Spring til indhold

Diabetes, graviditetsbetinget

Gravide med en eller flere risikofaktorer bør - afhængigt af risikofaktorerne - undersøges med oral glukosebelastning i uge 10-20 og/eller i uge 24-28 se vejledningen herunder.

Opdateret

Baggrund

Under den normale graviditet ændres glukosemetabolismen i diabetisk retning pga. hormonelt induceret insulinresistens. Dette medfører normalt en kompensatorisk øget insulinproduktion. Hos kvinder med en relativt nedsat insulinproduktion udvikles hyperglykæmi og dermed gestationel diabetes, GDM.

GDM defineres som glukoseintolerance af variabel sværhedsgrad, som debuterer eller først erkendes under svangerskabet. Hyppigheden hos danske gravide er ca. 6%, formentlig højere hos andre etniske grupper. GDM har både umiddelbare og langsigtede konsekvenser for mor og barn:

Maternel morbiditet

  • Øget risiko for præeklampsi, polyhydramnios og sectio.
  • Glukosestofskiftet normaliseres i mere end 95% af tilfældene inden for den første uge efter fødslen, men op til 50% af kvinderne udvikler senere i livet type 2 DM.

Perinatal morbiditet og mortalitet

  • Øget perinatal mortalitet hos børn født af mødre med GDM.
  • Øget forekomst af neonatal hypoglykæmi, makrosomi og dermed skulderdystoci og hyperbilirubinæmi.
  • Børn født af mødre med GDM har ikke øget risiko for medfødte misdannelser, forudsat at kvinden ikke havde uerkendt diabetes, før hun blev gravid.

Udredning og diagnostik

Risikogrupper

  1. Glukosuri.
  2. Tidligere gestationel diabetes.
  3. Familiær disposition til diabetes (type 1 eller 2 hos bedsteforældre, forældre, søskende eller egne børn).
  4. Maternel overvægt før graviditeten (BMI ≥ 27 kg/m2).
  5. Tidligere fødsel af et stort barn (≥ 4500g).
  6. Gemelli.
  7. Kvinder med PCO.

Højrisiko screenes 2 gange i graviditeten (GA 10-20 og GA 24-28)

  1. Kvinder med tidligere GDM.
  2. Kvinder med glukosuri.
  3. Kvinder med mindst 2 af de øvrige risikofaktorer 3-7.

Moderat risiko screenes 1 gang i graviditeten (GA 24-28)

  1. Kvinder med kun én risikofaktor 3-7.

Glukosuri

Udløser altid oral glukosebelastning uanset tidspunkt i graviditeten, såfremt der ikke foreligger en normal glukosebelastning inden for de sidste 4 uger.
Foreligger der dog fasteblodsukker ≥ 7,0 og/eller tilfældig målt blodsukker ≥ 11,1 mmol/l (2 målinger nødvendige) har kvinden sandsynligvis manifest diabetes. 

Oral glukosebelastning, OGTT 

OGTT er kontraindiceret ved gastric bypass opererede gravide. Læs mere i forløbsbeskrivelsen Gastrisk bypass, Gravide som er opereret.

Når indikationen for OGTT er stillet, er det den praktiserende læge/jordemoderens ansvar, at den gravide får udført OGTT enten ved:

Henvisning til OGTT

Lægen laver Webreq og kan enten lade den gravide selv kontakte laboratoriet for egentlig tidsbestilling - eller lægen ringer og bestiller tid (og laver Webreq). Undersøgelsen kan foretages på alle regionens laboratorier.

Eller:

Egen læge udfører selv OGTT

Den gravide møder fastende dvs. må ikke ryge, spise eller drikke andet end vand de sidste 8 timer før undersøgelsen. Skal have spist almindelig kost mindst 3 døgn før undersøgelsen. Ingen fysisk anstrengende aktiviteter 8 timer før undersøgelsen. Ingen infektion, feber eller påvirket almentilstand på undersøgelsesdagen. Under undersøgelsen skal den gravide holde sig i ro og må ikke sove.

