundhedsvaesenet/Klage-over-sundhedsfaglig-behandling
https://stpk.dk/da/borgere/klag-over-afgoerelse-fra-patienterstatningen/ankenaevnet-for-patienterstatningen/praksis/
https://pebl.dk/da/skader/hvad-er-en-skade
https://pebl.dk/da/for-professionelle
Indholdsansvarlig
Jura, region Nordjylland v. Peter Larsen og Peter Simonsen, pegs@rn.dk