Sten i urinvejene
Forløb i almen praksis
Patienter med unilaterale flankesmerter mistænkt for sten i urinvejene henvises til CT-scanning uden kontrast. Dette gælder også, hvis der allerede er set urinvejssten på ultralydsscanning.
Henvisning til Urologisk Afdeling sker efter påvist sten i urinvejene på CT-scanning.
Inden henvisning
Inden henvisning iværksættes:
- Blodprøver: kreatinin, urat og calcium.
- Urin: stix og hvis mistanke om infektion D+R (via KMA – så sygehus kan se svaret).
- Behandling med smertestillende opstartes: 1. valg NSAID (fx sup. diclofenac 50-100 mg eller tabl. naproxen) samt tabl. paracetamol. Subsidiært morfin. Alfablokker (tamsulosin 0,4 mg x 1) til uretersten, da det kan afslappe muskulatur i distale ureter og fremme stenafgang.
Enkelte patientgrupper med unilaterale flankesmerter kræver dog akut eller subakut håndtering:
Akut indlæggelse
- På Urologisk Afdeling: Overvejes ved patienter med formodet og tidligere påvist øvre urinvejssten og enten:
- Behandlingsrefraktære smerter
- Feber
- Ennyrethed
- I Akutmodtagelsen: Indlæggelseskrævende patienter jf. ovenstående med flankesmerter uden tidligere verificeret øvre urinvejssten, da symptombilledet kan forveksles med anden, mere alvorlig, tilstand.
Subakut vurdering
Til patienter med svære smerter (som dog kan dulmes med ovenstående medicin, hvorfor patienten ikke er akut indlæggelseskrævende) kan aftales subakut tid gennem AMK eller urologisk bagvagt.
Pakkeforløb for kræft i urinvejene
Makroskopisk hæmaturi samtidig med unilaterale flankesmerter udløser pakkeforløb for kræft i urinvejene.
Patienter med stumme sten
Patienter med stumme sten (tilfældigt fundne mindre perifere nyresten (<5 mm)) skal ikke henvises, medmindre der er behandlingsønske (fx erhvervsbetinget som f.eks. piloter). Almen praksis kan vælge at henvise til en kontrolscanning (IK-CT) efter 6-12 måneder og henvise ved progression - og i øvrigt ved symptomer.
Flowchart: Forløb i almen praksis
Nedenstående flowchart viser forløb i almen praksis inden henvisning til Urologisk afdeling.
Henvisning
Henvisningen bør indeholde:
- Beskrivelse af symptomer, analgetikabehov, urinvejsinfektioner
- Tidligere sygehuskontakter med stensygdomme i urinvejene
- Verifikation af stensygdomme med IK-CT
- Komorbiditeter (særligt oplysninger om blodfortyndende behandling)
Forløb på Urologisk Afdeling
Ambulant forløb
Uretersten, som forventes at kunne passere selv, behandles konservativt. Patienten får alfablokker og smertestillende. Urologisk Afdeling planlægger kontrolscanning efter 2-3 uger og svar via Urologisk Afdeling.
Valg af videre behandling afhænger af mange faktorer og vælges i samråd med læge på Urologisk Afdeling (endoskopisk operation, ESWL (nyrestensknusning), perkutan operation, medicinsk, kontrol eller ingen behandling).
I forhold til blæresten er det ofte en komplikation til prostatahyperplasi med øget residualvolumen. Fjernes oftest med transuretral stenfjernelse. I sjældne tilfælde ved åben operation ved store sten. Blæresten ødelægger ofte ballon på kateter.
Patienten kan evt. orientere sig her: Forløb ved udredning og behandling af nyresten i urinvejene (Aalborg UH)
Indlæggelseskrævende forløb
- Akut behandling: Indiceret ved afløbshindring og infektion. IV antibiotika og aflastning med nyredræn (nefrostomikatater) anlagt ved røntgenafdelingen i lokalbedøvelse. JJ-kateter kan i enkelte tilfælde anlægges på smerteindikation.
- Subakut behandling: Indiceret ved behandlingsrefraktære smerter og/eller betydende nyrefunktionspåvirkning. Der anlægges aflastende indvendigt dræn forbi stenen (JJ-kateter), eventuelt samtidig stenbehandling.
Kontrolforløb
Recidivforebyggende tiltag:
- Alle nyrestenspatienter opfordres til at drikke rigelig med ikke-kalorieholdig væske.
- Urinen skal være farveløs og >2 liter/dag.
Links
Stensygdom i urinvejene på Lægehåndbogen
Kræft i urinveje på sundhed.dk
ICPC
Følg linket for at forløbsbeskrivelser, artikler i Lægehåndbogen og sundhedstilbud med samme ICPC-kodning:
Forfattere og områdedækning
- Dagmar Lunden Liltorp, afdelingslæge, Urologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
- Henrik Weinreich, ledende overlæge, Urologisk Afdeling, Regionshospital Nordjylland
- Regitze Danielsen, praktiserende læge, urologisk praksiskonsulent
NB.
Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.