Kvinden indtager 75 g glukosemikstur opløst i 150 ml vand opbevares på køl. Kan skaffes via positivlisten. Bestillingsnavn glukose mikstur 33,3%, Varenummer 821716. Kan evt. tilsættes 5 dråber citronsaft.

To timer senere måles BS enten i kapillært fuldblod eller venøst plasma. Det er aftalt med Praksisudvalget, at kapillær blodglukose kan måles med dobbeltbestemmelse for at mindske måleusikkerheden. Hvis den ene eller begge værdier i dobbeltbestemmelsen ligger ≥ 9,0 mmol/l, skal der suppleres med en venøs prøve, da den kapillære prøve kan være falsk forhøjet.

Der afregnes med 0101 samt 7136 x 2.

Tolkning af OGTT

GDM ved BS ≥ 9,0 mmol/l

Manifest diabetes ved venøs BS ≥ 11,1 mmol/l

Hvis oral glucosebelastning IKKE kan gennemføres

Hvis OGTT ikke kan gennemføres eller hvis patienten er gastrisk bypass opereret bør patienten henvises til fødeafdeling med henblik på døgnprofil (6-punktsmåling) i 3 dage.

Kriterier for videre henvisning 

Kvinder uden GDM, dvs. BS < 9,0 håndteres i almen praksis.

Kvinder med GDM, dvs. BS ≥ 9,0 ved oral glukosebelastning, henvises til en af de 3 obstetriske afdelinger i Region Nordjylland.

Under hospitalsforløbet

Tilbuddet består af et ambulant forløb med:

  • Måling af blodglukose-profiler.
  • Samtale med diætist.
  • Oplæring i blodglukosemåling: Kvinden får udleveret et glukosemåleapparat til låns (Mål: før måltider 4-5,5 mmol/l; 1½-2 timer efter måltid 4-7 mmol/l).
  • Ultralydscanning mhp. vægt, vand og flowmåling, hver 4-6. uge.
  • Gravide med insulinkrævende GDM følges med 4 ugers interval afhængigt af den føtale vækst.
  • Fødslen sættes i gang senest svarende til 41+0 (40+0 hvis insulinkrævende)

Fødslen

Naturlig forløsning. Som hovedregel afventes spontane veer. 
Det nyfødte barn får målt BS 2 og 4 timer efter fødslen. Hvis disse er normale kan den fødende have ambulant forløb, hvis fødslen i øvrigt er ukompliceret.

For kvinder, der har været behandlet med insulin, lægges der ved udskrivelsen en individuel opfølgningsplan.

Efter fødslen

Alle GDM patienter tilrådes kontrol hos egen læge efter 2-3 måneder og efter 1 år med HbA1c-måling og herefter HbA1c-måling med 1-3 års mellemrum livslangt. Hos kvinder med GDM og insulinbehandling suppleres HbA1c-målingen 2-3 måneder post partum med venøs faste glukose. 

De diagnostiske kriterier for diabetes følger her baggrundsbefolkningen og skal gentages for at verificere diagnosen:

  • HbA1c ≥ 48 mmol/mol
  • Venøs faste glukose ≥ 7,0 mmol/L

Links

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi om GDM-screening (pdf)

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi om GDM behandling, kontrol og opfølgning (pdf)

Gestationel diabetes på Lægehåndbogen

ICPC

Følg linket for at se forløbsbeskrivelser, artikler i Lægehåndbogen og sundhedstilbud med samme ICPC-kodning:

Indholdsansvarlig

  • Speciallæge Jennifer Lindberg, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. 
  • Overlæge Trine Tang Christensen, Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
  • Praksiskonsulent Christian Dalskov Larsen.
  • Praksiskonsulent Andreas Toft, mail: andreas.k.toft@gmail.com

NB.

Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.