Reumatoid artrit
Baggrund
Reumatoid artrit (RA) er en immunologisk sygdom med ledhævelser (synovit), oftest symmetrisk og oftest afficerende hændernes led og føddernes MTP-led. 60-80% er IgM-Reuma Faktor (IgM-RF) og/eller Anti-CCP positiv. Leddestruktioner kan udvikle sig allerede tidligt i forløbet. Hurtig diagnostik og behandling hæmmer effektivt sygdommens fortsatte progression.
Forløb i almen praksis
Objektiv ledundersøgelse med henblik på verificering af ledhævelse. Ledsmerter alene giver ikke mistanke om artrit og dermed ikke behov for yderligere reumatologisk udredning.
Ved typiske symptomer og klinisk ledhævelse kan patienten umiddelbart henvises samtidig med at biokemi og serologi bestilles.
Serologi: IgM-RF, Anti-CCP
Biokemi: CRP.
Behandling
Smertestillende i form af paracetamol og/eller NSAID iht. almindelige retningslinjer.
Sygemelding
Arbejde vil ikke i sig selv forværre sygdommen, men kan være svært at udføre ved aktiv sygdom. Hel- eller deltidssygemelding kan være nødvendig.
Kontakt og rådgivning
Ved akut behov for behandling kan vagthavende på reumatologisk afdeling kontaktes.
Hjørring
97 64 09 96 til reumatologisk speciallæge hverdage kl. 8 - 15.00.
Aalborg
97 66 06 47 til reumatologisk speciallæge på hverdage kl. 13.00-13.30
Vagthavende på Reumatologisk afdeling kan kontaktes alle hverdage i tidsrummet 8.00-18.00 og weekend og helligdage kl. 9.00-15.00 på 97 66 00 00.
Henvisningen bør indeholde
- Kort anamnese inkl. debuttidspunkt
- Objektivt verificerede ledhævelser (angiv hvilke led der er afficeret)
- Tidligere forløb med udredning af bevægeapparatsklager.
- Parakliniske us: Biokemi og serologi (se ovenfor)
- Aktuel medicinliste – FMK afstemt
- Anden vigtig information f.eks. allergi, kendte sygdomme, sociale forhold mm.
Forløb på reumatologisk afdeling
- Hvis RA diagnosen bekræftes iværksættes behandling og opfølgning i hospitalsregi i henhold til nationale behandlingsvejledninger
- Hvor RA afkræftes, gives information om sygdom og behandlingsmuligheder i forhold til fundne diagnose og patienten afsluttes til egen læge.
Opfølgning
Komorbiditetsudredning: Screening for osteoporose (DXA-scanning) og kardiovaskulær sygdom i samarbejde med egen læge.
Ved opblussen i RA, spørgsmål til sygdommen eller behandlingen heraf, anbefales patienten selv at kontakte sygeplejerskerne på den reumatologisk afdeling, som patienten er tilknyttet.
Links
Reumatoid artritis på Lægehåndbogen.
national behandlingsvejledning
ICPC
L22, L88.
Forfattere og områdedækning
Ledende overlæg, Mette Holland-Fischer, Reumatologisk afd. Aalborg UH og ledende overlæge, Marcin Kowalski, Reumatologisk afd. Regionshospitalet Nordjylland.
Praksiskonsulent Helene Juhl-Olsen.
Vejledningen gælder for Nordjyllands reumatologiske afdelinger
NB.
Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.