Sag 4

Colitis ulcerosa

Sygehistorie

En 21-årig kvinde henvender sig til sin privatpraktiserende læge pga. svie og smerte ved endetarmen samt frisk blod i afføringen gennem et halvt år samt tendens til forstoppelse og afføring hver anden dag. Klinisk konstateres en revnedannelse ved endetarmen (analfissur). Der ordineres salven Doloproct samt god nedre hygiejne.  

Kvinden kontakter sin læge igen ca. 6 mdr. efter første konsultation, da der igen er kommet en analfissur samt tendens til let forstoppelse. Der ordineres salven Proctosedyl. Knap 2 mdr. efter kontakter kvinden igen sin læge pga. frisk blod i afføringen. Undersøgelse (rectaleksploration) afslører en stram analring. Kikkertundersøgelse 10 cm. op viser normal slimhinde og afføring. Omkring analringen er der blodtingeret sekretion og analfissur. Ingen tegn på tumor. Der ordineres afføringsmiddel og Proctosedyl.      

Tilstanden forværres. Ved telefonkonsultation 3 mdr. efter rectaleksploration oplyser kvinden, at hun nu har diarré 2-3 gange pr. nat samt vandtynde diaréer i løbet af dagen. Klinisk findes abdomen blød, diffus øm, og biokemisk findes CRP forhøjet til 139 og lavt jern. Kvinden indlægges. 
Yderligere undersøgelser viser colitis ulcerosa. 10 dage efter indlæggelsen får kvinden fjernet tyktarmen og anlagt stomi. 4 mdr. herefter får kvinden foretaget en pouch-operation og knap 1 mdr. efter bliver stomien lagt tilbage. Kvinden udskrives, men har efterfølgende gener med luft i tarmen og mavesmerter.

Vurdering

Patienterstatningens lægekonsulent vurderer, at lægen allerede ved 3. undersøgelse (rectaleksploration), da denne finder blodtingeret sekretion, og fordi det er 3. gang at patienten henvender sig med blod pr. rectum, burde have henvist kvinden til yderligere undersøgelse på sygehuset.  Det ville med overvejende sandsynlighed have bevirket, at kvinden havde undgået at få anlagt en midlertidig stomi og en J-pouch, et kortere behandlingsforløb og kunne have undgået en del af de nuværende gener, hvis tarmsygdommen var diagnosticeret og behandlet rettidigt. 

Endvidere vurdere Patienterstatningen, at kvinden ikke kunne være blevet fuldstændig helbredt for sin tarmsygdom og at kvinden fortsat ville have gener fra tarmen i varierende grad og omfang, selvom sygdommen var diagnosticeret rettidigt. 

Erstatningsafgørelse

Der er givet en skønsmæssig godtgørelse for svie og smerte på kr. 50.000,00, da det vurderes, at forløbet ville have været meget kortere og med færre gener, hvis sygdommen var diagnosticeret og behandlet rettidigt. Endvidere er der ydet godtgørelse for varigt mén på 8%, da det vurderes, at fjernelsen af tyktarmen og anlæggelse af J-pouch kunne have været undgået, hvis tarmsygdommen var diagnosticeret og behandlet rettidigt. Erstatning for varigt mén beløber sig til kr. 64.400,00. 

Læring

Den erfarne speciallæge i almen medicin foretager ifølge afgørelsen mindst følgende:
- Henvisning til videre undersøgelse på sygehuset ved fund af blodtingeret sekretion fra endetarmsåbningen.

Indholdsansvarlig

Peter Gaardbo Simonsen, pegs@rn.dk.