Spring til indhold

KOL

Forløbsbeskrivelse

Opdateret

Indledning

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en hyppig sygdom, der viser sig i form af langsomt tiltagende åndenød. Andre symptomer kan være hoste og opspyt af slim samt gentagne episoder med betændelse i luftveje og lunger.

Kombinationen af relevant eksponering (rygning og/eller risikoerhverv), symptomer samt persisterende luftvejsobstruktion målt ved spirometri med en FEV1/FVC ratio <0,70, taler meget for KOL.

Udredning og diagnostik i primærsektor

  • Spirometri med reversibilitetstestning med hurtigtvirkende Beta-2-agonist skal altid udføres i diagnostisk øjemed. 
  • Nyligt røntgen eller CT af thorax (i differentialdiagnostisk øjemed)
  • Relevante blodprøver, som eksempelvis CRP, hæmoglobin, eosinofiltal
  • Måling af iltmætningen i blodet (saturation)
  • EKG
  • Fokus på udredning af hyppige komorbiditeter såsom kardiovaskulære sygdomme, diabetes, allergi, fedme, osteoporose, depression m.fl.

Behandling i primærsektor

Opfølgning i henhold til KOL forløbsplanen, herunder: 

  • Rygestop er essentielt. Motiverende samtale om rygestop med vejledning om nikotiksubstitution og tilbud om henvisning til kommunalt rygestopstilbud. Gerne i kombination med rygestopmedicin.
  • Rehabilitering og/eller træning er essentielt. Patienten bør tilbydes henvisning til kommunalt rehabiliteringsforløb.
  • Vaccination (eksempelvis influenza, pneumokok, RSV og COVID-19)
  • Farmakologisk behandling: Henvisning til DSAMs gældende behandlingsvejledning
  • Vejledning i daglig brug af PEP-fløjte. 
  • Optimering og opsporing af komorbiditeter.
  • Overvej henvisning til psykolog
  • Overvej henvisning til TeleCare Nord KOL

Henvisning

Indikation for henvisning

  1. Gentagne forværringer/luftvejsinfektioner
  2. Åndenød, uden bedring efter relevant non-farmakologisk og farmakologisk behandling. 
  3. Vurdering med henblik på hjemmeilt. En saturation på <90% i hvile uden ilt bør udløse en henvisning. 
  4. Patienter med FEV1 < 30%
  5. Usikkerhed om diagnose (fx ved mange symptomer eller manglende effekt af behandling)
  6. Second opinion

Henvisningen bør indeholde

  • Henvisningsdiagnose
  • Kort og præcis aktuel anamnese/problemstilling samt kroniske lidelser og objektive fund
  • Tobaksanamnese (antal pakkeår)
  • Nyligt røntgen af thorax /CT-thorax
  • Blodprøver (hæmoglobin, CRP og eosinofiltal)
  • Spirometri (med reversibilitet på udredningspatienter) med angivne værdier
  • Patientens aktuelle medicinering - ajourført FMK
  • Vurdering af compliance og inhalationsteknik, hvis de er i behandling med inhalationsmedicin (tjek gerne om recepterne indløses).
  • Informationer omkring påbegyndt/gennemført rehabilitering. 
  • Kendt allergi, intolerans, eksposition og disposition
  • Saturation. 
  • EKG

Forløb på lungemedicinsk ambulatorium

  • Afklaring af diagnose – eksempelvis med provokationstest, udvidet lungefunktionsundersøgelse med bodypletysmografi+diffusion, HRCT-skanning af thorax, blodprøver og evt.  søvnmonitorering 
  • Eventuelt supplerende udredning for komorbiditet.
  • Farmakologisk og non-farmakologisk behandlingsoptimering, herunder henvisning til rygestop og rehabilitering samt eventuelt til diætist
  • Vurdering af indikation for hjemmeilt, hjemme-NIV og lungevolumenreducerende interventioner.
  • Måling af s-antitrypsin 
  • Igangsætning af palliative tiltag

Risikostratificering og opfølgning


Alle patienter bør risikostratificeres mindst én gang årligt med henblik på optimering og planlægning af relevante indsatser. 

Risiko for forværring kan vurderes ud fra en kombination af symptombyrde (målt ved Medical Research Council dyspnoea score, MRC og/eller COPD Assessment Test, CAT) og antallet af forværringer. 

Følgende undergrupper bør følges på lungemedicinsk ambulatorium

  • Bronkiektasier med recidiverende lungebetændelse
  • Patienter med mange og svære exacerbationer. 
  • Patienter i behandling med hjemmeilt og/eller hjemmeNIV
  • Patienter med svært emfysem, som kan være kandidater til lungevolumenreducerende behandling og/eller lungetransplantation 
  • Patienter med svær alfa-1-antitrypsinmangel, uanset lungefunktion. 

KOL patienter som har været indlagt på lungemedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital, kontaktes telefonisk af læge 2-4 uger efter indlæggelse, da patienterne i denne periode er i høj risiko for ny exacerbation og indlæggelse. 

I Hjørring kontakter ambulatoriesygeplejerske patienten indenfor 5 hverdage efter udskrivelse.

Information om modtagende afdelinger

Henvisning til lungemedicinsk udredning kan ske til følgende afdelinger:

  • Lungemedicinsk afdeling i Aalborg, 8001179 Alb Lungemedicinsk Afdeling, lokationsnr.: 5790000190027 (mange vil dog blive set i udredningsklinik i Hobro).
  • Lungemedicinsk afdeling på Regionshospital Nordjylland, 8003639 Hjr Lungemedicin Ambulatorium, lokationsnr.: 5790002513244
  • Medicinsk afdeling, Aalborg UH Hobro, 800159H Hob Medicinsk ambulatorium, lokationsnr. 5790002015526
  • Medicinsk afdeling, Aalborg UH Thisted, 760304V Thy Med Visitation, lokationsnr.: 5790002406164

Links

KOL på Lægehåndbogen.

DSAM: KOL i almen Praksis, januar 2017.

KOL forløb i almen praksis - Lægehåndbogen på sundhed.dk 

ICPC

Følg linket for at se forløbsbeskrivelser, artikler i Lægehåndbogen og sundhedstilbud med samme ICPC-kodning:

Indholdsansvarlig 

Speciallæge Helene Møller Frost, Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Ninna Schultz, praksiskonsulent, Speciallæge i Almen Medicin

NB.

Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.